Grisegylle i benzintanken: Nyt forsøg skal teste grønt brændstof i benzinbiler

I alt 100 biler skal indgå i forsøget, hvor biometanol bruges som brændstof.

Opdateret den 29/9 klokken 12:03 med en uddybende forklaring på, hvad biometanol er, og hvor besparelsen i CO2-udledningen kommer fra.

På parkeringspladsen foran Teknologisk Institut i Aarhus ruller en hvid Peugeot 108 langsomt hen over asfalten. Den ligner på alle måder en almindelig fransk benzinbil.

Men benzintanken indeholder ikke almindelig blyfri 95. Den indeholder biometanol, som er produceret på dansk grisegylle.

Bilen er på mange måder et symbol på fremtiden, hvor man vil forsøge at anvende nye brændstoffer i eksisterende biler.

På førersædet af den lille bil sider Kim Winther. Han er seniorspecialist på Teknologisk Institut og står i spidsen for et nyt projekt.

I samarbejde med Skanderborg Kommune, Københavns Kommune og FDM skal i alt 100 benzinbiler prøve at køre på biometanol hen over de næste to år. Brændstoffet de skal køre på, kan reducere CO2-udledningen i bilerne med 70 procent.

- Det er ikke svært at få en motor til at køre på biometanol. Det er faktisk et udmærket brændstof med et meget højt oktantal, forklarer Kim Winter.

Små ændringer, stor forskel

En motor med biometanol udleder præcist samme mængder CO2 som en motor med benzin i. Men der, hvor der er noget at vinde er i måden den fremstilles på, forklarer Kim Winther.

For mens benzinen er lavet til udelukkende at blive forbrændt i en motor, så kommer biometanolet fra gasser, der under alle omstændigheder ville være blevet udledt i atmosfæren fra eksempelvis landbruget, siger han.

- Besparelsen kommer af, at landbruget ikke direkte udleder gasserne, men at de genanvendes i en motor først. Desuden udleder landbruget en masse metan, men i biometanol er den metan omdannet til et biobrændstof, der kun udleder CO2.

På den måde gør man landbrugsgasserne mindre skadelige, slår han fast.

Bilerne, der skal indgå i forsøget, består af kommunale biler fra Skanderborg og Københavns kommuner og glatbanebiler fra FDM's køretekniske anlæg i Silkeborg og Roskilde. Og hos FDM ser man frem til at komme i gang med projektet, fortæller afdelingschef Torben Lund Kudsk.

- Med projektet kigger vi på en mindre omprogrammering af motorstyringen på en række helt almindelige biler. Og så skal vi se, om de kan holde til at køre med det her biometanol i meget høj koncentration, siger han.

For at bilerne kan køre optimalt på biometanol, kræver det en af de to følgende ændringer. Enten skal bilens kørecomputer justeres, eller også skal en lille boks monteres i motorrummet, så bilen forstår, at det ikke længere er almindeligt benzin, den kører på.

På sigt vil det være ændringer, privatbilister kan få foretaget ganske enkelt og billigt på et specialiseret værksted, fortæller Kim Winther.

- Vi er egentlig klar. Det er nogle små omkostninger, der er forbundet med at skifte over, og vi skal ikke ændre i infrastrukturen. Folk kan bruge deres biler, som de altid har gjort, siger han.

Manglende godkendelse

Det anslås, at mellem 40 og 60 procent af den nuværende bilpark i Danmark vil kunne køre på biometanol, men det er endnu ikke sikkert, at en omdannet benzinbil vil kunne bestå et synstjek.

Der mangler stadig nogle lovmæssige ændringer i forhold til godkendelse af biometanol som et anvendeligt brændstof i private biler, forklarer Kim Winther.

- Det er fordi bilernes motorer egentlig er bygget til at køre på benzin. Det er sådan lidt på kanten af det lovlige, så umiddelbart kan man ikke bare gå ud og få omdannet sin bil uden at have fået tilladelse fra myndighederne først, siger han.

De 100 biler i forsøget skal derfor være med til at overbevise politikkerne om, at der er god grund til at satse på biometanol fremover, mener Torben Lund Kudsk fra FDM.

- Der er ingen grund til at smide velfungerende biler ud. Her har vi en mulighed for at sige, at nu har man allerede produceret de her biler, så lad os da udnytte dem fuldt ud med grønnere brændstof, så de kan fortsætte med at køre i lidt længere tid endnu, siger han.

Fremtidens bilpark er alsidig

Efter elbilkommissionen for nylig fremlagde et udspil til en fremtid med mellem en halv og en hel million elbiler på de danske veje i 2030, er der kommet et øget fokus på, hvordan vi tænker i biler i fremtiden.

Men de mange elbiler kan ikke alene gøre, at private biler imødekommer kravene til en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, forklarer Torben Lund Kudsk.

- Selvom vi står og kigger ind i en fremtid med en halv eller en hel million elbiler, vil vi stadig have dobbelt så mange biler, der kører på fossile brændstoffer i Danmark. Derfor skal vi også kigge på, hvordan vi gør brændstofferne grønnere, siger han.

På den måde får nogle af de mennesker, der ikke har mulighed for at skifte til en elbil inden 2030, en chance for at bidrage til den grønne omstilling alligevel, siger Kim Winter.

- Hvis alt går vel, kunne jeg godt forestille mig mindst en million biler, der kører på biometanol i 2030, siger han.

I fremtiden kan Kim Winther få tanket sin bil med biometanol på en helt almindelig tankstation. (Foto: Emil Nordkvist Johansson)

Kim Winther har nu parkeret sin Peugeot. Han åbner benzindækslet, tager en lille plastikdunk frem og begynder at fylde den gennemsigtige biometanol ned i benzintanken. Men også det kan foregå nemmere i fremtiden.

Benzinselskaberne Circle K og OK indgår nemlig også i projektet, og de er klar til at fylde biometanol i nogle af deres pumper, så snart bilerne er klar til det.

Facebook
Twitter