Forskere vil finde forklaring på stigende antal underretninger: Mange sager går igen

Forskerne er ved at udvikle et værktøj på baggrund af alle danske underretninger fra 2015.

Af landets fire store byer er det kun Aalborg, som sidste år oplevede færre underretninger. (Foto: Originalbillede: Scanpix. Illustration: Aslak Elias Kelkka)

Antallet af underretninger fortsætter med at stige.

På Via University College forsøger forskere at finde en forklaring på de mange underretninger til landets kommuner. Det sker med udgangspunkt i 511 konkrete, men anonymiserede sager fra Silkeborg og Hjørring kommuner.

Lene Mosegaard Søbjerg, som er en af forskerne, tror ikke, at der bliver underrettet for meget, men måske forkert.

- Når folk får en bekymring, så skriver de en underretning, men det er svært at se, hvad der egentlig er bekymringen, siger hun.

Af de 511 sager var der kun tale om 12 akutte sager, der kræver indgriben inden for 24 timer.

Andre sager var også alvorlige, men antallet af gengangere var det mest overraskende for forskerne. I 60 procent af sagerne var der nemlig tale om eksisterende sager, hvor kommunen allerede er i gang med at hjælpe barnet.

- En af grundene til det er formentligt, at der er tavshedspligt, så kommunerne kan ikke fortælle, at der er en igangværende sag. Tavshedspligten beskytter familien, men giver måske kommunen dobbeltarbejde, siger hun.

Forskerne er nu ved at udvikle et redskab på baggrund af alle danske underretninger fra 2015, og har netop fået en ekstrabevilling fra TrygFonden til at fortsætte arbejdet. Redskabet er en slags score over, hvilke karakteristika de mest udsatte børn har, som kan få socialrådgiveres advarselslamper til at blinke.

I 2015 var der på landsplan 96.905 underretninger, og i 2017 var tallet steget til 117.000 underretninger. I tre af landets fire største byer viser foreløbige tal, at stigningen er fortsat i 2018.

Af landets fire store byer er det kun Aalborg, som sidste år oplevede færre underretninger.

Underretninger kan være meget forskellige. Det kan være en bekymring fra skolen, politiet eller psykiatrien. Det kan også være private, som underretter.

(© Grafik: Signe Heiredal (DR))
(© Grafik: Signe Heiredal (DR))

Skole ansætter socialrådgiver

Mange af underretningerne kommer fra skoler og børnehaver. Når tallene bliver ved med at stige, kan det skyldes, at kommunerne har øget fokus efter overgrebspakken kom i 2013, hvor pligten til underretning blev skærpet, og at skolerne skal underrette ved fravær.

Desuden har mange dagtilbud og skoler sat ind med forebyggelse ved blandt andet at ansætte socialrådgivere på skolerne.

Det gælder i Horsens Kommune, hvor underretningerne stiger med cirka 300 om året.

På kommunens skole i Hovedgård bliver der holdt godt øje med de 700 elever.

Det fortæller Lisbet Collett-Overgaard, pædagogisk leder på Hovedgård Skole.

Lisbet Collett-Overgaard er glad for samarbejdet med skolens socialrådgiver. (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland)

- Vi griber til problemerne, inden lokummet brænder, og vi vil gerne komme hele vejen rundt om barnet, siger hun.

Det hjælper blandt andet en skolesocialrådgiver med. Skolen kan nemlig støtte langt hen ad vejen, men socialrådgiveren kan forfølge problemet hjem til familien, forklarer skolesocialrådgiver på Hovedgård Skole Charlotte Vindeløv.

- Vi sørger for at give forældre den hjælp, de dybest set har krav på og ret til, siger hun.

For fire år siden var der 13 underretninger fra skolen. Sidste år var der 40.

Langt de fleste underretninger sker sammen med familierne og handler eksempelvis om fravær eller uheldig adfærd.

- Men vi skulle gerne nedad igen, fordi vi med tidlig indsats og vores tilstedeværelse kan afhjælpe noget, så det ikke når at vokse sig stort, siger Charlotte Vindeløv.

Charlotte Vindeløv kan som socialrådgiver komme helt ud i hjemmene. Det kan skolerne ikke. (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland)

Men det er ikke nødvendigvis dårligt at have mange underretninger, siger Anne Vang, formand for foreningen af børne- og kulturchefer i de danske kommuner, Børne- og Kulturchefforeningen,

- Det er rigtig godt, at kommunerne er opmærksomme på tidlig opsporing, og det er rigtig godt, når vi opdager det, hvis børn har brug for hjælp, forklarer hun.

Chef for familie og forebyggelse i Horsens Kommune, Ebbe Knabe, er glad for, at der bliver holdt godt øje med kommunens børn.

- Det er selvfølgelig skidt, hvis stigningen er et udtryk for, at et stigende antal børn har brug for indsatser for at komme i trivsel. Det er der ikke noget, der tyder på. Vi har ikke flere alvorlige eller tvungne indsatser over for børn, siger han.

Både private og det offentlige kan lave en underretning:

  • Eksempler på underretninger:

  • Underretninger er meget forskellige. Det kan være, at ”Katrine der bor på xxxx-gade går rigtig meget i byen i betragtning af, at hun har to børn”.

  • Det kan også være underretninger fra skoler og dagtilbud, der typisk anvender et skema, der ligger tilgængeligt på kommunernes hjemmeside. I skemaet beder kommunen om en masse oplysninger, så disse underretninger kan være tre til fem sider lange.

  • Politiet kan også underrette ved at skrive for eksempel ”Den unge er standset med 2 gram hash 2. februar klokken 22.30”.

  • I psykiatrien underretter børnepsykiatrien om unge, der er på vej til udskrivning, og som de mener, har brug for mere hjælp. Voksenpsykiatrien kan underrette om en forælder, der er er indlagt, og de mener, at et barn har brug for hjælp.

  • To akutte underretninger i forskernes undersøgelse er fra en vicevært, der oplyser, at varmen er slukket i to lejligheder på grund af manglende betaling, og at der bor i alt fem børn på de to adresser.

  • Desuden er der husspektakler, oplysninger om unge, der af en eller anden grund ikke trives, ikke har tilstrækkeligt tøj til årstiden, har mangelfulde madpakker, eller underretninger om forældre, der opfører sig mærkeligt.Kilde: VIA Samfund & Socialt arbejde

Facebook
Twitter