Genoplives eller ej? Du får større indflydelse på din død efter nytår

Det nye behandlingstestamente er juridisk bindende og afløser det nuværende livstestamente, som kun er vejledende.

Annie og Henrik Wiehe er gift, men har forskelligt syn på, hvad deres behandlingstestamente skal give de pårørende lov til. (© dr)

Fra nytår får du større medbestemmelse over din egen død.

Livsforlængende behandling skal nemlig kunne stoppes eller slet ikke sættes i gang, hvis du ønsker det

Fra 1. januar 2019 får du derfor mulighed for at lave et såkaldt behandlingstestamente, der er juridisk bindende, hvis du ikke selv er i stand til at bestemme.

Det afløser det nuværende livstestamente, der kun er vejledende for sundhedspersonale og pårørende.

76-årige Henrik Wiehe fra Hinnerup har besluttet sig for, at han vil oprette et behandlingstestamente. Han mener, at det er helt i orden, at testamentet er bindende.

- Jeg synes ikke, at det er andres opgave at sige, at du kan genoplives, så du kan sidde to år på plejecentret og være en grøntsag. Det er mig selv, der skal bestemme det, hvis jeg kan bestemme det, siger han.

Hans kone Annie Wiehe ser anderledes på behandlingstestamentet. Hun ønsker, at de pårørende kan bestemme over hendes sidste tid, hvilket skal stå meget tydeligt i det nye behandlingstestamente for at gælde.

- Når beslutningen skal tages, ved jeg ikke, hvordan de reagerer, så jeg vil have, at det skal være deres beslutning. Det er ikke mig, der kommer til at føle noget som helst, men det gør de, og det bliver deres fortsatte liv, som jeg måske får indflydelse på, siger hun.

Her fortæller ægteparret Annie og Henrik Wiehe om deres overvejelser:

Handler om personlige valg

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger om behandlingstestamentet, at det handler om valg, som kan være meget forskellige fra person til person:

- Der er ingen tvivl om, at for mange syge og ældre fylder ønsket om at dø med værdighed og ret til at bestemme selv. Det betyder rigtig, rigtig meget, at vi også i den sidste tid får lov til at træffe nogle valg på egne vegne i forhold til at sige ordentligt farvel til livet, siger hun.

Behandlingstestamentet tæller, hvis lægen vurderer, at døden er nært forestående, hvis du bliver så svært invalideret, at du ikke kan klare dig selv hverken fysisk eller mentalt, eller hvis du kommer i en tilstand, der giver meget alvorlige og stærke smerter.

Bange for at blive genoplivet

Ældresagen hilser behandlingstestamentet velkomment, da det styrker folks mulighed for at bestemme over sin egen død, selvom de måtte være i en situation, hvor de ikke kan udtrykke sig.

Men det kræver omhyggelig vejledning, siger seniorkonsulent i Ældresagen Tina Høgh Borgen.

- Vejledningen er vigtig, fordi det er nogle store, etiske spørgsmål, som du tager stilling til, når du udfylder dit behandlingstestamenter, og det skal ske på et oplyst grundlag. Vi mener i Ældresagen, at det skal være muligt at få vejledning hos sundhedsprofessionelle, forklarer hun.

Tina Høgh Borgen tror, at behandlingstestamentet vil blive brugt.

- Vi får en del medlemshenvendelser i Ældresagen om, at man er bange for at blive genoplivet mod sin vilje også i situationer, hvor man ikke er i stand til at udøve sin egen selvbestemmelsesret, hvis man har en demenssygdom eller andet. Vi tror derfor på, at der er en stor interesse for det, siger hun.

Sygehus-chef: God idé med behandlingstestamente

Programchef på Aarhus Universitetshospital Lisbeth Kallestrup arbejder med patientønsker, og hun synes overordnet, at behandlingstestamenter er en god ide.

Hun fortæller, at der har været situationer, hvor hospitalet har manglet det.

- Vi har haft patienter, som tidligere har fortalt, at de aldrig vil ende som en grøntsag, men som ender i en situation, hvor deres liv vil være meget lidelsesfuldt. Der har vi ikke mulighed for at lade være med at behandle. Nu kan de sige, at i sådan en situation ønsker de, at behandlingen skal ophøre, forklarer hun.

Hun er dog bekymret for, om der kan være problemer med at fortolke patienternes ønsker.

- Vejledningen er ikke tydelig i sin praktiske anvendelse, så patienter og pårørende meget let kan forstå rettighederne. 'Lidelsesfuldt' er for eksempel ikke defineret, og der er ikke nogle eksempler på, hvad det vil sige, siger Lisbeth Kallestrup.

Det åbner for, at vejledningen kan blive fortolket meget forskelligt fra hospital til hospital og mellem de pårørende.

- Vi oplever også, at pårørende ikke er enige om, hvad der er bedst. Der skal vi agere på, hvad patienten gerne vil. Jo mere tydeligt, jo mere kan vi hjælpe. Derfor efterspørger vi, at der kommer konkrete handlingsorienterende elementer i den endelige vejledning

Juridisk bindende

Behandlingstestamentet træder i kraft 1. januar. Det kan oprettes via sundhed.dk, og det bliver lettere for læger at få adgang til oplysningerne.

Indtil i dag er der oprettet knap 130.000 livstestamenter.

Behandlingstestamentet er juridisk bindende, og der vil blive udsendt en pjece om, hvad man kan med testamentet.