Klimahug til planer om havneudvidelse i Aarhus, der kaldes 'business as usual' af professor

Kommunen kan blive tvunget til at vælge andre projekter fra for at skabe balance i CO2-regnskabet, lyder det.

Containertrafikken vokser på Aarhus Havn, der er landets største og ønsker at kunne udvide med 100 hektar havneareal ud i Aarhusbugten. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Sidste fredag blinkede Aarhus Kommunes høringsportal pludselig rødt og stod af.

Svar til planerne om at udvide havnen væltede ind og skabte en overbelastningsfejl, så kommunen måtte udskyde fristen en uge – til i dag.

I skrivende stund er der kommet mere end 1.200 høringssvar, som er usædvanligt mange sammenlignet med andre lokalplaner.

Langt de fleste er kritiske over for planerne om at udvide Aarhus Havn med en million kvadratmeter, svarende til et område med 140 fodboldbaner, hvor der skal være plads til 144 meter høje kraner.

Mads Bærentzen er meget imod, at havnen i Aarhus udvides. (Foto: Nicolai Jørgen Jørgensen/DR Østjylland)

Jazzmusikeren Mads Bærentzen fra Tilst ved Aarhus skrev et høringssvar for nogle uger siden og er særligt bekymret for CO2-udledningerne ved projektet.

- Det er den fuldstændig forkerte vej at gå. Det er lige som om, at man siger, at den måde, vi lever på nu, skal vi også leve på i fremtiden. Der lægges op til endnu mere forbrug. Nu er det ved at være tid til at gøre op med vores forbrugsmønster, siger han.

I en miljøkonsekvensrapport om udvidelsen står der, at anlægsfasen alene vil udlede 170.000 tons CO2. Til sammenligning udleder hver enkelt dansker 11 ton CO2 om året.

Det vil ske på et tidspunkt, hvor Aarhus Kommune er i gang med at opfylde målet om at være klimaneutral i 2030. Det er også her, at hele Danmark skal nå en reduktion på 70 procent af CO2-udledningerne i forhold til 1990.

Professor: De har ikke set skriften på væggen

Hvis havnen bliver udbygget, vil det da også udfordre de meget ambitiøse klimamål, som vi inden for få år skal leve op til. Det vurderer Mikael Skou, der er professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

- Der er stadig for meget ’business as usual’ over det. I mange sektorer af samfundet har man ikke helt forstået rækkevidden af det, der skal til at ske. Man har ikke rigtig set skriften på væggen, siger han.

Udvides havnen i Aarhus, kan kommunen blive tvunget til at sætte andre projekter i bero i de kommende år, lyder det.

- Når de her anlægsarbejder kommer til at udlede relativt store mængder CO2, skal der jo reduceres andre steder. Dermed bliver det lidt til sådan en gøgeungeeffekt, der presser andre aktiviteter ud, og hvad bliver det så for nogle, siger Mikael Skou.

Sådan ændrer udsigten sig fra Strandvejen i Aarhus, når havneudvidelsen er gennemført. Visualiseringen er lavet af COWI Consult for Aarhus Kommune. (Foto: Cowi Consult © COWI Consult / Foto: Cowi Consult © COWI Consult)

Professor Jens Friis Lund fra Københavns Universitet har også læst miljøkonsekvensrapporten om havneudvidelsen og sætter spørgsmålstegn ved baggrunden for helt projektet.

- Skal vi bevæge os mod et mere bæredygtigt samfund, må man forvente, at danskerne skal leve med færre materielle ting, færre biler, mere offentlig transport og færre forbrugsgoder. Det flugter ikke med, at der skal komme flere containere til og fra Danmark, siger han.

I sidste uge vakte det opsigt, da de to aarhusianske erhvervsgiganter Arla og Salling Group i et fælles høringssvar underskrevet af direktørerne Peder Tuborgh og Per Bank vendte sig mod havneudvidelsen og opfordrede Aarhus Byråd til at stemme imod.

- Et af de største aktiver, når det gælder tiltrækning af nye medarbejdere, er Aarhus' nærhed til både skov og vand, som derfor er en kvalitet, vi som virksomheder ønsker at fastholde til gavn for vores arbejdspladser og engagement i byen i øvrigt, skrev de i høringssvaret.

Havnedirektør: Der er behov for udvidelsen

Havnen i Aarhus er allerede i dag landets største containerhavn. Faktisk tager havnen imod 65 procent af de mange tusinde containere, der kommer til landet hvert år. Men havnen mangler plads, og derfor har den altså søgt om lov til at udbygge.

Ifølge Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, der også er formand for havnens bestyrelse, vil udvidelsen skabe masser af arbejdspladser, og han har også lagt vægt på, at transport ad vandvejen er den mest bæredygtige lige nu.

Han har ikke ønsket at lade at lade sig interviewe til denne artikel.

Havnedirektør Thomas Haber Borch mener, at en udvidelse af Aarhus Havn sagtens kan gå i spænd med opfyldelsen af de meget ambitiøse klimamål, selvom det koster i CO2-regnskabet.

- Når forbruget er, som det er i dag, er det helt fint i tråd med det. Det drejer sig om at få varerne ind til borgerne så tæt på som muligt og via vandvejen, siger han.

Men en udvidelse vil jo ikke desto mindre udlede rigtig meget CO2?

- En havn er vigtig infrastruktur, som sikrer, at vi alle kan få varer på bordet hver eneste dag. Havnen har behov for de virksomheder, der sikrer det. Får vi ikke varerne ind igennem havnen, så skal de transporteres i lastbiler over længere distancer. Jo længere væk fra en havn, du får varer ind, jo større miljøbelastninger er der, siger Thomas Haber Borch.

Men kan du forstå bekymringen for, at en udvidelse af havnen bare er mere af det samme med masser af forbrug?

- Når vi ansøger om at udvide havnen, er det, fordi den udvikler sig i takt med, at efterspørgslen er der. Vi vil ikke udvide havnearealerne, hvis der ikke er behov for det, siger Thomas Haber Borch, der ikke ser nogen tendens til mindre efterspørgsel efter varer.

Politikere er svære at flytte

Selvom kritikken af havneudvidelsen i Aarhus umiddelbart virker bred, og der er kommet usædvanligt mange høringssvar, skal borgerne ikke forvente, at det får den store betydning for projektet.

Det vurderer Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sådan ønsker Aarhus Havn at udvide containerhavnen med 100 hektar i to etaper ifølge lokalplanforslaget, der er i høring. (© COWI Consult)

- Det er ret vanskeligt at få politikerne til at skifte spor. Så langt som man er i processen, har politikerne i lang tid forberedt sig og diskuteret det. De har faktisk gjort deres mening op, siger Roger Buch.

Han vurderer, at der formentlig skal juridiske problemstillinger til, før der kan ske store ændringer i projektet.