Holder øje med din konto: Nordea vil tippe kommune ved mistanke om snyd

Aarhus Kommune vil lave forsøgsordning for at afsløre sociale bedragere.

Storbank vil samarbejde med Aarhus kommune om at stoppe socialt bedrageri. Nordea har tilbudt at give kommunen direkte besked, når bankrådgiverne får mistanke om, at kunder snyder med sociale ydelser. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Nordea vil hjælpe Aarhus Kommune med at opdage sociale bedragere.

Banken har tilbudt at give kommunen direkte besked, når bankrådgiverne får mistanke om, at kunder snyder med sociale ydelser, siger chef for risikostyring i Nordea, Julie Galbo.

- Det kan for eksempel være en kunde, der modtager både uddannelseshjælp og barselstillæg fra sin kommune, men samtidigt har en betydelig indtægt på flere hundrede tusinde, som det ikke ser ud som om, at der bliver betalt skat af, forklarer hun.

Som det er nu, nøjes banken med at informere det såkaldte hvidvasksekretariat om mistanken, men nu vil banken og kommunens borgerservice udveksle informationen direkte som en forsøgsordning.

'Samfundsmæssig interesse'

Det vil være en stor hjælp for Aarhus Kommune, mener de radikales rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.

- Skatteborgernes penge skal selvfølgeligt bruges på dem, der er berettigede til dem, og som har behov for hjælp - og ikke på dem, der prøver at snyde, siger han.

- At vi får oplysninger om, at nogen forsøger at begå socialt snyd, synes vi egentligt, der er en samfundsmæssig interesse i.

Rabih Azad-Ahmad vil derfor på Aarhus Kommunes vegne ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at Nordea - som pilotprojekt - får lov til at give deres mistanke om socialt bedrageri direkte videre til kommunen i stedet for at vente på, at sagen bliver behandlet i hvidvasksekretariatet.

For der kan sagen ligge længe, inden kommunen får besked om snyderiet, siger Nordeas Julie Garbo.

- Hvidvasksekretariatet får rigtigt mange indberetninger – mere end 25.000 sidste år, tror jeg. Så tanken er, at hvis mistanken vedrører en social ydelse i Aarhus Kommune, så vil vi indberette det til kommunen samtidigt med hvidvasksekretariatet.

Indgreb i privatlivet

Men selvom det kan lyde effektivt med en direkte linje mellem bank og kommune, så vil kommunens magistrat, der til dagligt leder kommunens forvaltning, ikke tage beslutningen, før byrådet har nikket ja til en ansøgning til ministeriet.

- Da det også er en stor indgriben i borgeres privatliv, så er det vigtigt, at det ikke kun er magistraten, der træffer en beslutning, men at det er selve byrådet, der beslutter det, siger 1. viceborgmester og Socialdemokratiets medlem af magistraten, Camilla Fabricius (S).

Nordea er i dialog med andre kommuner, men Aarhus Kommune er den første kommune, hvor samarbejdet er ved at blive en realitet.

Men hvorfor går Nordea efter sociale bedragere blandt bankens aarhusianske kunder, når det er dokumenteret, at Nordea har haft svært ved at opdage hvidvask i milliard-klassen blandt sine storkunder?

- Det er rigtigt, at vi tidligere ikke har været dygtige nok. Men vi fik faktisk lukket ned for de kedelige aktiviteter i International Branch (hvor blandt andet russiske kunder mistænkes for storstilet hvidvask, red.) i 2014. Vi har siden bestræbt os på at blive dygtigere og prøver at samarbejde for at løfte det samfundsansvar, vi har, siger Julie Galbo.

Hun anerkender, at Nordea skal arbejde for at blive taget alvorligt, når banken tilbyder at hjælpe myndighederne med at komme svindel til livs.

- Vi kan godt forstå, at nogen har den opfattelse, men det, vi har fokus på nu, er at gøre, hvad vi kan for at undgå misbrug af skatteborgernes penge. Vi er godt klar over, at det er et langt sejt træk, men vi skal ikke lade være med at hjælpe, fordi vi historisk ikke har været så dygtige, siger hun.

Går efter store og små svindlere

Jagten på sociale bedragere og skattesnydere i Aarhus Kommune kommer ikke til at påvirke indsatsen over for storstilet økonomisk kriminalitet, forsikrer Julie Galbo.

- Vi spiller både i lille skala og stor skala. Vi har 1.500 mand, der ikke laver andet, og vi bliver dygtigere og dygtigere til at bruge blandt andet kunstig intelligens til at opdage mistænkelige sager. Og når vi ser sager, der tyder på organiseret kriminalitet, så går vi til for eksempel SØIK (bagmandspolitiet, red).

Facebook
Twitter