Forældre til for tidligt fødte får PTSD: 'Vi vil altid have en knude i maven'

30 procent af forældrene til for tidligt fødte får PTSD, og yderligere 25 procent får andre reaktioner.

Puk Skovgaard Berg Mikkelsen og Sune Dalsgaard Jørgensen med tvillingerne Mattea og Elliot. (© Dr Østjylland)

Der er mange angstfyldte timer, når man har fået et ekstremt for tidligt født barn. Det kan Puk Skovgaard Berg Mikkelsen og Sune Dalsgaard Jørgensen fra Aarhus skrive under på.

Deres tvillinger Mattea og Elliot blev født 5. oktober – tre måneder for tidligt. Det betød, at tvillingerne kæmpede for livet i respirator mod gentagne hjerneblødninger og hul i tarmene. En frygtelig periode at skulle igennem som forældre.

- Først skal man over den indledende periode, hvor man skal finde ud af, om de overlever og bagefter med hvilke skavanker og komplikationer, fortæller Sune Dalsgaard Jørgensen.

En kæmpe rutsjebanetur, oplevede Puk Skovgaard Berg Mikkelsen.

- Jeg tror ikke helt, det er gået op for mig endnu, hvad det er, vi har været igennem, siger hun.

Billede af tvillingerne, da de var halvanden måned gamle. Her er det første gang, de begge er stærke nok til at ligge sammen. (© PRIVATFOTO)

30 procent får PTSD, 25 procent får andre reaktioner

Det er ganske forståeligt og almindeligt for forældre, der oplever at få et for tidligt født barn, fortæller psykolog Louise Skriver Jønsson, som har specialiseret sig i den psykiske påvirkning hos forældre til for tidligt fødte.

Hun har samlet internationale og danske undersøgelser på området og fortæller, at 30 procent af forældrene bliver ramt af PTSD, og at der dertil kommer 25 procent, som har dele af symptomerne på PTSD – eksempelvis depression.

Hun mener derfor, at det er et underkendt område, at forældrene bliver så stærkt påvirkede. Det kan have store konsekvenser, mener hun.

- Hvis man er traumatiseret, er det også velbeskrevet, at man kan have svært ved at knytte sig til barnet og svært ved at opfylde den forælderrolle, man skal. Det får betydning for barnets tilknytning og udvikling, siger hun.

Reaktionerne kan vise sig helt op til fem år efter fødslen, så jo hurtigere, der sættes ind, jo bedre, siger Louise Skriver Jønsson.

- Jo hurtigere, man kan få det bearbejdet og hjælpe forældrene på fode, jo bedre. Der er en enorm forebyggende effekt i det, siger hun.

Overlæge: Ganske ulykkeligt

På Aarhus Universitetshospital var der frem til 2016 tre psykologer ansat på børneafdelingen, som kunne hjælpe på tværs af problematikker. De blev dog alle sparet væk.

Supersygehuset har for nyligt ansat en psykolog igen på fondsmidler, som skal hjælpe på tværs af børneafdelingen, og flere er på vej.

Overlæge på nyfødt intensiv på Aarhus Universitetshospital Jesper Padkær Pedersen medgiver, at det primært er børnene, man tænker på, når de kommer til verden alt for tidligt, og at man måske glemmer forældrene lidt.

Han genkender billedet af, at det sætter dybe spor i forældrene at være indlagt i flere måneder med børn, der svæver mellem liv og død.

- Det er jo ganske ulykkeligt for en familie at sende en mor hjem med en lille baby og posttraumatisk stress-syndrom, og hver gang baby får en prut på tværs, tror hun, barnet er ved at dø, fordi hun får genaktiveret en masse traumatiske oplevelser fra sin indlæggelse, siger han.

Her er Mattea 11 dage gammel og er ved at komme sig oven på en operation. (© PRIVATFOTO)

Puk Skovgaard Berg Mikkelsen kan nikke genkendende til, at forløbet stadig sidder i kroppen.

- Man har trickere, hvor man kan få hele følelsesspektre op i sig igen, så jeg tror, det er meget naturligt, at der kommer en efterreaktion, der skal bearbejdes, siger hun.

- Det vil altid være en del af os, og vi vil nok altid have noget inde i os – en form for knude i maven, siger Sune Dalsgaard Jørgensen.

Parret vil nu søge professionel hjælp oven på deres forløb.

Facebook
Twitter