Gymnasium i debatstorm: Fra etnisk opdeling til sortering efter karakterer

Langkaer Gymnasium har skabt integrationsdebat. Få overblik over forløbet.

Må man dele gymnasieelever op efter deres etniske baggrund?

Sige nej til for mange elever med lave gennemsnit?

Og hvornår er man egentligt dansk?

Det er nogle af de store spørgsmål, der har omgærdet debatten Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst siden efteråret.

På det tidspunkt kom det nemlig frem, at rektoren på gymnasiet havde i sinde opdele skolens 830 elever efter etnicitet, for på Langkaer Gymnasium har tre fjerdedele af elervene indvandrerbaggrund.

I dag kom undervisningsminister Merete Riisager (LA) på besøg. Hun kunne med egne øjne se gymnasiets dagligdag og tale med lærere og elever om, hvordan undervisningen fungerer på et gymnasium, hvor så stor en andel af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.

Og undervisningsministeren forudser, at politikerne skal bruge mere tid til at finde en løsning på tværs af partierne. Om gymnasierne for eksempel skal kunne finde lokale løsninger på fordeling af elever.

- Der findes ikke nogen perfekt løsning. Uanset hvad vi gør, så vil der være nogen, der oplever, at de ikke kan gøre det, de gerne vil, sagde Merete Riisager.

- Der har været rigtigt meget debat om Langkaer, konstaterede hun også.

Her er Langkaer Gymnasiums tur i overskrifterne

Den startede i september 2016, da rektor Yago Bundgaard meldte ud, at man på gymnasiet fremover ville opdele gymnasieklasserne på baggrund af elevernes etnicitet. Herefter tog debatten fart. Få et overblik over sagen her:

7. september 2016: Rektor melder ud, at han vil opdele elever efter etnicitet

- Hvis vi skal holde på de danske elever, må vi fordele dem, så mindst halvdelen er danske i deres klasser, sagde rektor Yago Bundgaard. Også selvom det giver andre klasser, der er rene indvandrerklasser på et gymnasium, hvor tre ud af fire har anden etnisk baggrund end dansk, lød meldingen fra rektoren.

Det fik daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve en redegørelse, og udmeldingen modtog splittede reaktioner på Christiansborg.

14. september: Ministeren blåstempler opdelingen:

Langkaers redegørelse overbeviste Ellen Trane Nørby. Den var god nok, når der lå pædagogiske overvejelser bag fordelingen, lød det fra den daværende minister.

16. september: Selvom Langkaer har fået accept, følger ingen andre gymnasier trop

Selv om undervisningsministeren altså sagde god for Langkaers opdeling efter etnicitet, hvis den foregik efter pædagogiske principper, så fulgte andre gymnasier med mange personer med anden etnisk baggrund end dansk ikke efter.

- Jeg tror, at Langkaers metode er et forsøg på at råbe nogle politikere op. Jeg så meget gerne, at politikerne tager et ansvar, for det frie skolevalg har altså nogle konsekvenser, sagde rektor Mogens Andersen fra Høje Taastrup Gymnasium.

23. september: Martin Henriksen og elevrådsformand diskuterer danskhed

Elevrådsformanden på Langkaer Gymnasium Jens Philip Yazdan diskuterede i Debatten på DR2 med garvede politikere, hvad danskhed egentligt er.

6. december: Rektor i samråd på Christiansborg

Den nye minister Merete Riisager (LA) sendte nye politiske signaler og vil ikke ændre i optagelseskravene, som den tidligere minister har bebudet.

8. december: Dispensation til aarhusianske skoler

Gymnasierne i Aarhus får lov til at lave en fordelingsnøgle, så elever med et lavt gennemsnit fra Folkeskolen bliver fordelt mellem gymnasierne. Fagligt svage elever risikerer altså at få nej til det gymnasium, de foretrækker.

24. januar: Opdelingen har tilsyneladende virket. Elevflugten er stoppet

I efteråret 2016 har kun seks elever forladt skolen mod 29 i efteråret 2015.

Elevflugten blandt etnisk danske elever er ifølge rektor Yago Bundgaard stoppet, efter at skolen er begyndt at opdele eleverne efter etnicitet.

Facebook
Twitter