Kjeld er døv og får ofte ingen tolk på sygehuset: 'Det kan simpelthen ikke passe'

Døve får ofte ikke den tolkehjælp, de har ret til, mener landsforbund.

76-årige Kjeld Braae er døv og går til undersøgelser for hjerteproblemer og mistanke om prostatakræft. Men tolkeproblemerne fylder mest. (© PRIVATFOTO)

Forestil dig, at du skal indlægges på sygehuset, men lægen taler ikke dit sprog, og der er ingen tolk til at oversætte.

Det er ofte den virkelighed, døve møder.

Døve har ellers ret til en tegnsprogstolk, der kan oversætte, hvad lægen fortæller, når der er behov for det. Men for Lisa Braae har det været en kamp at få en tolk til sin 76-årige døve far, når han har skullet til samtale eller undersøgelse på Aarhus Universitetshospital.

- Det kan simpelthen ikke passe; det er det rene vilde vesten, når der skal bestilles tolk. Det er rod, siger hun.

Faren, Kjeld Braae, er tilknyttet flere afdelinger, dels med hjerteproblemer og en mistanke om prostatakræft.

Sundhedspersonale skal tilkalde tolk efter skøn

Lisa Braae har oplevet, at det både har været svært at få lov til at få en tolk, eller også har den tolk, der er blevet bestilt, aflyst i sidste øjeblik. Og så er farens ellers vigtige undersøgelser blevet udsat.

- Det er useriøst, og det kan være direkte skadeligt for min fars sundhed. Selvom han er i gang med at få afklaret ting omkring en hjerteklapoperation, og der også er mistanke om prostatakræft, er det problemerne med tegnsprogstolkene, der gør, at han ikke kan sove om natten, slår hun fast.

Det er sundhedspersonalet, der skal tilkalde tolken, når de skønner, der er behov for det. Men selvom de har vurderet, at der var behov, har Lisa Braae oplevet selv at måtte oversætte.

En løsning, hun ikke bryder sig om, selvom den kan lyde nærliggende.

- Der er øget risiko for, at kommunikationen ikke er klar, fordi vi også er berørte af situationen og kan have svært ved at forstå, hvad lægen siger. Derudover ville det også være rart, hvis man ligesom alle andre i det danske land kunne få lov til at være der for sin far som datter og ikke kommunikationsformidler.

Danske Døves Landsforbund: Et svigt af de døve

Ifølge både Danske Døves Landsforbund og CFD, der er landets største leverandør af tilbud til døve, er der ofte problemer med at sikre tolke på landets hospitaler.

I Danske Døves Landsforbund hører man ugentligt om problemerne. Og det stiller de døve i en udsat position, mener formand Lars Knudsen.

- Det gør, at de døve står i en usikker situation, og de ender med måske bare at ligge nærmest lammede i en seng uden at vide, hvad der sker rundt om dem. Det er et svigt af de døve, siger han.

- Det kan også være døve forældre til et hørende barn, der er sket noget med, og så vil forældrene selvfølgelig gerne have en tolk med, så de kan forstå, hvad der foregår, men det får de afslag på, fordi personalet siger, at de sagtens kan kommunikere med barnet.

Lars Knudsen mener, at problemerne opstår enten af hensyn til afdelingernes økonomi eller ren og skær uvidenhed fra personalets side. Det er nemlig sygehuset, der skal betale for udgifterne til tolkehjælpen.

Han mener derfor, at man er nødt til at lave en central myndighed, der kan tage sig af at bestille og afregne med tegnsprogstolkene.

- Det vil gøre hospitalerne og borgerne mere trygge i at vide, at hvis der kommer en døv borger på hospitalet, skal de bare kontakte den centrale myndighed, der så sørger for at bevilge og skaffe en tolk.

Sygeplejefaglig direktør: Det er beklageligt

Ifølge den sygeplejefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Inge Pia Christensen, er der tale om en beklagelig situation.

Hun afviser, at problemerne med at skaffe tolke til Lisa Braaes far er sket på grund af uvidenhed eller hensyn til sygehusets afdeling.

- Jeg kan se, at afdelingerne har booket døvetolkningen i rigtig god tid og været meget omhyggelige med at booke i god tid, og så har firmaet meldt afbud to gange. Det er beklageligt, og jeg synes, det er uansvarligt af firmaet, siger hun.

Hun fortæller, at afdelingerne er fuldstændig klar over, hvornår der skal tilkaldes en tolk.

- Hvis der er tale om en informationssamtale om en behandling eller en indlæggelsessamtale, vil man altid lave en lægeordinering på en tolkning. Kommer man her hver tredje uge og skal have svar på en blodprøve, kan det være, man spørger, om det er noget, man kan skrive om, eller om patienten kan have en pårørende med, der kan oversætte, siger hun.

Men er det patientens eller de pårørendes ansvar?

- Nej, men så mange tolke er der heller ikke, og skal man bruge dem til det vigtigste, er det noget, vi beslutter i samarbejde med patienten. Men vi ved godt, hvornår vi skal bestille tolke, siger hun.

Sætter undersøgelse i gang

Inge Pia Christensen mener heller ikke, der er brug for at etablere en central myndighed, der skal tage sig af at skaffe tolke.

- Jeg synes, vi skal overlade det til dem, der ved, hvad der skal tolkes om.

Hun fortæller, at hun ikke har hørt om problemet før, men at kritikken dog alligevel giver anledning til, at der skal gøres noget.

- Jeg vil undersøge, om der har været andre problemer med det firma, vi har en samarbejdsaftale med. Den undersøgelse sætter vi i gang lige nu, og så vil jeg gøre opmærksom på over for alle afdelinger og alle ledelser, at vi har en retningslinje for tolkning, og den ligger fuldt tilgængelig hos alle afdelinger på alle pc’er.

Selvom personalet nu får en påmindelse om, hvordan og hvornår man skal bestille døvetolkning, har Lisa Braae og hendes døve far nu besluttet selv at betale for tolkehjælpen fremadrettet.

- For min far er ganske enkelt ikke tryg ved det, Aarhus Universitetshospital foretager sig, siger hun.

Der er cirka 4.000 døve i Danmark, der er tegnsprogstalende.

Facebook
Twitter