Der er plads til alle, og det gør ikke noget, hvis man glemmer teksten.

Sådan er det bare, når demente synger sammen, og det gør de i ”demenskoret” i Aarhus.

Hver tirsdag eftermiddag er et helt kor af mennesker nemlig samlet, og de har én ting til fælles: De er enten demente eller pårørende til demente.

Koret blev startet i november sidste år af Demensfællesskabet Østjylland, og det er allerede blevet en stor succes.

Den første gang mødte der seks mennesker op, men efterhånden kommer der flere og flere til. Nu er der efterhånden tre gange så mange, der deltager i koret.

En af dem er Knud Christian Andersen, der lider af demens. Han har tidligere sunget i et almindeligt kor.

Han er glad for, at der her er rummelighed og forståelse for, at man måske ikke altid husker teksten.

- Det giver en form for fællesskabsfølelse, når man sidder og prøver at få det bedste ud af de tekster, man har fået, siger han.

Pårørende kan også være med

Også de pårørende er velkomne til at synge med i koret.

På den måde kan det blive til en fællesaktivitet for familien, og det giver noget overskud i hverdagen, fortæller pårørende Olav Auken, som er gift med en af de andre korsangere.

- Det er et meget vigtigt initiativ. Det betyder, at vi har nogle andre at dele vores liv med, siger han.

Initiativtager Janni Lund Hansen er glad for, at både de demente selv og deres pårørende sætter pris på koret.

- Som jeg oplever det, er det i høj grad et fællesskab omkring noget andet end demenssygdommen. Det er et fællesskab omkring det, at man kan lide at synge, siger hun.

For hun oplever, at glæden nærmest kan høres i sangstemmerne hos de demente.

- Det sætter nogle følelser i gang hos flere af dem, at man via sang får kommunikeret noget ud, som kan være svært at sætte ord på, siger hun.

Sang skaber glæde og frembringer minder

Glæden ved sangen kan Knud Christian Andersen skrive under på.

- Man mærke det sprudle, og der er lidt mere liv i de gamle knogler, og det bliver ved med at vare, indtil man er kommet hjem – med mindre man går forkert i byen på vej hjem, siger han med et lille grin.

Der er faktisk en god grund til, at Knud Christian Andersen kan mærke glæden i kroppen.

Det er nemlig bevist, at musik hjælper demente, fortæller Tove Stenderup, lektor på Via pædogoguddannelsen, Ikast, som nu er i gang med at skrive en ph.d. om musik og hjerneskader.

- Musikken vil være med til at vække nogle erindringer og nogle minder fra tidligere, som de kan genkende, forklarer hun.

Kira Vibe Jespersen, der forsker ved centeret Music in the brain på Aarhus Universitet, fortæller, at der er en god forklaring på, hvorfor sangteksterne ikke bliver glemt.

Har man hørt et stykke musik tidligere i livet, kan det faktisk hænge ved på trods af demens-sygdommen, forklarer hun.

- Evnen til at forholde sig til musik, forstå musik og engagere sig i musik er bevaret selv langt ind i en demenssygdom, mens andre færdigheder lige så stille kan blive dårligere, siger hun.

- Enhver fugl synger med sit næb

Koret øver lige nu til at skulle synge sin første koncert. 30. januar skal de nemlig synge ved indvielsen af Demensfællesskabet Østjyllands nye lokaler i Aarhus.

Knud Christian Andersen glæder sig, og mest af alt glæder han sig over at være en del af koret.

- Vi synger så godt, som det nu lader sig gøre, og enhver fugl synger jo med sit næb, siger han.

Blandt demenssygdommene er Alzheimer den mest almindelige. Se her, hvordan sygdommen forandrer hjernen.