Havn vil udvide med en million kvadratmeter: Aarhus mister sin havudsigt, frygter kritikere

Udvidelse af Danmarks store containerhavn er afgørende for fremtiden, mener Aarhus-borgmester.

Containertrafikken vokser på Aarhus Havn, der er landets største og ønsker at kunne udvide med 100 hektar havneareal ud i Aarhusbugten. (Foto: Nicolai Jørgen Jørgensen/DR Østjylland)

Aarhus har vokseværk, og nu vil byens havn gerne brede sig længere ud i Aarhus-bugten.

Havnen er allerede i dag landets største containerhavn. Faktisk tager havnen imod 65 procent af de mange tusinde containere, der kommer til landet hvert år.

Men havnen mangler plads, og nu søger den om lov til at udbygge havnen ved at forvandle 100 hektar bølger til beton.

Det svarer til et område med 140 fodboldbaner, og der skal være plads til 144 meter høje kraner. Udvidelsen skal ske over de kommende 30 år.

Men havneudvidelsen vil ødelægge udsigten til Mols og bugten, mener foreningen Beskyt Aarhusbugten, der holder borgermøde onsdag aften.

Sådan ændrer udsigten sig fra Strandvejen i Aarhus, når havneudvidelsen er gennemført. Visualiseringen er lavet af COWI Consult for Aarhus Kommune. (Foto: Cowi Consult © COWI Consult / Foto: Cowi Consult © COWI Consult)

Ødelægger grønne planer

Formand Svend Erik Kristensen mener, at udvidelsen vil komme på tværs af byens planer for grønne områder og stadion i den sydlige del af Aarhus.

- Vi investerer trekvart milliard i stadion og park ved Kongelunden, der skal være naturskøn og i international arkitektkonkurrence og det hele. Og så placerer vi pokker’me en industrihavn, der spolerer udsigten fra strandkanten. Det er altså bare ikke godt nok, siger Svend Erik Kristensen.

- Er det først sket, så er det også sket for eftertiden. Man river jo ikke en havn ned igen.

Sådan ændrer udsigten sig fra Vejlby Hage i det nordlige Aarhus, når havneudvidelsen er gennemført. Visualiseringen er lavet af COWI Consult for Aarhus Kommune som bilag til lokalplanforslaget. (Foto: Cowi Consult © COWI Consult / Foto: Cowi Consult © COWI Consult)

Danmarks Naturfredningsforenings lokalformand i Aarhus, Sebastian Jonshøj, er også kritisk indstillet.

Han er især ked af, at udvidelsen vil betyde, at et stykke havbund på størrelse med 140 fodboldbaner forsvinder.

- Den havbund udgør jo i dag et marint økosystem, hvor der lever dyr og planter. Det er helt grundlæggende en reduktion af marine levesteder.

Vigtige arbejdspladser

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) er også formand for bestyrelsen i den kommunalt ejede havn, og han mener, at udvidelsen er vigtig for byen.

- Vi har brug for Aarhus Havn, det skaber tusindvis af arbejdspladser og er en vigtig del af byens historie. Når byen udvikler sig, er det også vigtigt, at havnen udvikler sig. Aarhus havn er løbet tør for plads og derfor har vi brug for at kunne understøtte den mest bæredygtige transport, nemlig den der går ad vandvejen, siger han.

Sådan ønsker Aarhus Havn at udvide containerhavnen med 100 hektar i to etaper ifølge lokalplanforslaget, der er i høring. (© COWI Consult)

Jacob Bundsgaard mener, at aarhusianerne fortsat vil kunne glæde sig over udsigten over Aarhusbugten.

- Det bliver faktisk et forholdsvis lille indgreb i forhold til udsynet ud over bugten. Der vil være enkelte steder, hvor man bliver påvirket af det, men ellers er størstedelen af udvidelsen ret lav. Hele den yderste mole bliver ret lav og derfor vil det ikke få en stor betydning for udsynet ud over bugten – men det vil kunne ses.

Rederi mangler plads

Rederiet Eimskip med 130 ansatte har allerede 10 hektar på havnen, men direktør Jesper Sandahls virksomhed har brug for mere plads.

- Her og nu kunne vi godt bruge 30-40.000 kvadratmeter, som reelt ikke er på havnen i dag, men ser vi tre år frem, så kunne vi bruge 50 procent mere areal, siger Jesper Sandahl.

- En af de kritiske faktorer for vores virksomhed – udover motiverede og dygtige medarbejdere – er, om vi kan få udendørs plads nok til at håndtere de containere, der skal til og fra skibe og vores pakhuse og over på lastbiler, forklarer Jesper Sandahl.

Jesper Sandahl ser en udviklingsplan for havnen som afgørende og mener, at et nej til udvidelsen kan gøre det nødvendigt at flytte.

- Det er klart, at så vil vi søge derhen, hvor de muligheder er eller kommer. Ikke mindst for fremtidigt at kunne sikre udviklingen af vores forretning.

International konkurrence

Det er netop risikoen for, at virksomhederne ser andre steder hen, der bekymrer havnens formand, Jacob Bundsgaard.

- Der er stærk international konkurrence, og så vil man tabe til Gdansk, Göteborg og andre store havne, som er i fuld gang med at udvikle deres aktiviteter.

Svend Erik Kristensen mener, at der er andre løsninger på den udfordring.

- Vores pointe er ikke at anfægte, at Aarhus havn er en stor containerterminal, og at der kommer flere containere. Men man behøver ikke at stå ude i Aarhusbugten og tage varer ud af containere. Sæt dem i stedet på skinner og kør dem til et distributionscenter, der kan ligge langs E45. Det ville være meget mere rigtigt, og det ville give de samme arbejdspladser og samme omsætning for byen, siger han.

Jacob Bundsgaard lægger derimod vægt på, at det er vigtigt, at virksomhederne kan undgå ekstra transport.

- De virksomheder, der ligger på Aarhus havn, er afhængige af havnen, og det er fornuftigt at have den type virksomheder tæt på havnen, fordi det reducerer transport på landevejene med lastbiler, siger han.

Kritisk blik på pladsbehov

Svend Erik Kristensen fra foreningen Beskyt Aarhusbugten mener, at der skal ses kritisk på pladsbehovet.

- Jeg så helst, at man lavede en seriøs optimering af de 280 hektar havneareal, der allerede findes, og at man fandt en løsning for at flytte de eksisterende virksomheder, som ikke har havnerelateret aktivitet. Hvis det er gennemført, og man stadig kan identificere et behov for mere areal, så ville 20 eller 30 hektar tillæg være bedre end over 100.