Hver 7. stilling er ubesat på højt specialiseret afdeling: Leder vil bruge sundhedsmilliard på rutineret personale

- Det er meget krævende, når der ofte sker udskiftning i personalet, siger oversygeplejerske på Aarhus Universitetshospital.

Marie Møller er oversygeplejerske på afdelingen for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og kender i den grad til mangel på hænder. Bag hende er en seng lige fjernet fra afdelingen. (Foto: Simon Heegaard Larsen/DR Østjylland)

Tallene taler deres eget tydelige sprog på oversygeplejerske Marie Møllers afdeling for blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Her er der i alt 140 stillinger, men lige nu er 21 af dem ubesatte. 45 senge kan fyldes ud af patienter - men fire er fjernet, og der er lige ansøgt om lov til at fjerne yderligere fire på grund af den store personalemangel.

Derfor vækker det også beskeden jubel, at et flertal i Folketinget har afsat en milliard kroner til et presset sygehusvæsen, der kan se frem mod en lang coronavinter med stigende indlæggelsestal, pres på akutafdelingerne og aflyste operationer.

Region Midtjylland forventer at få 200 millioner af dem, men ingen af dem er øremærket en særlig faggruppe.

- Jeg synes, det er et godt og vigtigt signal, der nok på den korte bane kan hjælpe os med det pres, der er i øjeblikket. Vi har mange ubesatte stillinger, og der er meget travlt, siger Marie Møller.

Hvortil og hvordan pengene fordeles er endnu ikke fastlagt, men Marie Møller har et klart ønske forud for de kommende forhandlinger mellem regionerne og de faglige organisationer.

Sygeplejerskerne på hendes afdeling efterlyser flere penge for frivillige ekstra vagter - og især et fastholdelsestillæg, så man honoreres for at blive i sin stilling efter et til to års ansættelse.

- Hvis meget personale rejser, og der sker meget udskiftning, får vi mange nye kolleger. Sundhedsvæsnet er specialiseret i dag, og det tager lang tids oplæring. Så det er meget krævende, når der er udskiftning ofte, siger Marie Møller.

Sorterer opgaver fra

På hendes afdeling har de blandt andet mange kræftpatienter, der igennem kræftpakker har ret til behandling. Hun lægger ikke skjul på, at de har brug for hjælp fra andre afdelinger for at leve op til kravene i øjeblikket.

- Det er ikke sådan, at patienterne skal føle sig utrygge ved at komme til os. De får en god behandling, men det er klart, at det presser os vældigt meget, siger Marie Møller:

- Vi trækker for store veksler på det plejepersonale, vi har ansat, i form af ekstra vagter og meget lange vagter, fortsætter hun.

Signe Wengel er sygeplejerske og løber stærkt i øjeblikket. (Foto: Simon Heegaard Larsen/DR Østjylland)

Signe Wengel er sygeplejerske i Marie Møllers afdeling og mærker et stigende arbejdspres i øjeblikket, fordi det er svært at finde nye kolleger.

- Det betyder, at jeg skal passe flere patienter, end hvis der var flere kolleger. Så patienterne får dårligere pleje og behandling. Rent praktisk må jeg sortere nogle opgaver fra. Jeg får måske ikke talt med patienterne om deres ernæringsproblemer, siger Signe Wengel.

Hun mener også, at et fastholdelsestillæg er vejen frem.

- Jeg tror ikke på, at belønning af merarbejde er det rigtige. Tager vi mere arbejde nu, er der flere kolleger, der går ned med stress. Så står vi i sidste ende i en værre situation, siger Signe Wengel.

Aftalen om den nye millard til sygehusvæsenet kaldes for en coronavinterpakke til de trængte sygehuse.

Men det er ikke kun corona, der er skyld i de dårlige vilkår på landets sygehuse, lyder det fra sygeplejerskestuderende på Aarhus Universitetshospital Rose Purimiri.

- Der er en dårlig normering og en dårlig løn, så folk forlader faget på stribe. Det her er et mikroskridt, siger hun.

800 ledige stillinger

Isabella Johansen er sygeplejerske på Aarhus Universitetshospitals akutmodtagelse og mener heller ikke, at en milliard kroner er nok til at rette op på situationen:

- Det kan afhjælpe her og nu, men ikke på lang sigt.

Hun er bekymret for, om det kortsigtede perspektiv betyder, at særligt én gruppe af sygeplejersker bliver tilgodeset:

- Hvis det kun er for dem, der har med coronapatienter at gøre, vil det være godt for dem, men jeg tror også, det vil skabe stor debat og ulighed på de andre afdelinger, siger Isabella Johansen.

Venstre i Region Midtjylland siger tak for pengene til sygehusvæsenet, men de frygter, at den økonomiske håndsrækning ikke kan afhjælpe det altoverskyggende problem, nemlig mangel på hænder.

- Problemet er jo, at vi ikke får ansøgere nok, når vi slår stillinger op. Derfor er der lige nu langt flere stillinger, der ikke er besat, i forhold til for et år siden. Det er ikke, fordi vi ikke har penge til deres løn, at de ikke er ansat, siger Ib Bjerregaard (V), der er næstformand i hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Antallet af ubesatte stillinger i Region Midtjylland er steget fra 397 stillinger i november 2020 til 811 i november 2021 ud af cirka 30.000 ansatte.

I alt er der alene 405 ubesatte stillinger som sygeplejerske i Region Midtjylland.

Næste år kommer regeringens lønstrukturkomite med en analyse af det offentlige lønsystem. Det kan gøre det nemmere for sygehusene at skaffe arbejdskraft på lang sigt, men det vil koste regeringen nye milliardbeløb, forudser Ib Bjerregaard.

Formanden for regionens hospitalsudvalg, socialdemokraten Henrik Gottlieb Hansen, er dog overbevist om, at regeringens milliard kan gøre en forskel på de pressede sygehuse.

Han ser ingen begrænsninger i, hvordan midlerne bliver brugt, og kan godt se fidusen i eksempelvis et fastholdelsestillæg.

- Jeg tænker, at vi skal lade parterne drøfte, hvordan man ønsker at bruge midlerne. Det kunne være en kombination af ekstra ansættelser, honorering og meraktivitet, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Her er en reaktion på aftalen om dene ene milliard kroner fra Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

FacebookTwitter