Frustreret godsejer må vente med at lave solcellepark: Det er klimahykleri

Borgerne i området har også en stemme i sagen, mener Syddjurs Kommune.

Christian Berner er sjette generation af familien, som ejer Clausholm Gods og Slot. Her ses han ved den mark, hvor solcelleanlægget skal placeres. (Foto: © Tina Vestergaaard Andersen - DR Østjylland)

Allerede til næste vinter vil Christian Berners solcelleanlæg kunne pumpe grøn energi ud til, hvad han anslår er 35.000 husstande.

Et tilskud til den grønne omstilling i en tid, hvor der er erklæret både klima- og energikrise, men der er bare ét problem.

Syddjurs Kommune har nemlig efter en lang proces aftalt en helt bestemt rækkefølge for seks godkendte solcelleanlæg. Et af dem er Christian Berners anlæg, men han er bagerst i køen. Hans anlæg skal derfor først lokalplanlægges i 2023, og det kan ikke laves om.

- Jeg synes, at det er klimahykleri. Alle politikere i Danmark har travlt med at overbyde hinanden med grøn omstilling. Nu er der mulighed for at gøre noget hurtigt, men det vil man ikke, siger Christian Berner.

Hans anlæg er et af de største af de seks planlagte solcelleanlæg i Syddjurs Kommune, og med en tilslutningsaftale i hånden er han klar til at koble sig på nettet.

- Hvis man ville ændre på en prioritering og en lille smule på noget areal, kunne mit projekt levere grøn strøm i vinter 2023, som er den, alle eksperter siger, bliver den værste i mands minde, forklarer han.

Vil beskytte borgerne

I Syddjurs Kommune kan udvalgsformand for erhvervs- og planlægningsudvalget Kasper Kolstrup Møller (K) godt forstå frustrationen.

Den nuværende prioritering og omfang af kommende solcelleparker i kommunen er besluttet af et enigt byråd tilbage i 2021, hvor der ikke var en energikrise.

Siden har Kasper Kolstrup Møller sammen med kommunens borgmester taget temperaturen på, om byrådet ville åbne sagen igen, men det var der ikke stemning for.

- Det vigtige er, at det var et enigt byråd, som har truffet beslutning, og enigt byråd skal derfor ville gøre det om. Det er måske ikke agilt, men der er en masse borgere i områderne, som også har en stemme, og dem skal vi også tage højde for, siger han.

Christian Berner ville oprindeligt have udlagt 161 hektar til solcellepark, men kommunen vil kun sige ja til 98 hektar solceller på hans jorde. Han forklarer, at hans nuværende tilslutningsaftale med Energinet kræver mindst 120 hektar jord.

Kommunen skal derfor også ændre arealgodkendelsen, hvis han skal i gang med at producere vedvarende energi fra 2023.

- Vi har besluttet størrelsen på arealet, fordi vi mener, at det er den størrelse, området kan bære. Ændrer vi den beslutning og prioriteringen, vil flere andre også foran i køen. Det vil vi helst ikke ud i, for så skal hele processen gå om. Det arbejde, vi allerede har lavet, vil været spildt, siger Kasper Kolstrup Møller.

Udvalgsformanden mener også, at kommunen tager hensyn til borgerne ved ikke at genåbne sagen.

- Borgerne i områderne kan ikke vide sig sikre på, om de er købt eller solgt, hvis vi genåbner behandlingen af solcelleparkerne. En ny behandling er ikke i respekt for borgerne, siger han.

Forsker mener, at staten skal bestemme

Sagen i Syddjurs Kommune er et godt eksempel på, hvordan kommunerne forhindrer udbygningen af vedvarende energi.

Det mener Toke Panduro, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt, at kommunerne står for udbygningen af vedvarende energi set i lyset af, hvor langsomt det er gået.

- Kommunerne agerer, som de gør, fordi de varetager deres borgeres interesser. Når man bygger vindmøller, solceller og biogasanlæg, rammer omkostningerne de lokale borgere, mens gevinsten er spredt tyndt ud til os alle, forklarer han.

Han mener, at i den bedste af alle verdner skal beslutningerne træffes lokalt, men det går for langsomt, og der er derfor behov for en anden styring.

- Når man giver kommunerne ansvaret for at planlægge vedvarende energi, giver man grundlæggende retten til planlægning til de mennesker, der mærker de negative konsekvenser, mens de, der høster gevinsten, ikke får planlægningsretten.

Her ses solcelleanlægget ved Kramnitse på Lolland. (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)

Han mener, at hvis det skal gå hurtigere, skal staten bestemme, hvor vindmøller og solcelleparker skal være.

- En motorvej kan sammenlignes med vedvarende energi, da de store, negative omkostninger rammer de lokale, mens alle får gevinsten. Hvis motorveje blev planlagt af kommunerne, kunne man forestille sig en mere spændende linjeføring, og at de ikke blev udbygget med samme hastighed, siger han.

På Clausholm Gods synes godsets ejer også, at det er på tide, at de politiske rammer for sol- og vindenergi besluttes på Christiansborg.

Han må indtil videre blive i køen og vente på, at politikerne giver hans solcelleprojekt startskuddet.

- Vi har haft en valgkamp, hvor politikerne skulle overbyde hinanden med grøn omstilling og skælde landbruget ud. Nu står man her som landmand og vil tage landbrugsjord ud af drift for at lave grøn omstilling, uden at staten skal betale noget som helst, og så bliver man bremset, siger Christian Berner.