Hospitalerne har nået 75.000 færre operationer i år: Lisas liv er sat på standby, mens hun venter på ny nyre

Coronanedlukning betyder, at hospitaler har stor pukkel af operationer at indhente.

Lisas dagligdag er præget af hendes dårlige nyrefunktion, mens hun venter på at få transplanteret en ny fra sin far. - Jeg kan ikke arbejde, jeg kan ikke have aftaler, jeg sover faktisk det meste af dagen, fordi jeg er så træt.

- Den bedste måde, jeg kan beskrive det på, er influenzatræthed, hvor man ikke orker noget. Det er en kamp blot at hente et glas vand. Man har bare lyst til at sove.

Det siger Lisa Hougaard Hjuler fra Aarhus om sin situation, mens hun venter på sin operation. Hun er 31 år og skal have en nyretransplantation, fordi hendes egne nyrer kun virker tre procent af, hvad de burde.

Men patienter som hende, der venter på en operation, har måttet vente længere, mens coronanedlukningen var over os.

På landsplan faldt antallet af operationer med 42 procent i marts og april i forhold til samme periode året før - fra 122.500 operationer til 70.500.

I alt er der siden nedlukningens start lavet 75.000 færre operationer sammenlignet med perioden sidste år, har Danske Regioner netop gjort op.

'Alt er gået i stå'

Lisa Hougaard Hjuler er altså en af dem, der venter på at blive opereret.

Hun er i dialyse, mens hun venter på sin nye nyre. Det betyder, at hun jævnligt skal kobles til et dialyseapparat, der renser hendes blod for de affaldsstoffer, som hendes nyrer egentlig skulle fjerne.

- Det betyder, at alt er gået i stå. Jeg kan ikke gå på arbejde, og det meste af dagen sover jeg faktisk bare. Så jeg er i venteposition, og det er egentlig bare træls, siger hun.

Det er Lisa Hougaard Hjulers far, der skal donere en nyre til hende, og han blev godkendt som donor for længe siden.

- Vi har været klar, siden vi blev godkendt 1. juli, så det er faktisk 10 uger siden i dag. Det virker helt tåbeligt for mig, så det er frustrerende, siger hun.

Operationen skal foregå på Aarhus Universitetshospital, hvor sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen beklager ventetiden for patienterne.

- Vi er udmærket godt klar over, at det at være i dialysebehandling forringer livskvaliteten. Vi arbejder resten af året benhårdt på at få tilbudt de patienter operation, siger hun.

Kræft og børn kommer først

Universitetshospitalet er nødt til at sortere i operationerne, forklarer Inge Pia Christensen. Akutte operationer kommer først. Derefter kræft, efterfulgt af højt specialiserede funktioner og børn.

- Og så er der operationer, som kun vi kan operere, som vi må lade vente på trods af, at det giver en forringet livskvalitet for patienterne. Simpelthen fordi vi ikke har kapaciteten til dem, siger hun.

Urinvejskirurgisk Afdeling på AUH, der skal tage sige af Lisas transplantation, har faktisk haft samme mængde af operationer som sidste år, men har fået flere kræftpatienter. De har ifølge loven krav på behandling indenfor stramme tidsfrister.

Derfor kommer de patienter til før nyrepatienter som Lisa Hougaard Hjuler. Og det har store konsekvenser at skulle vente på en ny nyre, når ens egne organer er på overarbejde.

Lisa Hougaard Hjuler har følgevirkninger af at være i dialyse hver nat. Træthed, kvalme, hovedpine, hævede ben og åndenød er hverdagsgenerne.

- Men så har jeg haft urinsyregigt, forhøjet blodtryk, hold i nakken, kæmpestore vabler på hænderne, øjenbetændelse, infektion i halsen, luftbobler i kroppen, vand i lungerne og markant svækket syn, opremser Lisa Hougaard Hjuler.

Og Lisas medtagede nyrer må ikke belastes for meget, så hun har restriktioner på kosten.

- Jeg lever af 1.200 milliliter væske om dagen, og så spiser jeg stort set kun kød og hvidt brød, forklarer hun.

Svært at holde sig i form til operation

Samtidig betyder ventetiden også noget for udsigten til, om nyretransplantationen faktisk kan lykkes.

- Det betyder, at jeg har større risiko for at frastøde organet, fordi det er vildt vigtigt, at man er frisk, sund og rask. I starten fik jeg at vide, at det var rigtig fint, hvis jeg kunne holde mig i form. Det er svært, for jeg har ikke ret mange kræfter og må ikke drikke særlig meget, siger Lisa Hougaard Hjuler.

I Region Midtjylland er mange sygeplejersker, læger og andet hospitalspersonale blevet bedt om at arbejde mere resten af året.

Det sker for at indhente nogle af de mange operationer, der måtte udsættes fra marts til juli, og for barbere ventelisterne ned, siger sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Inge Pia Christensen.

- Hver eneste lørdag har vi simpelthen ekstra kirurger, sygeplejersker, serviceassistenter og sekretærer på arbejde, og så kalder vi patienterne ind fra den venteliste, vi har lavet, siger hun.

Tiltaget med overarbejde forventes at fortsætte året ud.