Hemmeligt safehouse hjælper unge som Deniz videre med tilværelsen

Udslusning fra safehouse til 'den virkelige verden' kan gøres bedre, viser evaluering.

Safehouset har en hemmelig adresse i Jylland, og der må ikke tages billeder af det. Billedet her er fra arkivet. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Det er svært at komme videre med tilværelsen, når man er flygtet fra familie og venner og er flyttet ind på et såkaldt safehouse.

Det viser en evaluering af Red Safehouse Jylland, hvor unge på flugt fra tvangsægteskab eller vold i familien kan komme i sikkerhed.

Det er det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, der står bag evalueringen, der samtidig viser, at det er en stor hjælp for de unge at flytte ind i et safehouse.

22-årige Deniz søgte tilflugt i Red Safehouse Jylland for otte måneder siden, efter at han gik i gang med et kønsskifte, som hans forældre prøvede at forhindre med vold og magt.

- Jeg kunne ikke længere holde volden ud, og jeg ville gerne fortsætte med min medicin. Men det kunne jeg ikke få lov til, for de tog den fra mig og sikrede, at jeg ikke kom til lægen eller kunne komme ud. Så var jeg nødt til at flygte, fortæller Deniz.

Deniz lever nu bag vinduer med tremmer, høje mure og konstant videoovervågning langt fra sin familie på en hemmelig adresse i Jylland. Ganske enkelt på grund truslerne fra familien, der ikke vil acceptere hans kønsskifte og seksualitet.

- Jeg ved jo udmærket godt, at hvis jeg bare flyttede til en anden by, ville de kunne finde mig med det samme. Derfor er man nødt til at være et sted, hvor de ikke ved præcis, hvor man er. For man får jo dødstrusler, siger han.

Forsker: Godt for unge med udslusningshjælp

Deniz er en af de 88 unge, der har boet på Red Safehouse Jylland, siden det åbnede for to år siden. Her er sikkerheden høj, og man kan starte et nyt liv, samtidig med at man får kvalificeret hjælp til at leve et mere selvstændigt liv væk fra familien.

Det viser Vives evaluering, men selvom beboerne er glade for det sikre botilbud, så oplever mange, at overgangen til "det virkelige liv" er hård, blandt andet fordi de ansatte i safehouset ikke kan løse de unges bagvedliggende konflikt, og fordi mange ikke kan se andre udveje end at tage tilbage til deres familie.

Derfor anbefaler Vive, at man i højere grad gør brug af udslusningsboliger, hvor de unge kan flytte hen efter ophold på et safehouse, fortæller seniorforsker ved Vive Anika Liversage, der står bag evalueringen.

- Derfor kan det være rigtig godt for de unge, at de kan komme ud af den ret lukkede ramme, som selve safehouset er, og over i nogle boliger, hvor man ikke bare ryger ud og skal klare sig selv hundrede procent, men at man får noget støtte, samtidig med at man kommer over i noget mere frit og dermed mere selvstændigt, forklarer hun.

Safehouse åbner tre nye udslusningsboliger

Den anbefaling vil Red Safehouse Jylland nu følge og åbner derfor tre nye udslusningsboliger som tilføjelse til de to eksisterende, fortæller Anita Johnson, der er direktør i Center for æresrelaterede konflikter.

- Det at komme fra et meget beskyttet safehouse ud i egen bolig er et kæmpe skridt at tage, forklarer hun.

For Deniz er der ikke sat en slutdato på opholdet i safehouset. Han kan ikke forestille sig at vende tilbage til sine forældre, men han er usikker på fremtiden.

- Man skal jo videre herfra på et eller andet tidspunkt, og det gælder om at kunne stå på egne ben og starte på en ny, og det glæder jeg mig selvfølgelig til; men der er et minus i, at selvom man flytter ud herfra, er der jo stadig dødstrusler, siger han.

Af hensyn til Deniz’ sikkerhed er hans navn ændret. Redaktionen er bekendt med hans identitet.

Facebook
Twitter