Hvilke patienter kunne have undgået at få amputeret benet? Region er i vildrede om svaret og søger hjælp

Region Midtjylland har svært ved at identificere patienter, der kunne have undgået benamputation.

I Region Midtjylland kan en række patienter have fået amputeret et ben, selvom det ikke var nødvendigt. Men regionen har svært ved at finde ud af, hvem det drejer sig om. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Find ud af, hvordan vi kan identificere de patienter, som inden for de seneste ti år formodes at være blevet amputeret, fordi de ikke har fået rettidig behandling.

Den opgave satte Styrelsen for Patientsikkerhed for knap to uger siden Region Midtjylland på, efter at en ekstern analyse har vist, at man amputerer flere ben her end i andre regioner, og at det muligvis kunne være undgået.

Sagen kulminerede foreløbig i torsdags, hvor koncerndirektør Ole Thomsen blev fyret på et møde i regionsrådets forretningsudvalg.

Nu er svaret så kommet i form af en redegørelse fra Region Midtjylland, men det er nok ikke det svar, som de mange benamputerede havde håbet på.

For det er tilsyneladende ikke helt nemt for regionen at finde en metode til at identificere patienterne.

- Det viser sig at være vanskeligt at identificere de patienter, der i den eksterne analyse formodes at være blevet benamputerede, fordi de ikke har fået rettidig amputationsforebyggende behandling, skriver regionen i redegørelsen.

Regionen bringer selv et alternativ på banen – nemlig at kontakte samtlige amputerede patienter i Region Midtjylland. Men det vurderes heller ikke at være den rette vej at gå.

- Det vurderes ikke at være en mulig eller hensigtsmæssig løsning blandt andet for ikke unødigt at kontakte patienter, der ikke vil have et erstatningskrav, skriver Region Midtjylland, som derfor nu vil ”gå i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed samt Patienterstatningen for at indhente deres vurdering af dette”.

DR Østjylland har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler, at de nu skal læse redegørelsen og formentlig herefter vil udtale sig om den.

- Det lyder uhyrligt

I Amputationsforeningen kalder formand Marianne Palm redegørelsen fra Region Midtjylland for ”grotesk”.

- Det lyder uhyrligt i de her dage, hvor vi har så mange digitale systemer, at man ikke kan finde journalerne på de pågældende, siger hun.

Derfor må Region Midtjylland ifølge Marianne Palm enten nedsætte en gruppe, som undersøger sagerne nærmere eller tage konsekvensen og kontakte alle patienter, som har fået foretaget en benamputation de seneste ti år.

- Så må de skrive et brev og fortælle dem, at det slet ikke er sikkert, at det handler om dem. Men så bede dem skrive til Patienterstatningen og få oprettet en sag der for at se, hvem der er berettiget til erstatning, siger Marianne Palm.

  • Tage Andersen fik amputeret højre ben i 2019. Han og hustruen Anne Ehlers er chokeret over, at der måske er lavet amputationer i Region Midtjylland, der kunne være undgået. - Det var først, da jeg hørte om den her sag, at jeg tænkte, 'hold da op. Jeg må være en af dem. (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland © (c) DR)
  • Anne Ehlers mener ikke, det er en god ide, at de nu selv skal prøve at søge erstatning igennem Patienterstatningen. (Foto: Gitte Hansen DR Østjylland © (c) DR)
1 / 2

Også hos Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at regionen kan blive nødt til at tage konsekvensen og kontakte alle patienter, som har fået foretaget en benamputation de seneste ti år.

- Det vil vi klart opfordre til at gøre, hvis man ikke kan gennemgå alle journalerne. Det vil patienterne godt kunne forstå, også dem, der ikke ligger inden for kriterierne for erstatning, siger han.

Danske Patienter opfordrer allerede nu personer med amputerede ben i Region Midtjylland til at kontakte Patienterstatningen, hvis de mistænker, at de ikke har fået en rettidig forebyggende behandling.

- Selv om erstatningen ikke modsvarer det tab, man har lidt, kan det være en hjælp i hverdagen. Det kan være, man skal have nogle ekstra hjælpemidler i hjemmet, siger Morten Freil.

Ny analyse på vej

Den eksterne analyse har helt konkret påvist, at det muligvis kunne være undgået at amputere 92 patienters ben og underben hvert år i Region Midtjylland.

I sidste uge blev dette tal korrigeret. I analysen er tallet 92, men ifølge Region Midtjylland er det rigtige tal 47 årligt. Forklaringen er, at Aarhus Universitetshospital er talt med to gange.

I den nye redegørelse til Styrelsen for Patientsikkerhed henviser Region Midtjylland også til, at den eksterne analyses talmateriale gør opgaven med at identificere patienterne vanskelig:

- De formodede berørte patienter kan ikke identificeres på baggrund af den eksterne analyse eller de forhåndenværende data i vores systemer. Skønnet på antallet af amputationer er fremkommet ved en sammenstilling af tal som ikke afdækker, hvilke patienter der konkret kan være tale om, hedder det i redegørelsen.

Region Midtjylland har også afleveret en redegørelse til Sundhedsstyrelsen, og i den fremgår det, at regionen er i gang med at undersøge netop tallene i den eksterne analyse.

- Den måde, data præsenteres og sammenstilles på i den eksterne analyse, er ny, og indgår ikke i de datakilder, der sædvanligvis anvendes til kvalitetsopfølgning. Dette gør det særligt påkrævet at skabe yderligere indsigt, skriver regionen i redegørelsen til Sundhedsstyrelsen.

Region Midtjylland vil derfor have Regionernes Kliniske Kvalitetsorganisation til at analysere data fra hele landet for at afdække incidensen af amputationer og karkirurgiske forebyggende behandlinger i alle fem regioner.

Regionsrådsformand Anders Kühnau har i flere omgang udtalt, at det i sidste ende ifølge ham kan vise sig, at Region Midtjylland ikke skiller sig så meget ud i forhold til andre regioner, hvad angår antallet af benamputationer.

Her er et klip med Anders Kühnau fra DR2 Deadline mandag aften:

Det er vanskeligt at spore sig ind på præcist hvem, der måske kunne have undgået amputation, forklarer regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Vi har spurgt de eksperter, der ved allermest om det her, og vi kan desværre ikke få en klar afgrænsning af den gruppe, det handler om, siger han.

- Det er trods alt kun en mindre del af patienterne, hvor der er en risiko for, at de har fået fjernet deres ben, selvom vi kunne være undgået det, hvis vi havde sat ind i tide med forebyggende behandling. Så om vi skal skrive ud til alle eller til en mindre afgrænset gruppe, overvejer vi lige nu sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen.

Og det er ikke nogen oplagt løsning at skrive ud til alle periodens benamputerede patienter, mener Anders Kühnau.

- Der vil ske det, at nogle borgere pludselig vil tænke, om de har fået fjernet deres ben ved en fejl. For langt størstedelen er det ikke det, der er tale om. Der var det at fjerne benet desværre det, der skulle til. Og der er ingen grund til at skabe den usikkerhed hos dem.

Anders Kühnau ved derfor endnu ikke, hvornår de benamputerede kan forvente et brev fra regionen.

Artiklen er opdateret med citater fra Anders Kühnau.