Kattegatøen Endelave sætter turbo på at beskytte sit drikkevand: Halvdelen af Ivans jord må ikke længere dyrkes

Landbrugsjorden på øen skal omfordeles mellem ejerne, og håbet er at beskytte drikkevandet ad frivillighedens vej.

Ivan Møller Knudsen er den landmand på øen, som har mest jord i det område, hvor grundvandet skal beskyttes. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen, DR)

De sidste 20 år har debatten om beskyttelse af Kattegatøens drikkevand bølget frem og tilbage, men nu er det altså blevet alvor for Ivan Møller Thomsen og de andre landmænd på den lille ø Endelave.

En kortlægning har nemlig vist, at øens drikkevand er langt mere sårbart, end man troede. Derfor har Horsens Kommune besluttet, at jorden ikke må dyrkes på omkring 37 hektar ved drikkevandsboringerne – heller ikke økologisk.

Ivan Møller Knudsen ejer næsten halvdelen af den jord, som skal tages ud af drift, og hvor sprøjtemidler og gødning bliver forbudt.

Alligevel er han positiv over for projektet.

- Jeg synes egentlig godt om projektet. Det er jo vigtigt, at vi har noget godt drikkevand, siger han.

Øen Endelave er 1.320 hektar. Omkring 37 hektar skal tages helt ud af drift for at beskytte drikkevandet. (© DR)
Øen Endelave er 1.320 hektar. De 37 hektar skal tages helt ud af drift for at beskytte drikkevandet. (© DR)

60 procent af Endelaves areal er i dag dyrket af landmænd, og beskyttelsen af grundvandet skal ske gennem naturgenopretnings- og biodiversitetsprojektet Life BioScape. Her skal frivillighed og dialog være vejen til at få et puslespil mellem jordejerne til at gå op.

Landbrugsjorden på øen skal fordeles på en ny måde. Nogle vil købe jord, andre vil sælge, og en tredje gruppe vil få noget erstatning for den jord, som ikke længere må dyrkes. Det er netop det, som Ivan Møller Knudsen kan se sig selv i.

- Vandbeskyttelse i området har være oppe og vende mange gange før, så jeg havde hele tiden forventet, at der ville komme restriktioner før eller siden, siger han.

En konstruktiv tilgang

I projektet skal det blandt andet kortlægges, hvilke landmænd som gerne vil af med jord, og hvilke der gerne vil blive ved med at dyrke deres jord. Det betyder, at en landmand med jord i det beskyttede område kan bytte til noget nyt jord, hvor man stadig må dyrke landbrug. De landmænd, der ender med at have jord i det beskyttede område, vil så modtage en kompensation for det jord, der ikke længere må dyrkes.

Det forklarer Marianne Hyltoft Thomsen, der er projektleder fra vandselskabet Samn Forsyning i Horsens.

- Jeg synes, at det er en konstruktiv tilgang. I stedet for at sige til landmanden, at nu kan du ikke dyrke jorden længere, og sådan er det bare, så bliver der nu en mulighed for at fortsætte sin erhvervsaktivitet på noget andet jord, forklarer hun.

Derfor har Horsens Kommune og projektets andre partnere også som mål, at landmændene frivilligt stopper med at dyrke jorden i området, selv om kommunen har mulighed for at lave et forbud og tvinge projektet igennem.

- Vi håber, at der både er vilje og lyst til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er i hvert fald vores ønske, siger Marianne Hyltoft Thomsen.

Skal handle nu

Drikkevandet på Endelave bliver indvundet på 37 hektar jord. Et område man tidligere troede var væsentlig større.

- Det betyder, at der er mindre drikkevand, end vi regnede med. På mange danske øer er drikkevand en sårbar ressource, da der ikke er store, tykke lerlag som dæklag for grundvandet. Dæklaget er mindre, og vandet er maksimalt tyve år om at sive ned og blive til grundvand, hvor det på fastlandet ofte tager over 50 år, forklarer Marianne Hyltoft Thomsen.

Ivan Møller Knudsen ved sin hvedemark, som huser noget af Endelaves drikkevand under sig. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen, DR)

Endelaves drikkevand overholder i dag alle krav til drikkevandskvalitet, men kvaliteten går langsomt den forkerte vej. Pesticidrester, et forhøjet og stigende indhold af sulfat og fund af nitrat i drikkevandet viser, at det nu er vigtigt at få gang i beskyttelsen af Endelaves drikkevand.

Ivan Møller Knudsen ved godt, hvad der skal til, hvis han skal gå med i projektet.

- Økonomien skal jo også gå op, så hvis vi kan finde en god aftale, er det fint med mig, siger han.

På et møde i aften skal jordejerne danne et udvalg, der skal stå for jordfordelingen og forhandlingerne med Landbrugsstyrelsen om blandt andet prisen for den jord, der ikke længere må dyrkes.