Konkursramte Tvilum fyrede 91 medarbejdere: Nu får de hjælp til at undgå ledighed

En dispensation udløser 1,35 milioner kroner, som skal opkvalificere medarbejdere fra møbelvirksomheden Tvilum til et nyt job.

Tvilum-Scanbirk møbelfabrik i Fårvang ved Silkeborg (arkivfoto). (Foto: claus fisker © Scanpix)

Selvom de egentlig ikke havde ret til pengene, får de 91 fyrede medarbejdere fra møbelfabrikken Tvilum nu en økonomisk håndsrækning fra den såkaldte varslingspulje.

Medarbejderne stod pludselig uden job, da fabrikken for et par måneder siden gik konkurs og blev overtaget af nye ejere.

Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord bad derfor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om en dispensation til at få penge fra den statslige varslingspulje og har fået den.

Østjysk møbelfabrik konkurs

Møbelfabrikken Tvilum, der har afdelinger i Fårvang og Kjellerup, nord for Silkeborg, er gået konkurs. 700 medarbejdere risikerer derfor at miste deres job.

Se Tema

Det siger Karl Schmidt, der er direktør i Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, som er under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

- 91 er en stor del inden for industriel produktion, hvor det kan være en udfordring med efterspørgslen. Mange har været på Tvilum i lang tid, og for dem er det også en voldsom ting at blive afskediget og skulle finde noget nyt, siger han.

1,35 millioner kroner fra puljen skal derfor være med til at opkvalificere medarbejdere til et nyt job, forklarer Troels Lund Poulsen.

- Det er et ret stort antal medarbejdere i et område, som vi forhåbentlig kan løfte videre i et andet job med det samme. Når det går så godt i Danmark med så få, store afskedigelser, så skal vi udnytte de penge, som er sat af i varslingspuljen, mener han.

Hjælp ved store fyringsrunder

Offentlige og private virksomheder kan normalt få hjælp af varslingspuljen til at støtte de medarbejdere, der er varslet en fyring i en større afskedigelsesrunde på mindst 50 procent af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Puljen er

Derfor krævede hjælpen til Tvilum en dispensation fra beskæftigelsesministeren.

Møbelfabrikken Tvilum har afdelinger i Fårvang og Kjellerup og gik konkurs i februar. Først var meldingen, at 595 medarbejdere risikerede at miste deres job.

Fabrikken blev ugen efter overtaget af en investorgruppe med Viking Trading ApS som hovedinvestor, investorgruppen af Tvilum-stifterfamilien og Tvilums administrerende direktør Torben Porsholdt.

Med overtagelsen blev 504 medarbejdere sikret et job.

Pengene skal arbejde

Med dispensationen til Tviliums 91 medarbejdere er vejen også banet for en ekstra håndsrækning næste gang, der måtte ske massefyringer i en dansk virksomhed.

- De penge skal ud og arbejde, så folk kan blive hjulpet videre med det samme og ikke skal være på dagpenge i længere tid. Det er samfundet godt tjent med, siger Troels Lund Poulsen.

Pengene til medarbejderne fra Tvilum skal bruges til blandt andet at lave en jobplan for den enkelte og hjælpe med opkvalificering og jobsøgningskurser.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.