I den nye by Nye bruges regnvand nu til tøjvask og toiletskyl

Knap en tredjedel af en husholdnings vandforbrug går til tøjvask og toiletskyl.

Malene Brøndberg og hendes kæreste, Nick Sørensen, er flyttet til Nye fra København. Her står de ved byens regnvandssø, der skal forsyne boligerne med vand til tøjvask og toiletskyl.

Klimaforandringerne truer med oversvømmelser, og grundvandet er under massivt pres.

I den nye, bæredygtige by Nye lidt nord for Aarhus har de derfor arbejdet i flere år på, at udelukkende renset regnvand fremover skal bruges til toiletskyl og tøjvask. I dag bliver systemet som det første i Danmark indviet.

Det vil spare hver husholdning i Nye for næsten en tredjedel af drikkevandsforbruget, forudser Aarhus Vand, der har været med til at drive projektet.

- Det er en drøm, som mange har haft, og det er blevet forsøgt realiseret i det små. Men det her er første gang, vi har et storskalaprojekt, hvor vi tager en hel bydel og forsyner med regnvand til toiletskyl og tøjvask, siger direktør Lars Schrøder.

Anlægget i Nye fungerer sådan, at regn- og overfladevand fra området ledes ned i en regnvandssø via render og kanaler på tage og veje.

Herfra bliver det via et renseværk opsat i byen ledt ud via separate lilla vandrør til beboernes toiletter og vaskemaskiner. Vandrørerne er lilla, så de ikke kan forveksles med de almindelige blå rør med rent drikkevand.

Opstår der længere perioder med tørke, er det muligt at bruge grundvand via renseværket.

- Anlægget i Nye er en del af et større projekt, hvor vi prøver at få det naturlige vandkredsløb til at hænge sammen, så vi har glæde af det som borgere i Aarhus på flest mulige måder - og så vi undgår oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

- Vi vil rigtig gerne undgå oversvømmelser efter eksempelvis skybrud, hvor beskidt kloakvand kommer op i folks kældre. Det kan vi gøre ved at lave den her separate opsamling af regnvand, fordi det kører i ét spor, og spildevand kører i et andet spor, siger Lars Schrøder.

Bedre samvittighed

Malene Brøndberg er efter 20 år i København for nylig flyttet til Nye med sin mand og to børn. Hun glæder sig til at få lidt bedre samvittighed, når regnvandet om lidt løber ind i hendes hus.

- Vi har to børn, og der skal vaskes meget tøj. Det er helt naturligt. Så det bliver da fedt at vide, at nu spilder vi ikke vandet på samme måde som før, fortæller arkitekten.

Her kan du se, hvordan processen med at opsamle regnvand og rense det foregår:

Nye bygger på bæredygtige principper med en ny gennemtænkt infrastruktur og nye materialer. Det er også byens mål at inspirere til fællesskab, lokalt engagement og godt naboskab.

- Vi valgte at flytte til Nye, blandt andet på grund af alle de bæredygtige tiltag. Vi tænker meget over det i vores hverdag og handler blandt andet økologisk, siger Malene Brøndberg, der er spændt på det første toiletskyl med regnvand:

- Kan man se eller lugte det? Nu har jeg hørt om det så længe, også fordi jeg er arkitekt. Ret ofte kan det ikke lade sig gøre, fordi det kræver ekstra tiltag. Vi er så heldige, at vores huse herude er startet som en bar mark. Det er virkelig fedt, siger hun.

Planen er, at alle nuværende beboere i Nye skal vaske tøj og skylle ud i regnvand. Det drejer sig om 2.000 beboere.

Der er allerede gjort klar til en udvidelse af bydelen, og ifølge Aarhus Vand skal de nye boliger også have muligheden for at bruge regnvandet. Når anden etape er fuldført vil 15.000 mennesker bo i Nye og bruge regnvand i deres hverdag.

Spændt på økonomien

Det er den aarhusianske ejendomsudvikler Jørn Tækker, der er hovedskaber af Nye. Han fortæller, at det har været helt afgørende for projektet med regnvand fra start at sikre, at vandet er så lidt forurenet som muligt.

- Vi vælger byggemateriale ud fra, hvilke stoffer de afgiver. Vi vælger beplantning ud fra, hvordan vi kan samle mest muligt vand. Vi har valgt ikke at salte i Nye, fordi det er sværere og dyrere at trække ud af vandet, siger Jørn Tækker for bare at give nogle eksempler.

Ifølge ejendomsudvikleren har det været en klar fordel for projektet med at opbygge Nye, at han stort set er ene-investor.

- I andre byudviklingsprojekter af samme størrelse er der typisk mange flere investorer. Og nogle af dem har meget tid, andre har lidt tid. Det samme med pengene. Nogle har mange, andre ikke så mange. Derfor vil det være sværere at være enige, siger Jørn Tækker.

  • I Nye skal regnvandet fremover bruges til tøjvask og toiletskyl i stedet for, at det bare løber ned i kloakken.
  • Maj Møller Sørensen er projektleder ved Aarhus Vand og viser renseværket i Nye frem.
  • Vandrørerne til regnvand er lilla, så de ikke kan forveksles med de almindelige blå rør med rent drikkevand.
1 / 3

Direktør i Aarhus Vand Lars Schrøder lægger ikke skjul på, at det har krævet mod og god vilje fra mange parter for, at projektet er lykkedes. Alle har så at sige lagt hånden på kogepladen, lyder det.

- Vi har ikke kunnet kigge nogen steder hen, da det er nyt det her. Og så er der altid en risiko. Det mest interessante er at få økonomien til at hænge sammen. Vi har godt vidst, hvilken teknologi vi skulle bruge, men det er en udfordring, når man skal lave et nyt system og et renseværk. I sidste ende skulle vi også opretholde en sund økonomi, siger Lars Schrøder.

Han fortæller, at budgetterne har holdt i selve anlægsfasen, men hvor uproblematisk det bliver at drive anlægget, må tiden vise.

At flere aarhusianere snart kan bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask er bestemt muligt, men borgere i allerede etableret byggeri skal nok ikke have for mange forhåbninger, påpeger Lars Schrøder.

- Det er et ønske, vi mærker massivt fra vores kunder. Det her er et forsøg på at gøre det professionelt og sikkert.

- For resten af Aarhus kan det godt blive for omstændeligt, men i nye områder som Nye, hvor man bygger nyt og skal etablere rør, kan det godt vise sig at være rigtig fornuftigt, siger Lars Schrøder.

Hver dag bliver der brugt litervis af vand i de danske hjem. Kan du gætte hvor mange?

Facebook
Twitter