Giv et praj om døde sæler og marsvin: Døden i sandet kan fortælle om livet i vandet

Naturstyrelsen vil gerne have hjælp fra strandgæsterne til at kortlægge døde havpattedyr.

En dejlig gåtur i den friske luft langs stranden. Og så ligger der måske pludselig en død sæl eller et dødt marsvin i sandet og minder om, at naturen også er barsk.

Men strandgæsterne kan være med til at gøre os alle sammen klogere på havpattedyrene og havmiljøet ved at kontakte myndighederne, hvis de finder et dødt dyr langt kysten.

Det fortæller specialkonsulent Line Kyhn fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

- Vi ville blive rigtigt glade, hvis folk vil tage et billede og notere adressen eller en position og ringe eller sende en sms til mig, siger hun.

Naturstyrelsen er interesseret i at høre om fund af de danske havpattedyr, gråsæl, spættet sæl og marsvin. De unge sæler, årsungerne, er grundigt kortlagt, men ellers er styrelsen interesseret i alle aldersklasser af havpattedyr fundet på alle årstider og i hele Danmark.

- Vi er interesserede i oplysninger om alle dyr. Uanset om de så er rådne, eller det blot er skeletdele. Vi kan bruge informationerne, som vi noterer i databaserne. Og hvis dyret så er friskt, kommer vi og henter det, forklarer Line Kyhn.

Svære at studere til havs

De døde dyr på stranden er afgørende for at kunne forstå de levende havpattedyr ude i vandet.

- Det er vigtigt, fordi havpattedyr er svære at studere. De er til havs hele deres liv, og især marsvin kommer kun til overfladen for at trække vejret. Men når vi får et dødt dyr ind, så rummer det et hav af oplysninger.

For kroppen af en død sæl eller et dødt marsvin kan afsløre meget om dyrets liv.

- Vi kan åbne dem. Vi kan kigge på deres æggestokke og tælle deres ar. Hvor mange ægløsninger har de haft? Hvor mange kalve har de fået?

De døde dyrekroppe kan også fortælle noget om havets tilstand, forklarer Line Kyhn.

- Vi kan undersøge deres kød og fedt for forurenende stoffer. Kviksølv og PCB for eksempel. Vi kan kigge på deres maveindhold: Hvilke fisk spiser de? Er der plastik i deres mavesæk? Det har vi heldigvis ikke fundet hos danske marsvin endnu.

Det er døde marsvin som dette, forskerne gerne vil have et praj om. For selvom fugle og ræve hurtigt finder frem til et dødt dyr som dette, så rummer dets krop et væld af oplysninger for forskerne. (Foto: Signe Haugaard Simonsen © Dr Østjylland)

Selvom strandgæster falder over et relativt friskt dyr på stranden, vil det ofte være mærket af naturens gang allerede.

- Når dyret ligger på stranden, kommer mågerne lige med det samme – eventuelt en ræv eller hund – og de begynder at spise de blødeste dele af den. Så de er næsten altid spist omkring øjnene. Det er det første, der går hul på, siger Line Kyhn.

Måler spæk for at tjekke sundhed

Men forskerne kan godt bruge dyrene, selvom de er blevet noget medtaget.

- Der må godt være fugle, der har spist af dem, men med det samme de begynder at rådne og svulme op, så kan vi ikke bruge dem. Om sommeren begynder spækket simpelthen at smelte, og det er jo det, vi måler efter i den her undersøgelse. Om vinteren kan der godt gå noget længere. Men vi vil altid gerne vide, hvor de er fundet.

Miljøstyrelsen er netop nu som del af det nationale overvågningsprojekt Novana i gang med at måle spæktykkelsen for at se på dyrets ernæringstilstand.

Det marsvin, som Line Kyhn havde taget med i P4 Østjyllands studie, var i god foderstand og sundt og rask.

- Den har et spæklag på 39 millimeter på et af fikspunkterne, og det er et rigtigt godt lag spæk. Den er fundet om sommeren, og ud fra spæklaget kan jeg sige, at den sandsynligvis er død af noget akut. Havde den været syg i længere tid, havde den forbrændt af det fedtlag, den har oplagret.

- Den er måske gået i et garn, som en fisker har sat ud. Fiskerne HADER, når de kommer til at fange marsvin, men det sker en gang imellem, fordi marsvinene har svært ved at høre ekkoerne fra fiskenettene, når de selv er i gang med at fange fisk. De navigerer jo med ekkolokalisering.

Toprovdyr fortæller om hele fødekæden

Undersøgelsen af havpattedyrene i danske farvande kan sige meget om havmiljøets tilstand, selvom det kun er tre arter, der bliver undersøgt.

- Havpattedyrene er toprovdyr. De repræsenterer hele fødekæden. Hvis toppen af fødekæden har det godt, så har resten af fødekæden, de indgår i, det sikkert også, understreger Line Kyhn.

Og forskerne har brug for, at almindelige borgere har øjnene åbne, når de går langs kysten.

- Vi har en lang kystlinje i Danmark, så vi kan ikke kontrollere hele kysten, så vi har virkelig brug for alle strandgæsters hjælp.

Finder du et dødt havpattedyr ved stranden, så kontakt Naturstyrelsen her.

Lad være med at røre dyret med bare hænder, men tag gerne et par billeder, træk den gerne længere ind på stranden og notér adressen.

Facebook
Twitter