Hash-handlere anholdt i Horsens

Sydøstjyllands Politi slog ved en stor aktion i går til mod en organiseret gruppe hash-handlere. 11 personer blen anholdt.

Sigtelserne mod hovedmanden - en 28-årig mand fra Horsens - drejer sig indtil videre om handel med mindst 135 kg hash. Arkivfoto. (Foto: Torsten Raagaard © DR Bornholm)

Sydøstjyllands Politi slog ved en stor aktion i går til mod en organiseret gruppe hash-handlere.

11 personer blev anholdt ved aktionen, hvor et stort antal politifolk med hunde ransagede 15 forskellige adresser i Horsens og Aarhus.

- Vi har gennem nogen tid samlet beviser mod en organiseret gruppe hashhandlere, som i betydeligt omfang har været leverandører af hash til i alt fald markedet i Horsens, fortæller vicepolitiinspektør Torben Svarrer.

Handel med 135 kg hash

Sigtelserne mod hovedmanden - en 28-årig mand fra Horsens - drejer sig indtil videre om handel med mindst 135 kg hash.

Fire andre - alle helt unge mænd fra Horsens - kommer også for retten i Horsens i dag.

Ved aktionen i går fandt politiet også stoffer, penge og andet, der kan bruges som bevis i sagen.

Facebook
Twitter