Institutleder på universitetet: ’Selvfølgelig skal studerende være frustrerede og nervøse’

Det skal ikke være et grundlæggende vilkår at have det dårligt, når man studerer, mener de studerende.

Institutleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik mener, at mange studerende ikke kan skelne mellem, hvornår de er midt i en læringsproces, og hvornår de føler sig stressede. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Januar er eksamensmåned for landets universitetsstuderende, og derfor bruger mange deres juleferie på at repetere pensum.

Det kan gøre julen til en frustrerende tid.

Men i virkeligheden har de studerende ingenting at klage over. For pres skal være en del af uddannelsen.

Det mener Claus Holm, der er institutleder på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Der hører en vis mængde stress med til at lære noget, mener Claus Holm, institutleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik. (Foto: Malou Freimann Olesen)

- Det kammer over, når vi stiller spørgsmål til, om studerende skal være frustrerede, nervøse og flove over, at de ikke kan at læse hele pensum. Selvfølgelig skal det være en del af den følelse, du har som studerende på en lang videregående uddannelse, siger han og fortsætter:

- Det er indlysende, at du skal stå med de følelser. Det er en del af en læringsproces.

Det er et synspunkt, som Claus Holm for nyligt rejste i en kronik i Dagbladet Information.

Universitetet er ikke et sundhedssystem

Tilbage i marts viste en undersøgelse, at 18 procent af de studerende på de videregående uddannelser følte sig stressede.

Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet og sendt til alle aktive fuldtidsstuderende på uddannelser under ministeriets område.

Men ifølge Claus Holm er stress ikke den største udfordring.

I stedet ser han en problematik i, at mange studerende ikke kan skelne mellem, hvornår de er midt i en læringsproces, og hvornår de føler sig stressede.

- Universitetet er en uddannelsesanstalt og ikke et sundhedsvæsen. På universitet måler vi på, om de studerende bliver bedre og overvinder vanskeligheder. Og de vanskeligheder er selvfølgelig forbundet med nogle negative følelser.

- Universitetets opgave er at konfrontere de studerende med deres begrænsninger. Hvis de holder op med det, så bliver niveauet ikke højere hos de studerende.

'Fuldstændigt middelalderligt'

Men Claus Holms synspunkt bliver afvist af Danske Studerendes Fællesråds formand, Johan Hedegaard Jørgensen, der kalder det 'dybt godnat'.

- Det er en fuldstændig middelalderlig indstilling. Groft sagt: Den Sorte Skole har ringet og vil have sin pædagogik tilbage, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

- Det skal ikke være et grundlæggende vilkår at have det dårligt, når man studerer. Selvfølgelig skal der være læring, og det må gerne være udfordrende. Og selvfølgelig må man gerne i perioder af studiet være presset, understreger han.

Men han mener ikke, det kan passe, at studerende skal have ondt i livet, mens de studerer.

- Det tager vi kraftigt afstand fra, siger han.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er bestemt ikke enig i udmeldingen fra institutlederen. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Johan Hedegaard Jørgensen påpeger, at flere undersøgelser viser, at ensomhed, angst og stress er stigende, hvilket ikke har noget at gøre med at være fagligt udfordret.

- Det handler om, at der systematisk er blevet forringet studie- og levevilkår for de studerende. At de grundlæggende er pressede af både studiereformer, nedskæringer og forventningspres, siger formanden.

Mangler studerendes perspektiv

DPU-institutleder Claus Holms udmelding står ret alene, mener formanden.

- Det er fint at være uenig, og han må gerne mene, at man skal være udfordret som studerende, men man skal tænke sig om i den position. Det ville i hvert fald være klædeligt at forsøge også at inddrage de studerendes perspektiv, mener Johan Hedegaard Jørgensen.

- Desværre bliver det meget ensidigt og firkantet meldt ud. 'Så kan Claus lige forklare, hvor skabet skal stå'. Måske er der brug for lidt flere nuancer i den her debat.

Bliver bange for det hele

Men Claus Holm mener, at nuancerne netop er gået tabt i debatten, for det er vigtigt, at tingene bliver skilt ad.

Der er forskel på at være angst og at være ængstelig før en eksamen, mener han.

- Angst er der grund til at tage alvorligt. Så hvis vi bruger udtrykket i flæng sammen med ordet stress, ender vi med at blive bange for det hele. Vi overdriver tingene i vores sprog, når det gælder mistrivsel. Derfor bliver både forældre og undervisere nødt til at tage dialogen, så det kan håndteres mere konkret, når den studerende snakker om at være presset.

Hvorfor får vi angstanfald, og hvad sker der i vores hoved og krop, når sådan et rammer? Det kan du få forklaret herunder.