Havørreder forsvinder fra Gudenåen: Bestanden er kollapset

Havørredens yngel bliver enten spist eller ender i nye engsøer ved Randers.

Per Frost Vedsted ser ingen havørreder i vandet på trods af, at dens yndlingsspise, døgnfluerne, suser rundt på vandoverfladen. (Foto: Dagmar Eben Østergaard © dr)

Det står skidt til med bestanden af havørreder i Gudenåen mellem Tange Sø og Randers Fjord.

Bestandene af havørreder er nemlig på et kritisk lavt niveau.

Det fortæller fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

- At kalde bestanden et kollaps er rigtig velfunderet. Både funderet på lystfiskernes fangster og på undersøgelser fra DTU Aqua. Yngeltæthederne er reduceret til nærmest ingenting, siger han.

Per Frost Vedsted er en af dem, som i løbet af årene har fulgt udviklingen af havørreder i Gudenåsystemet med bekymring. Han er næstformand for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.

I 2000 så han en halvering i antallet af havørreder, som sportsfiskerne fangede i Gudenåen fra mellem 200 til 350 om året til det halve.

I 2010 kom det ned på kun 40 om året. Sidste år blev der derfor også indført en fredning af havørreder i Gudenåsystemet.

- Det er stærkt bekymrende, og det er egentlig også uventet set i forhold til, at der er gjort så stor indsats med fiskepleje og vandløbsrestaurering i vandløbet, siger han.

Ved Amtmand Hoppes Bro står en målestation, som måler temperaturen i Gudenåen. Broen er opkaldt efter Johan Hoppe og er formodentlig Danmarks ældste vejbro af jernbeton. (Foto: Dagmar Eben Østergaard © dr)

Ender måske i engsøerne

Fiskene forsvinder på trods af bedre miljøforhold og en indsats for at bevare dem, forklarer fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

- Man har gjort alt for at gøre det godt, og nu ser man, at det faktisk er rigtig skidt, siger han.

Der er mange hypoteser om, hvorfor bestanden går tilbage. Biologen tror, at det kan skyldes skarver, oddere eller mink, der spiser fiskene eller nye engsøer mellem Langå og Randers, hvor havørrederne finder ind, men ikke kan finde ud igen.

Sportsfiskerne ønsker det undersøgt til bunds ved at sætte radiosendere på fiskene.

- Hvis den ikke ender i fjorden, hvor den skal ud, kan man følge den og sige, hvad er der sket med den. Er den endt i søerne, blevet ædt eller fløjet langt væk, fordi den er blevet ædt af en fugl, som er fløjet ud af systemerne, fortæller fiskebiolog Kaare Manniche Ebert.

Sportsfiskerne, DTU Aqua samt Randers, Favrskov og Viborg Kommune vil nu søge penge til at få en undersøgelse af bestanden sat i gang.

De vil udstyre omkring 450 havørreder, som er et par år gamle, med radiosendere til marts for at følge fiskenes færden gennem åsystemet, så de kan få afklaret, hvor de bliver af.

Facebook
Twitter