Knud trænede sig væk fra operation i coronakrisen: Mange kan gøre det samme

Sygehuse oplever, at planlagte operationer aflyses, fordi patienterne har haft tid til at genoptræne.

Sidste sommer fik Knud Aagaard store problemer med den ene hofte. (Foto: PRIVATFOTO)

76-årige Knud Aagaard har haft store problemer med sin hofte. Så store problemer, at han på nogle tidspunkter havde svært ved at gå mere end 50 meter, før han skulle sidde ned igen.

Derfor var det naturligt, at lægen henviste ham til en samtale på Silkeborg Sygehus, hvor muligheden for en hofteoperation kunne drøftes. Men samtalen blev i første omgang aflyst på grund af coronavirus.

Da Knud Aagaard blev indkaldt til en erstatningssamtale, valgte han at takke nej. For i mellemtiden havde han haft god til at hvile hoften fra de lange arbejdsdage som automekaniker.

Derfor var der pludselig tid til at cykle og massere hofterne en time om dagen, forklarer han.

- Så ringede jeg op til lægen og sagde, at jeg faktisk synes, det gik så godt nu, at jeg gerne ville se tiden an i stedet.

Forinden var ellers gået et halvt år med røntgen, scanning og smerter.

Men mere motion, en pause fra arbejdet og en daglig portion fiskeolie betyder, at han ikke længere mærker til den

slitage
, der er i hoften.

Langt fra alene

Knud Aagaards eksempel er ikke enestående. På hospitalerne i Silkeborg, Horsens og Randers mærker afdelingerne for planlagt kirurgi, at flere patienter selv vælger at sige nej til en operation efter coronakrisen.

Det fortæller Thomas Klebe, der er ledende overlæge i Silkeborg.

- Mange patienter er begyndt at træne - enten på

opfordring
fra egen læge eller på grund af ventetiden. Hvis de kombinerer træningen med fysioterapi, så er der faktisk mange gener, der går i sig selv, siger han.

Han mener, at omkring ti procent af patienterne i Silkeborg i øjeblikket vælger at aflyse deres operationer, og samtidig er han overbevist om, at det skyldes, at patienterne har fået det bedre.

Bliver folk opereret for hurtigt?

Derfor er Thomas Klebe også begyndt at spekulere på, om patienterne under normale omstændigheder bliver opereret for tidligt i deres forløb.

- Der er mange ortopædkirurgiske lidelser, der ikke behøver blive opereret så hurtigt. Selvfølgelig er det klart, at patienterne gerne vil have gjort noget ved det, hvis de har ondt i et led. Men der er ingen, der siger, at der skal en operation til. Langt de fleste lidelser kan behandles med aflastning eller relevant fysioterapi, siger han.

Han synes derfor, at der skal kigges nærmere på udrednings- og behandlingsgarantien. Den siger, at patienten skal udredes inden for 30 dage, hvorefter der er yderligere 30 dage til at få en behandling.

Men under coronakrisen har den været sat ud af spil.

- Differentieret ventetid inden for det ortopædkirurgiske speciale ville give rigtig god mening. Udrednings- og behandlingsgarantien kunne måske hæves til tre måneder, så patienter kunne begynde med noget fysioterapeutisk

genoptræning
, så generne kunne lindres forinden, foreslår han.

Det forslag møder også

opbakning
fra Dansk Ortopædisk Selskab, der er ortopædkirurgernes faglige selskab.

Men patientorganisationen Danske Patienter er ikke begejstret for et forslag om at pille ved udrednings- og behandlingsgarantien, selvom organisationens formand erkender, at mange patienter kan få fikset deres skavanker uden en tur på operationsbordet.

- Vi skal ikke begynde at slække på patienternes rettigheder af den grund. Med de nuværende rettigheder mener vi sagtens, at det kan sikres, at mange patienter får en mindre indgribende behandling end en operation, siger direktør Morten Freil.

Det argument forstår Nils Falk Bjerregaard godt. Han er lægefaglig direktør på Regionshospitalet i Horsens.

Omvendt mener han dog også, at den seneste tids erfaringer under coronakrisen skal tages med i regnestykket.

- Vi skal tænke på, om vi kan gøre det her anderledes, klogere eller differentieret, mens det stadig foregår på patientens præmisser, selvom det er en ekstremt stor, politisk beslutning, hvis der skal ændres på det.

Uenige om løsningen

Debatten bliver også taget på

Christiansborgs
gange. Hos SF er de overraskede over, at flere patienter kan træne sig væk fra en operation.

Det fortæller partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

- Vi skal have kigget nøje på det her. Det er ret vildt, at patienter bliver raske, når vi

udskyder
behandlingen. Det vidner om, at systemet måske kommer til at overbehandle borgere. Og en operation er altså noget ret alvorligt. Vi skal virkelig tænke os om, inden vi sætter en kniv i mennesker, siger hun og fortsætter:

- Vi bliver nødt til at se på behandlingsgarantien, som den er skruet sammen i dag. Det skal i højere grad være et redskab til at styre, end det skal være en egentlig rettighed. Borgerne skal have rettigheden til at få den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

Men dele af det argument er Venstre ikke helt enig i. For partiet er det vigtigt, at borgerne kan blive behandlet inden for 30 dage, når de har fået en diagnose, siger Martin Geertsen, der er sundhedsorfører.

- Det er ikke behandlingsretten, der er noget galt med. Der kan til gengæld være noget galt med den måde, vi udreder patienter på. Vi skal nok nærmere kigge på, hvilke tilbud vi tilbyder patienterne. Nogle skal have en operation, og nogle ting kan klares med

genoptræning
som Knud Aagaards tilfælde. Derfor er det udredningen, der skal styrkes, mener han.

Troede, at krykkerne ventede

Tilbage i Herning er Knud Aagaard glad for, at han selv blev tvunget til at tænke på alternative løsninger til en operation for at få løst udfordringerne med hoften.

For han er sikker på, at han har fundet nøglen til at undgå kniven ved at ændre i de daglige rutiner.

- Det er fordi, jeg motionerer og masserer, at det er gået i sig selv. Jeg er glad nu, for tidligere havde jeg da dømt mig selv til at gå med krykker og sidde i kørestol. Men det var jo ikke dét, jeg drømte om. Jeg drømte om, at det blev bedre. Og det er det blevet nu, siger han og griner.

Samtidig er Knud Aagaard igen begyndt at arbejde tre timer om dagen på autoværkstedet.

Og derfor mener han selv, at han er et godt eksempel på, at mange ting kan lade sig gøre med

genoptræning
og fysioterapi – selvom det bare foregår med egne hænder hjemme i stuen.

- Jeg vil da helt sikkert også opfordre andre til at motionere. Det ved de fleste selvfølgelig godt, men det er ikke alle, der får gjort noget ved det.

Facebook
Twitter