Kommunal frygt: Lukkede ghetto-børnehaver vil koste millioner og give lang transport

Aarhus forudser en regning på 100 millioner kroner til nye institutioner efter ghettopakken, men vil søge dispensation.

Aarhus kommune frygter, at de må lukke 19 daginstitutioner, hvis de skal leve op til ghetto-planens krav om, at der højst må være 30 procent i institutionerne, der bor i de udsatte boligområder. Her er det daginstitutionen Væksthuset i Gellerup. (Foto: Heikki Yding © Dr Østjylland)

Børnehaver og vuggestuer i udsatte boligområder over hele landet er truet af lukning.

Der er 57 udsatte boligområder i Danmark, og mange af dem rummer en eller flere daginstitutioner, hvor alle børnene kommer fra de nærmeste boligblokke.

Regeringen ønsker at sprede børn fra de udsatte boligområder, så de ikke klumper sig sammen i nogle få daginstitutioner. Derfor vil den komme med et lovforslag i denne måned, der begrænser antallet af nyindskrevne børn fra udsatte boligområder til 30 procent af pladserne i daginstitutioner.

Noget, et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, SF og de Radikale tidligere på året blev enige om.

Det får kommuner til at frygte store ekstraomkostninger. Og at børnene fra udsatte boligområder risikerer lange ture til en institution et andet sted i byen, end der hvor de bor.

Aarhus forudser alene en regning på 100 millioner kroner til nye institutioner, men kravet kan også ramme uden for de største byer. For eksempel i børnehuset Blæksprutten i Silkeborg, der med 80 procent tosprogede elever er truet af lukning.

"Reglerne bliver for firkantede"

Blæksprutten ligger i Resedavej-kvarteret i Silkeborg, der er på regeringens liste over udsatte boligområder, og legepladsen er fuld af børn, der er mørke i huden, og dansk er ikke deres eneste sprog.

80 procent er tosprogede, og regeringens mål med den kommende lov er at sprede børn fra udsatte boligområder, så de møder andre etnisk danske børn.

Faisa Mohammed Ali bor i en af de nærliggende boligblokke, og alle hendes børn har gået i Blæksprutten.

- Jeg synes ikke, at det er særlig godt. Jeg har seks børn, der er kommet i børnehaven, så jeg er ikke glad for det, hvis den skal lukke, siger hun.

Lederen af Blæksprutten, Margit Ørnfeldt Nørgaard, mener, at de nye regler er alt for firkantede, men hun er enig med folketingsflertallet i, at det kan være et problem at være to-sproget, hvis danskkundskaberne ikke er gode nok.

- Mange af børnene her har ikke et særligt stort ordforråd. De kan have svært ved at sprede sproget ud og fortælle, hvad der sker. Eller hvad de føler – hvad de er kede af eller glade for, siger Margit Ørnfeldt Nørgaard.

Svært at få børn udefra

Når højst 30 procent af de børn, der bliver indskrevet i daginstitutioner, må komme fra udsatte boligområder, skal resten komme udefra. Og Silkeborg Kommunes børne- og familiechef Ken Engedal tror ikke, at det vil lykkes for Blæksprutten.

- Gradvist vil grundlaget for at holde en fornuftig institutionsstørrelse blive udtyndet. For jeg tror ikke, at vi kan få så mange børn udefra, siger han.

De udsigter kan godt mærkes i Blæksprutten, siger Margit Ørnfeldt Nørgaard.

- Det skaber selvfølgelig en usikkerhed. Både for personale og for børn og forældre. Hvad sker der i fremtiden?

Margit Ørnfeldt Nørgaard forudser, at det bliver meget besværligt for forældrene at skulle klare sig uden en lokal daginstitution, for mange af dem har ikke bil.

- De vil få svært ved at transportere deres barn til en anden daginstitution. Hvis man har mange børn, som mange af vores familier har, og skal gå flere kilometer med dem. Det magter mange af vores familier ikke, siger Margit Ørnfeldt Nørgaard.

Selvom institutionslederen mener, at regeringens procentgrænse er alt for ufleksibel, så kan hun godt forstå ønsket om at skabe mere blandede daginstitutioner. Så børn fra udsatte boligområder møder flere etnisk danske børn.

- Det vil være godt for dem. Det vil fremme integrationen, hvis de bliver spredt, så det er knapt så koncentreret, siger hun.

Aarhus vil søge dispensation

I Aarhus vil rådmanden for daginstitutionerne bede børne- og socialminister Mai Mercado (K) om dispensation.

De kommende grænser for antallet af tosprogede børn betyder nemlig, at hele 19 daginstitutioner i kommunens udsatte boligområder er truet af lukning. På den måde vil institutionerne i nærområdet forsvinde for udsatte grupper, siger børn- og ungerådmand Thomas Medom fra SF.

- Det vil altså ikke gøre hverdagen lettere for nogen familier. Det vil heller ikke gøre det nemmere at indfri alle ambitionerne om at skabe et mere blandet Gellerup og Bispehaven, siger han.

Med udsigten til, at det kan koste Aarhus Kommune 100 millioner kroner at skulle bygge nye institutioner uden for de udsatte boligområder, vil Thomas Medom nu bede børne- og socialminister Mai Marcado om lov til at fravige fra grænserne.

- Der er en dispensationsmulighed i lovgivningen, og den mulighed har vi tænkt os at udnytte.

De nye regler træder i kraft fra 1. januar 2020.

Facebook
Twitter