Krise i kommune rammer trafiksikkerhed: Elever må se langt efter fartbegrænsning ved skole

Det er over ti år siden, at Toubroskolen bad om en mere sikker skolevej.

Norddjurs Kommune havde afsat penge til at fremme trafiksikkerheden, men blev nødt til at spare pengene i stedet. Arkivfoto. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Rettet 1/4-2019: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Norddjurs Kommune skal finde 115 millioner kroner. Det tal er dog forældet, og derfor ikke korrekt. Det korrekte tal er 51 millioner kroner.

Forældre og elever må se langt efter nye vejbump og chikaner i den kriseramte Norddjurs Kommune.

Her har en skrantende økonomi fået politikerne til at smække kassen i, da kommunen skal finde 51 millioner kroner for at undgå at blive sat under administration.

Børn og forældre på Toubroskolen i Trustrup må derfor væbne sig med tålmodighed, selv om de allerede i 2008 bad om at få noget gjort ved skolevejen, hvor bilerne kører stærkt.

Det fortæller Jette Jensen, der er mor til et barn på skolen og formand for bestyrelsen.

- Vi har flere gange været i dialog med kommunen om, om vi ikke kunne få nogle vejgener, som gjorde, at man naturligt ville sænke hastigheden, men det har indtil videre ikke været muligt, siger hun.

Skulle have løst problemet, da der var penge

Hun har forståelse for kommunens økonomiske kvaler, men hun synes, at den burde have reageret på skolens bøn for lang tid siden.

- Jeg bliver selvfølgelig noget frustreret over, at de ikke tager det seriøst. Så kommer jeg ud i den tanke, om der virkelig skal ske noget, før der bliver taget hånd om det, siger hun.

Langhøjskolen i Allingåbro har også bedt om vejbump, lavere tophastighed og blinklys ved fodgængerfeltet, men det har heller ikke hjulpet, fortæller Heidi Karina Pasciak, der er mor til tre børn på skolen.

- Jeg har fuldstændig forståelse for, at der skal spares over det hele. Problemet er, at de kunne have løst det for mange år siden, da der var penge til det, men det var der ikke interesse for, siger hun.

Kommunens veje bliver forvaltet af miljø- og teknikudvalget, og her er formand Jens Meilvang (LA) enig med forældrene i, at det er en frustrerende situation.

Han mener dog, at der er lysere tider på vej.

- Kassen er stabiliseret, og i år vil besparelserne slå igennem sammen med en skattestigning, så jeg håber på, at der kommer et råderum til at gøre noget ved de tiltag, som blev stoppet i 2018, siger han.

Et trafikdrab koster 35 millioner kroner

Det er nemlig ikke smart at spare på trafiksikkerheden. Heller ikke, hvis man kun ser på problemet med de økonomiske briller.

Det mener trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet.

- Det er en dårlig ide ud fra et økonomisk synspunkt, fordi vores omkostninger til omkomne og tilskadekomne i trafikken er meget høje. Udgifterne overstiger langt besparelsen, hvis man investerede og reducerede antallet af uheld, siger han.

Ifølge Niels Agerholm koster et trafikdrab samfundet omkring 35 millioner kroner.

Norddjurs Kommune har sparet 750.000 kroner, der blev afsat sidste år til at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken.

Der er i alt 58 forslag fra borgere i Norddjurs Kommune om at gøre noget for trafiksikkerheden i Norddjurs til en samlet pris af 21 millioner kroner.