Josefine gik otte år i skole uden at blive tjekket for ordblindhed

Da hun blev tilbudt en test i ottende klasse, stod det klart, at hun var svært ordblind.

Josefine Sondrup bliver student til sommer. (Foto: PRIVATFOTO)

Det er langt fra alle skoler, der har en klar strategi, når deres ordblinde elever oplever, at bogstaverne danser rundt på papiret.

Det fandt 19-årige Josefine Sondrup fra Skanderborg ud af, da hun først blev tilbudt en ordblindetest, efter hun skiftede skole i ottende klasse.

Selvom hendes nye skole kun lå tre kilometer væk fra den første, mærkede hun væsentlig forskel.

- Jeg oplevede med det samme, at jeg blev taget seriøst, og at mine lærere gerne ville hjælpe mig. Blandt andet sørgede vores lærer for, at hele klassen fik e-bøger, når vi skulle læse, siger Josefine Sondrup.

- På den måde var jeg ikke den eneste, der havde brug for computeren, når der skulle læses højt.

Herunder kan du se, hvad det vil sige at være ordblind:

Forinden var gået otte år i skolen, hvor hun med egne ord følte sig dum og havde mere end svært ved lektierne.

Bogstaverne stod nærmest tilfældigt kastet ned på papiret, og det var både svært og uoverskueligt at finde en sammenhæng i ord og sætninger.

- Det var fantastisk at skifte skole. Jeg gik fra at have fået beskeden om, at jeg ikke kunne bestå engelsk til, at jeg pludselig fik 4, da jeg tog afgangseksamen, siger Josefine Sondrup.

Hendes eksempel er langt fra enestående. For selvom skoler siden 2015 har skullet tilbyde elever med læsevanskeligheder en ordblindetest i tredje klasse, er det langt fra alle skoler, der følger intensivt op.

Det forklarer Karina Elsig Thøgersen, der er lektor på University College Lillebælt.

- Det er ikke nok bare at lave en test. Der skal også laves nogle udredninger for, hvad der er brug for af hjælp. Der er ikke to ordblinde, som er ens. Nogle har brug for hjælp til stavning, mens andre har brug for hjælp til læsning.

Det er en klar fejl, at der ikke bliver fulgt lige godt op alle steder, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Der er brug for, at der er hjælp til ordblinde på alle skoler i Danmark. Der skal altid være mulighed for at få hjælp og støtte fra én, der har specialkompetencer i ordblindhed, siger hun.

Der findes i øjeblikket ikke en oversigt over kommunernes og skolernes ordblindeindsatser.

DR Østjylland har skrevet til ti østjyske kommuner for at få et overblik over deres indsats på området. Seks har svaret, og det står klart, at der er forskel.

Nogle af dem har en politik, der er beskrevet på ét ark papir, andre har en handleplan og læsecentre liggende i kommunen. Nogle har noget på vej.

I Auning har eleverne lige vilkår

Ét af de steder, hvor der allerede er både specialkompetencer og meget fokus på de ordblinde, er på Auning Skole, der ligger i Norddjurs Kommune.

De seneste tre år har de afsat penge og timer til, at en særlig vejleder altid står klar til at hjælpe de ordblinde med alt, hvad de måtte have brug for.

Uanset om der er brug for hjælp til it-værktøjerne eller en hjælpende hånd i timerne, er Mathilde Rygaard Nikolajsen til rådighed som pædagogisk it-vejleder på skolen.

Mathilde Rygaard Nikolajsen har i tre år været ansat til at hjælpe de ordblinde elever på Auning Skole.

- Jeg kan mærke, at de ordblinde elever bliver mere trygge i de situationer, der ellers udfordrer dem i undervisningen. På den måde undgår vi, at eleverne sidder fast i et hjælpeprogram eller ikke kan huske, hvilken knap de skal trykke på, siger hun.

- Det er i høj grad med til at afmystificere det lidt. Når de kommer ud til deres kammerater, oplever de en accept og en åbenhed omkring ordblindheden. På den måde får de også talt om, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre, siger hun.

Og netop dét er målet med indsatsen, forklarer Christina Birch Mogensen, der er skoleleder på Auning Skole.

- Vi kan se, at der ikke er forskel på, hvordan eleverne vælger ungdomsuddannelse - ordblind eller ej. Det er det helt store mål for os: At alle eleverne har lige vilkår.

Indsatsen er tilfældig

Tilbage i Skanderborg valgte Josefine Sondrup også at tage på gymnasium som mange af hendes jævnaldrende, da hun skulle vælge ungdomsuddannelse.

Til sommer bliver hun student, selvom hun stadig kæmper lidt for at kompensere for den manglede hjælp i folkeskolens første otte år.

- Selv i dag kan jeg mærke, at der er nogle basale ting fra indskolingen, som jeg ikke har lært, siger hun.

- Det er irriterende, at der gik så længe, inden jeg blev testet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan der kan være så stor forskel på to folkeskoler. Men jeg tror, at det har meget med skolekulturen at gøre og hvor engagerede lærerne er i at hjælpe.

Den holdning bakkes op af Janne Sabroe, der er formand for Ordblindeforeningens politiske udvalg.

- Det er meget tilfældigt, hvordan indsatsen er, alt efter hvilken kommune man bor i. Nogle kommuner er meget dygtige og har en nedskrevet politik, siger hun.

- Andre kommuner gør ingenting. De tester bare børnene og konstaterer, at de ikke kan gøre mere, fordi de ikke har pengene til at hjælpe.

Derfor har Josefine Sondrup også en klar opfordring til ministeren.

- Der burde være nogle fælles regler for, hvordan folkeskoler skal hjælpe, og hvornår og hvordan de tester for ordblindhed.

I første omgang vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sætte gang i en undersøgelse, der skal finde hullerne på Danmarkskortet, når det handler om ordblinde-indsatsen i kommunerne.