George fik stemmen tilbage, selvom han lå i respirator: Metode skal udbredes til flere sygehuse

På intensivafdelingen i Silkeborg har man stor succes med at bruge en simpel løsning, der giver respiratorpatienter mulighed for at tale.

24-årige George Mandas glædede sig over at kunne tale med personale og pårørende igen under en af sine indlæggelser.

Forestil dig, at du er fanget i din egen krop, og at du har ondt, men du kan ikke sige det til nogen. For du kan ikke tale.

Sådan kan livet være for patienter, der er så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret. Men på Regionshospitalet Silkeborg bruger de nu helt

systematisk
en metode, der giver flere syge stemmen tilbage.

Normalt har respiratorpatienter nemlig ikke mulighed for at tale. For ligger man i respirator gennem længere tid, får man opereret et plastikrør ind i halsen, en såkaldt tracheostomi, som lukker af for luft op til stemmelæberne.

Men på simpel vis har de i Silkeborg valgt at tilslutte en ekstra slange på respiratortuben, så der er én, der blæser luft ned til lungerne, og en anden, der blæser luft op til stemmelæberne, forklarer intensivsygeplejerske Kathrine Eggertsen.

- På den måde kan patienten pludselig tale, og vi oplever, at det gør en kæmpe forskel, fortæller hun.

Lisa-metoden, som den hedder, blev oprindeligt opfundet for over fyrre år siden, men dengang var patienterne ikke vågne, og derfor er den måske gået lidt i glemmebogen, mener Kathrine Eggertsen.

Men nu har hun og kollegerne i Silkeborg altså taget metoden til sig og bruger den

systematisk
. I starten brugte de den mest på hjerneskadede patienter, men nu har de bredt den ud til andre patienter, der er nødt til at få hjælp til at trække vejret.

- De bliver sig selv; pludselig er de jo de mennesker, de var, før de blev syge. Det kan være en vestjyde, der pludselig får sin accent igen, eller den gamle dame, der er fyldt med vittigheder, og de giver os modspil eller græder. Det kan være mange facetter, vi ser, når vi får taget hul på den del, fortæller intensivsygeplejersken.

Pludselig kunne George tale igen

I Silkeborg bruger sygehuset metoden på de vågne patienter, der er indlagt i over en uge, med en succesrate på 80 procent, og de seneste to år har intensivafdelingen brugt den på over hundrede patienter.

Her forklarer Kathrine Eggertsens kollega Tine Buch Nygaard, hvordan metoden fungerer.

Flere af dem kommer fra andre sygehuse i landet, hvor man ikke bruger den samme metode.

- Vi har haft patienter, der kom fra andre sygehuse på grund af pladsmangel, og hvor de så pludselig får luft til stemmelæberne, og så er der nogle, der fortæller, at de eksempelvis ikke vil genoplives, eller nogle spørger til, hvad det er, de egentlig fejler, siger hun.

En af dem, der har oplevet på egen krop, hvad det betyder, når man får stemmen tilbage, er 24-årige George Mandas. Han blev hospitalsindlagt, efter han for få år tilbage blev ramt af sygdommen Guillan Barré-syndrom, der

midlertidigt
lammede hans krop.

Det var først, da han blev overflyttet til Silkeborg efter et par måneder, at han fik stemmen tilbage.

- Det føltes meget, meget underligt, for det at tale er jo så naturligt, at man ikke tænker over, hvor stor betydning det har både at kunne fortælle, at jeg havde smerter, og have selvbestemmelse over, hvad de gjorde, siger han.

-Man opgiver jo lidt håbet, når man er taget til fange i egen krop, og når man ikke kan kommunikere med nogen. Det eneste, du kan, er at lytte på andre, siger han.

I dag er George Mandas næsten rask, men i løbet af sit årelange behandlingsforløb blev han indlagt flere steder i landet, hvor der var stor forskel på måderne, han kommunikerede med omverden på.

George Mandas var indlagt i flere måneder på forskellige afdelinger i landet. Her var det på Regionshospitalet Silkeborg, hvor han fik mulighed for at tale, mens han var i respirator. (© PRIVATFOTO)

Flere steder var det via øjnene og en staveplade eller ved at få en pause fra respiratoren og tale gennem en såkaldt taleventil. Men ingen af delene brød han sig om.

- Man gav hurtigt op, og med taleventilen skal du stadig have lungekræfter nok til at kunne tale, men med Lisa-metoden skal du ikke kunne andet end at bevæge munden, siger han.

Flere sygehuse vil lære af Silkeborg

Sygeplejerske Kathrine Eggertsen håber, at andre sygehuse kan blive inspireret af hendes og kollegernes erfaringer. For det kræver blot en respiratortube med mulighed for at koble en ekstra slange til.

- Vi tænker, at der er uendelige perspektiver. Vi har også en drøm om at hjælpe nogle af de patienter, der er derhjemme med respirator. Og så vil vi gerne udbrede det til resten af Danmark og verden, for det er kun valget af tube, det handler om. Resten er udstyr, afdelingerne allerede har, siger hun.

Faktisk vil flere sygehuse i landet nu lære af erfaringerne fra Regionshospitalet Silkeborg for at se, om man også her kan bruge metoden

systematisk
på de vågne respiratorpatienter.

På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg ser afdelingslæge Karsten Wiborg et stort potentiale.

- Da vi blev præsenteret for princippet bag, som jo er så simpelt, at man tænkte: 'Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?', var det jo oplagt at prøve det af, lyder det fra ham.

Han og kollegerne får allerede senere på måneden besøg af en

delegation
fra Silkeborg.

- Så er planen at få udarbejdet en instruks for afdelingen for at bruge metoden, så den bliver integreret i vores samlede pleje, siger han.

Også sygehuset i Randers skal i denne måned lære af erfaringerne fra Silkeborg.