Kommuner vil kræve coronapas på arbejdspladsen - fyresedler kan blive konsekvensen

Flere kommuner har planer om, at medarbejdere skal fremvise coronapas. Pas på, siger professor.

Fremover skal du muligvis fremvise et coronapas, der viser, at du enten er vaccineret, immun eller nytestet, når du stempler ind på job.

Fra på fredag bliver det med al sandsynlighed tilladt for arbejdsgivere at kræve et gyldigt coronapas af deres ansatte.

Mange private virksomheder beder allerede om det, 195.000 statsansatte har fået et varsel, og en halv million medarbejdere i kommunerne skal nok også forberede sig på snart at fiske telefonen op ad lommen for at kunne møde på arbejde.

Skanderborg Kommune er allerede langt fremme i overvejelserne og lægger op til at kræve coronapas af samtlige medarbejdere, lyder det fra kommunaldirektør Lars Clement.

- Det er klart, at det er ret indgribende. Men det er også en ekstraordinær situation, at vi står i en global pandemi, siger han.

Politikerne i Skanderborg Kommunes økonomiudvalg skal stemme om forslaget onsdag eftermiddag. Socialdemokraten Jørgen Naut bakker op:

- Der er jo et stigende smittetal, og det her er vores mulighed for at forsøge at bremse det i den udstrækning, vi kan. Vi må bruge de midler, der er til rådighed, siger han.

Flere kommuner drøfter lige nu, om kravet om fremvisning af coronapas skal indføres - det gælder blandt andet i de store byer Aarhus, København og Aalborg.

De fynske kommuner vil koordinere indførelsen af kravet. Kommunaldirektørerne i de ti kommuner har aftalt, at de vil arbejde for at indføre de samme regler for brug af coronapas for de kommunalt ansatte.

Fortalerne for den nye ordning mener, at kravet om at fremvise coronapas kan medvirke til, at samfundet fortsat kan holdes åbent i en situation, hvor smittetallene og antallet af indlæggelser stiger.

Skoleleder: Det er fornuftigt

En af dem er Karsten Refsgaard, der er skoleleder på Virring Skole ved Skanderborg. Skolen har for nylig været hårdt ramt af smitte. 128 elever og ti lærere måtte blive hjemme med coronavirus.

- For et par måneder siden ville jeg have tænkt, at det var at skyde gråspurve med kanoner, men vi vil nok opleve udbrud igen. Så jeg tænker, at det her er fornuftigt for, at vi kan passe på hinanden, siger Karsten Refsgaard.

Karsten Refsgaard er leder på Virring Skole og mener, at det er fornuftigt at indføre krav om coronapas.

Skolelederen i Virring føler sig overbevist om, at hans medarbejdere er med på at vise coronapas.

- Jeg tænker ikke, at de vil føle, at de rammer dem. Jeg tænker, at de vil synes, at det er helt ok, siger Karsten Refsgaard, der har opbakning fra sine læreres tillidsmand.

I Randers drøftes det også lige nu, om der skal indføres et krav om coronapas hos visse medarbejdergrupper.

Marianne Dalby er fællestillidsrepræsentant for kommunens pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Hun mener, at det er et fornuftigt krav, som kommunens ledelse sandsynligvis vil indføre hurtigt.

- Vi skal vise det alle mulige andre steder, så at vi også skal vise det på arbejdspladsen giver god mening, siger hun.

Fremvisning af coronapas kan være en effektiv måde at bremse smitte på, men det rejser også en stribe dilemmaer, som vi ikke har været vant til at diskutere, bemærker Marianne Dalby.

For eksempel - hvad nu hvis en medarbejder nægter at vise coronapas.

Randers Kommune har 8.000 medarbejdere, og tillidsrepræsentanten vil gerne vide, hvem der skal tjekke coronapassene.

- Jeg synes, der er nogle dilemmaer i at stå med en arbejder, der ikke er vaccineret eller ikke har et coronapas. Skal man så tage den konfrontation med medarbejderen? Det er et ledelsesansvar, siger Marianne Dalby.

Kommunerne har endnu ikke meldt noget ud om, hvordan de vil håndhæve kravet om at fremvise coronapas.

Konsekvens i sidste ende: Fyreseddel

Den nye lov om coronapas ventes vedtaget i Folketinget på fredag, og den kan i sidste ende give arbejdsgivere mulighed for at fyre en medarbejder, der nægter at fremvise et coronapas.

Sådan lyder det fra Ann-Beth Kirkegaard, der er advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation og har læst lovforslaget.

- Hvis man ikke vil hverken vaccineres, testes og ikke har været smittet, kan man ikke fremvise et gyldigt coronapas, og så kan det i sidste ende blive en konsekvens, at arbejdsgivere kan afskedige medarbejderen, siger hun.

Er man ikke vaccineret mod coronavirus, giver loven mulighed for at blive testet, mens man er stemplet ind på arbejde.

- Som udgangspunkt skal det foregå i arbejdstiden, hvis det er arbejdsgiveren, der har pålagt dig at fremvise det her, siger Ann-Beth Kirkegaard.

I Skanderborg Kommune vil S-byrådsmedlem Jørgen Naut være fortaler for en fleksibel model, hvis nogle medarbejdere ikke vil fremvise et coronapas.

- Jeg synes, at vi skal have tillid til vores medarbejdere. For eksempel kunne man forestille sig, at man blev sat til opgaver, hvor man ikke havde borgerkontakt. Det kunne være, at man kunne arbejde hjemme, siger Jørgen Naut.

Senest har regionerne også meldt ud, at alle, der er på et hospital eller andre regionale arbejdspladser, skal fremvise gyldigt coronapas.

Professor: Kan skubbe folk længere væk

Strammere tiltag og hårdere retorik, som der nu lægges op til, kan dog få konsekvenser for danskernes tillid.

Det forklarer Michael Bang Petersen, der forsker i danskerne adfærd under corona som en del af HOPE-projektet.

- Vi ved, at den her tillid er ret vigtig i forhold til, om man er villig til at lade sig vaccinere og efterleve andre krav fra sundhedsmyndighederne. På den måde er det en retorik, som kan skubbe nogle længere væk og gøre dem mere stålsatte i deres skepsis, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var meget klar i mælet, da hun på et pressemøde 8. november fortalte, at regeringen ønskede at genintroducere coronapasset på en række udvalgte steder og igen gjorde corona til en samfundskritisk sygdom.

- For alle jer, der ikke er vaccinerede, så bliver det mere besværligt. Og sådan mener jeg faktisk også, at det skal være, sagde hun.

Siden er tilliden til regeringen og myndigheder blandt de ikke-vaccinerede danskere faldet med 11 procent, hedder det i en ny undersøglse fra HOPE-projektet.

FacebookTwitter