Kaj Munks mindesten kommer ud af skyggen: Sådan kommer mindestedet til at se ud

Kaj Munk blev skudt af Gestapo under Anden Verdenskrig, men får nu sin mindesten gjort mere tilgængelig.

(Foto: Årstidernes Arkitekter © Årstiderne Arkitekter)

Mindestenen for digterpræsten Kaj Munk har i en del år næsten været sat i skammekrogen.

Den står nemlig bag et autoværn ti kilometer vest for Silkeborg i Ikast-Brande Kommune.

Men nu kommer den frem i lyset igen, da den bliver flyttet otte meter længere væk fra vejen, siger landskabsarkitekt Jens Dybbro fra Årstiderne Arkitekter i Silkeborg.

- Vi får etableret en lidt større plads omkring mindestenen, så man kan stå lidt mere i fred og ro og sikkert fra vejen. Vi har foreslået at opstille bænke og belysning, så man også om aftenen og i den mørke tid kan sidde og mindes Kaj Munk, siger han.

Stenen står på det sted i Hørbylunde Bakker, hvor Kaj Munk blev skudt af Gestapo 4. januar 1944 under Anden Verdenskrig.

I 1954 blev der sat et granitkors op på mindestedet, som længe har været svær at få øje på.

Jens Dybbro fortæller, at problemet opstod, da man gjorde vejen bredere.

Digteren og præsten Kaj Munk på prædikestolen i Vedersø Forsamlingshus. Kaj Harald Leininger Munk blev født 13. januar 1898 på Lolland. Efter regeringens fratræden 29. august 1943 blev Kaj Munk en af de samlende figurer i modstanden mod den nazistiske besættelsesmagt. (Foto: Vittus Nielsen © Scanpix)

Da mindestenen blev sat i 1950'erne var vejen ikke så bred, men med mere trafik blev vejen udvidet, og kanten af vejen kom for tæt på stenen, så bilister risikerede at køre ind i stenen, hvis de kørte af vejen.

- Man var nødt til at opsætte et autoværn mellem mindestenen og vejen, så mindestenen er skjult i dag, siger han.

På selve det sted, hvor digterpræsten blev skudt, bliver der nu placeret en mindeplade i jordoverfladen.

Det er Ikast-Brande Kommune, der står for arbejdet, som ventes at være færdig til indvielse på befrielsesaftenen 4. maj i år.

Sådan kommer den færdige plads til at se ud. (Foto: Årstidernes Arkitekter © Årstidernes Arkitekter)
Facebook
Twitter