Hvad sker der i hjernen, når vi synger, lytter eller spiller musik sammen? Forsker får 46 millioner til at finde svaret

Hjerneforsker modtager millionerne fra Danmarks Grundforskningsfond.

På Ry højskole sidder eleverne på rad og række inde i skolens hvide hal og synger sange som ´Danmark´ med Gnags, og ´Mens jorden driver roligt rundt´.

Der bliver sunget højt, og smilene breder sig hos de unge sangfugle. Deres glæde er til at tage at føle på. Der er god stemning.

Johan Sølvsten føler, at fællessangen også giver et fællesskab. (Foto: Claus Rud)

En af eleverne er Johan Sølvsten. Han var mødt godt morgentræt ind til fællessang, men nu er han fuld af nyfunden energi.

- Det at høre hinandens stemmer og høre en helhed af stemmer, der synger sammen, gør, at vi får en fællesskabsånd ind i dagen. Vi er sammen om noget, fortæller han.

Det genkender hans højskolekammerat Thea Holm Graversen også.

- Det er ligesom, når jeg går en tur – jeg får nye inputs, siger hun.

Nyt forskningsprojekt

Der er måske også noget om snakken. At musik påvirker hjernen på forskellige måder, er nemlig ikke ny viden. Peter Vuust, som er centerleder og professor ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, har forsket i emnet i næsten tyve år.

Nu har han modtaget 46 millioner kroner af Danmarks Grundforskningsfond til at forske i, hvad der sker i vores hjerner, når vi synger, lytter eller spiller musik sammen.

Det er nemlig et relativt uberørt område. Det mest simple af de kommende forsøg skal udføres ved, at to mennesker sidder i hver deres rum over for hinanden og slår i takt på en lille plade.

Elektroder skal så måle de elektriske strømme i deres hjerner for at se, om de harmoniserer med musikken og med hinanden.

- Når man selv sidder og klapper i takt, kan vi se, at de elektriske strømme i ens hjerne synkroniseres med rytmen. Hjernen svinger i takt, siger Peter Vuust, der også er jazzmusiker.

Peter Vuust har forsket i hjernens påvirkning ved musik i de seneste 20 år. (Foto: Claus Rud)

Og det kunne tyde på, at det samme sker, når vi synger, spiller eller lytter til musik sammen.

- Historisk har vi brugt musikken til at skabe fællesskab. Sådan var det under 2. verdenskrig, og sådan er det nu, hvor vi er ramt af coronapandemien. Det er muligvis den biologiske grund til, vi har musik, siger Peter Vuust.

Fremtidigt potentiale

Forskningen skal desuden bidrage til ny viden om hjernens funktion, så læger kan udvikle og optimere behandlingen af sygdomme som Parkinsons syge, autisme og ADHD.

Et pilotstudie fra Horsens Sygehus’ psykiatriske afdeling fra 2004 påviste nemlig, at patienter med depression, skizofreni, psykoser og PTSD generelt fik det bedre af at modtage musikterapi – og sågar kunne nedtrappe deres medicin.

Ovenpå en coronanedlukning, hvor der var en stigning af mennesker i Danmark, der følte sig ensomme, nedtrykte og endda depressive, er der god grund til at forske videre i musikkens påvirkning af hjernen, mener Peter Vuust.

- Når vi synger sammen, føler vi, at vi hører sammen. Vi er bundet i vores egen krop og vores egen hjerne, men musikken gør, at vi ikke føler os alene i verden.

Terapeutisk fællessang

På Ry Højskole er fællessangen slut. Tilbage sidder to glade og afslappede elever, som har givet sig tid til at fundere over, hvad de netop har oplevet og sunget.

Johan Sølvsten kan sagtens forestille sig, at musik kan være med til at behandle psykisk sygdom.

- Det giver et nærvær, der gør, at jeg føler, man er del af en større helhed. Det kan ellers være svært at føle i disse tider, hvor vi tilbringer så meget af tiden med vores telefoner og har fokus på at holde afstand, siger han.

Faktisk er fællessang en diametral modsætning til coronanedlukning, mener Thea Holm Graversen.

- Det giver en opløftende følelse. Det er den helt modsatte følelse af, hvad corona giver. Og så giver det mig en følelse af ro og afslapning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter