Hård træning til ældre med ny hofte

Regionshospitalet Silkeborg forsøger at give hoftepatienter hård fysisk træning få dage efter de har fået indopereret en ny kunstig hofte.

Regionshospitalet Silkeborg forsøger at give hoftepatienter hård fysisk træning få dage efter de har fået indopereret en ny kunstig hofte. (Foto: Theis Bergholt Dynnesen © DR)

Det ser ud til, at hård fysisk træning kan gavne patienter, der har været gennem en stor hofteoperation.

I et forskningsprojekt på Regionshospitalet Silkeborg har man udsat 35 ældre mennesker for intensiv styrketræning umiddelbart efter, de har fået indsat en ny kunstig hofte.

Mangler muskelstyrke

- Vi ved, at denne gruppe patienter mangler noget muskelstyrke. Så det er fornuftigt at sætte ind med styrketræning, som vi ved virker på nedsat muskelstyrke. siger lederen af projektet, fysioterapeut Lone Ramer Mikkelsen

-Men vi ved ikke endnu, om det er bedre end den traditionelle træning, som vi sammenligner med.  Der skal vi først have kontrolgruppens data i hus først.

Kommer hurtigere i gang igen

- Men det ser lovende ud. Det ser ud til, man kan træne dem hårdere end vi troede, vi kunne. Og vi kan få dem i gang i et offentligt fitness-center allerede en uge efter operationen.   

- De kan hurtigere komme til at gå uden krykker og blive mere selvhjulpne. Og komme hurtigere tilbage på arbejde - dem, der stadig er i arbejde, siger Lone Ramer Mikkelsen.

 De 35 hoftpatienter, der får hård styrketræning på et motionscenter bliver sammenlignet med 35 andre patienter, som laver traditionelle, mere skånsomme øvelser.

Det endelig resultat vil være klar næste år.

   

Facebook
Twitter