Hajar fra Syrien hjælper skoleelever med at lave mad fra bunden

Med projektet Madfærd kommer flygtninge nærmere arbejdsmarkedet, mens skoleelever får skubbet til deres 'madmod'.

Forældrene slipper for at smøre madpakker, eleverne lærer at lave mad, og kurdisk flygtning fra Syrien Hajar Shekh Nasan bliver en del af skolens hverdag og kommer nærmere arbejdsmarkedet.

Mølleskolen i Ry har på kort tid fået succes med en ny madordning, hvor eleverne i 5. og 6. klasse laver mad til alle de elever, som har tilmeldt sig ordningen.

Med sig i køkkenet har de Hajar Shekh Nasan, som hjælper eleverne med at tilberede retterne. I dag er der kartofler på menuen, og der er plads til at skyde med kartoffelskræller direkte fra kartoflen til væggen.

- Tag helt ude ved kanten af skrælleren og fyr den af sted, råder Sebastian Pedersen.

Børnene er også en glæde for Hajar Shekh Nasan.

- Det er sjovt at hjælpe børnene i køkkenet, siger hun.

Selvom Hajar Shekh Nasan ikke er uddannet til at stå i et køkken, har hun og andre flygtninge meget at bidrage med, mener Mie Reihs Hegnar, der er indehaver af Madfærd.

- De har en madkultur med sig, som vi godt kan drage nytte af. De laver mad fra bunden, og Hadjah er oplært af sin mor i det syriske køkken. Hun har fået overleveret viden om råvarer, ingredienser og hvordan tingene spiller godt sammen, siger hun.

Andre kulturer giver 'madmod'

Hos Madfærd deltager eleverne i alt fra tilberedning, borddækning til fællessamtaler om maden omkring bordet.

Ideen er, at når eleverne deles om maden og har en fælles madoplevelse, får de ikke kun sund og nærende mad, men de udvikler også 'madmod' og sociale relationer.

Mad fra andre kulturer understøtter det koncept godt.

- Det gør konceptet stærkere. Det er megamotiverende for Hadjah at vise, hvad hun kommer fra, og gøre det, hun er tryg i. Det er dejligt for os at kunne servere mad, der er anderledes og skubber til 'madmodet'. Det er godt for børnene at smage noget forskelligt og komme ud over pizza og kanelsnegle fra en klassisk skolebod, siger Mie Reihs Hegnar.

Samtidig får Hajar Shekh Nasan en fornemmelse af kulturen. Hun møder til en fast tid og er en vigtig del af skolehverdagen.

- Hun vil også blive genkendt på gaden, da folk har en relation til hende. På den måde laver vi inklusion uden at sige det.

Spiser sammen

På Mølleskolen bliver eleverne taget ud af undervisningen en uge ad gangen og i alt to uger på et år. På den måde har skolen samlet hjemkundskabstimerne, og samtidig kommer maden i centrum, fortæller skoleleder Kristian Toft.

- Vi har lavet et madbånd. Lærerne og pædagogerne spiser sammen med eleverne i spisefrikvarteret. Måltidet er i centrum, lige meget om man har madpakke med eller får mad fra Madfærd, siger han.

Det koster 25 kroner per dag for et varmt måltid eller 30 kroner for mad til hele dagen. Tre ud af fire elever er med.

Skolen er derfor opmærksom på, at der kan være nogle, som ikke har råd til at være med, siger formand for forældrebestyrelsen Ulla Hebsgaard.

- Jeg vil selvfølgelig gerne arbejde for en form for fripladsordning, så det kan blive mere loyalt i forhold til folk, der ikke har så mange penge, siger hun.

Skolelederen mener også, at der kan være politisk interesse for varm mad i skoletiden, som eleverne er med til at lave.

- Det er vejen at gå, og vi kan give det gode eksempel og pege opad i systemet både kommunalt og på Christiansborg. Vi ved, at livsstilsygdomme er en kæmpe udgift for samfundet og stiger hele tiden, så der er en ide i at lave en langsigtet investering, siger Kristian Toft.