Kattegatforbindelsens skæbne er uklar - ordfører kalder den 'en død sild'

To linjeføringer over Kattegat anbefales i ny forundersøgelse. Flere partier afliver reelt projektet.

En ny forundersøgelse anbefaler to linjeføringer over Kattegat. Begge går hen over Samsøs sydlige del.

15. juni klokken 21:18: Artiklen er opdateret med dele af et interview med transportminister Trine Bramsen.

En længe ventet forundersøgelse af Kattegatforbindelsen er landet og præsenterer et anlægsprojekt, der kan blive Danmarkshistoriens største.

Men den politiske melding fra regeringen og transportminister Trine Bramsen (S) er noget uklar. I en pressemeddelelse udtaler ministeren, at forundersøgelsen "ikke giver grundlag for at igangsætte projektet".

- Således vil der ikke blive iværksat konkrete anlægsaktiviteter, lyder det fra ministeren i et skriftligt citat.

Men det fremgår samtidig af pressemeddelelsen, at der nu skal laves yderligere, mindre undersøgelser af miljø- og klimapåvirkninger, før der kan tages stilling til en grundigere og langt dyrere miljøkonsekvensundersøgelse – også kaldet VVM.

- Der er politisk opbakning til videre drøftelse af igangsættelse af yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenser, udtaler Trine Bramsen i pressemeddelelsen.

Umiddelbart efter offentliggørelsen onsdag eftermiddag ønskede hun ikke at lade sig interviewe om forundersøgelsen.

I TV Avisen om aftenen svarede hun dog på spørgsmål, men ville ikke forholde sig direkte til, om projektet i regeringens øjne er sat i bero eller ej.

- Det har været drøftet politisk i dag, at de klima- og miljømæssige konsekvenser slet ikke er belyst nok til at kunne træffe en endelig beslutning. Det er baggrunden for, at der er et ønske om at igangsætte yderligere analyser, siger transportministeren.

- Jeg kommer ikke til at sige ja eller nej (til en Kattegatforbindelse, red.), for før man træffer beslutninger om så store projekter, så skal man have et godt grundlag at gøre det på, og det har vi ikke i dag, siger Trine Bramsen, der dog mener, at forundersøgelsen viser "et stort potentiale" for en Kattegatforbindelse.

R: Det ser besværligt ud

Offentliggørelsen af forundersøgelsen kom efter, at Folketingets transportordførere havde været til møde i Transportministeriet.

Umiddelbart efter mødet erklærede flere af politikerne Kattegatforbindelsen for et urealistisk projekt.

Dansk Folkeparti var meget positive, da Kattegatforbindelsen blev genoplivet i 2018 under den tidligere borgerlige regering, men partiet er i mellemtiden vendt på en tallerken.

- Som jeg ser det, så er Kattegatforbindelsen en død sild. Jeg har svært ved at se, at den overhovedet er realistisk oven på den forundersøgelse, vi lige har fået, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Alex Ahrendtsen.

Han vil anbefale sin folketingsgruppe, at projektet skrinlægges.

Også De Radikales transportordfører, Rasmus Helveg, vurderer, at projektet med al sandsynlighed ikke bliver til noget.

- Det ser besværligt ud. Det er mange tons CO2, der skal bruges for at bygge det. Det ser ikke realistisk ud i den form, det har her. Kommer der ikke noget bedre op rent klimamæssigt, tror jeg ikke, det her bliver til noget, siger han.

Så det er et dødt projekt?

- Jeg ved ikke, om jeg skal tildele projektet den karakter, men lige nu kommer projektet ikke videre, siger Rasmus Helveg.

Et spadestik dybere

Forud for offentliggørelsen af forundersøgelsen har Enhedslisten erklæret sig som klar modstander af projektet i enhver form.

Det efterlader De Konservative, Liberal Alliance og Venstre som de erklærede tilhængere af projektet.

Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) er det dog ikke muligt at konkludere noget endeligt på baggrund af forundersøgelsen.

- Vi får et bedre billede af det gigantiske projekt, men der er stadig mange udeståender. Nu skal vi have en proces, hvor vi spørger borgerne. Vi skal have debatten nu, siger han.

I Venstre ser man derfor også frem til at komme et "spadestik dybere" ved at lave yderligere miljøundersøgelser ved blandt andet Røsnæs og på Samsø.

En Kattegatforbindelse vil påvirke naturområder på Sjælland, Samsø og i Østjylland. (© gottlieb-paludan-architects)

Kristian Pihl Lorentzen håber, at der på baggrund af de undersøgelser om et års tid kan træffes en beslutning om en VVM-undersøgelse.

Også transportordfører Niels Flemming Larsen (K) mener, at projektet kræver mere tid før, at der kan træffes større beslutninger.

- Det her kræver lige, at vi får lidt mere tid. Jeg mangler svar på, hvad de forskellige linjeføringer betyder for miljøet. Og så er der også noget om CO2-udledningen, vi skal have set på, siger han.

I forundersøgelsen anbefales to linjeføringer – begge går hen over Samsø og ind i Østjylland nord for Hou. På Sjælland går de anbefalede forbindelser nord om Kalundborg og udover Røsnæs og syd om Kalundborg og ud over Asnæs.

Kattegatforbindelsen vil komme til at bestå af to broer over Kattegat fra henholdsvis Sjælland og Jylland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland.

Derudover vil der muligvis også skulle bygges en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg.

Ifølge forundersøgelsen vil en Kattegatforbindelse skabe markant kortere rejsetider og afstande mellem landsdelene i både bil og tog.

Der vil være lige over en time mellem København og Aarhus i tog og to timer i bil. I dag tager togrejsen 2 timer og 40 minutter og bilturen knap tre timer.

Koster minimum 110 milliarder

Kattegatforbindelsen vil gå gennem større områder på Sjælland, på Samsø og i Jylland, som i dag ikke er berørt af større infrastrukturanlæg. Derfor vil projektet også påvirke natur- og miljøområder og give en støjpåvirkning i områder, som i dag ikke er belastet af støj.

Ifølge forundersøgelsen kan disse påvirkninger i et vist omfang afhjælpes, men de kan ikke fjernes.

Den samlede pris for en Kattegatforbindelse med både motorvej og jernbane er minimum 110 milliarder kroner. Til den billigste pris vil det være nødvendigt at etablere broløsninger og sænketunneler.

Skal der bygges borede tunneler, som flere politikere har stillet krav om – for eksempel ved Røsnæs og Samsø – bliver projektet ifølge forundersøgelsen væsentligt dyrere. Rent teknisk bliver det også mere risikofyldt.

En ren vejforbindelse koster godt 60 milliarder kroner.

Storebæltsbroen bringes i spil

For at projektet bliver økonomisk bæredygtigt, lægges der i forundersøgelsen op til at slå Kattegatforbindelsens økonomi sammen med Storebæltsbroens, der giver et stort overskud.

Undersøgelsen tager altså udgangspunkt i, at bilisterne på Storebæltsbroen skal blive ved med at betale samme takst for at køre over broen, når Kattegatbroen står klar. Storebæltsbroen ventes ellers at være gældfri i 2034.

I en prognose i forundersøgelsen forudses det, at 53.000 togpassagerer og 35.000 biler dagligt vil krydse Kattegatbroen i åbningsåret.

Heraf vil omkring en tredjedel komme fra Storebæltsforbindelsen. Samlet set får Kattegatbroen også både antallet af biler og togpassagerer, der rejser mellem landsdelene, til at stige med en tredjedel.

Alléen ned mod Brattingsborg Gods fra Ørby på Samsø. Det er her, en Kattegatforbindelse kan komme til at gå.

Planerne om en Kattegatforbindelse har skabt stor modstand i de områder, den vil berøre. På Samsø står en samlet kommunalbestyrelse sammen om at kæmpe imod projektet, og den lokale modstandsforening har mere end 500 medlemmer.

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), kaldte tidligere på foråret en Kattegatforbindelse hen over øen for "det værst tænkelige mareridt".

Også i Østjylland og på Vestsjælland har modstandere i de seneste måneder samlet sig til borgermøder og forsøgt at udbrede kendskabet til planerne om en Kattegatforbindelse.

Mange af modstanderne mener slet ikke, at gevinsterne ved en Kattegatforbindelse står mål med omkostningerne - herunder ødelæggelse af unik natur og miljø og effekter på klimaet.

Fortalerne for en Kattegatforbindelse ser derimod et stort potentiale i projektet.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), har for eksempel udtalt, at det vil være en positiv gevinst for blandt andet erhvervslivet, turismen og for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og mellem sygehuse.