Krydstogtsskibe får strøm fra land i Norge - i Aarhus oser de løs

Havnedirektør afviser at omlægge til landstrøm, da det ville være en uforholdsmæssig stor investering.

20 procent af de gange, et af de store krydstogtskibe lægger til kaj i Aarhus Havn, ville det kunne slukke dieselmotoren og i stedet hente strøm til passagererne fra kajkanten. (Foto: Dr Østjylland)

De er gode til at hive turister til, men til gengæld forurener de.

For mens krydstogtskibe lægger til i havnen i Aarhus, bruger de bunkerolie til at holde systemerne kørende - en olie, der indeholder 100 gange så meget svovl som almindelig diesel.

Det skaber en kraftig luftforurening de seks måneder, krydstogtskibene er i havn.

Men 20 procent af de gange, et af de store krydstogtskibe lægger til kaj i Aarhus Havn, vil det kunne slukke dieselmotoren og i stedet hente strøm til passagererne fra kajkanten. Hvis altså havnen etablerede et landstrømsanlæg.

Det viser en sammenligning af anløbslister, DR Østjylland har foretaget.

Det ville have en stor positiv effekt på luftkvaliteten, hvis havnen etablerede et landstrømsanlæg, siger seniorrådgiver for Det Økologiske Råd Kåre Press-Kristensen.

- Så undgår man, at de udlader en masse giftige gasser og partikler, der bevæger sig langt væk fra skibet, og ved pålandsvind ud i de boligområder, der ligger ved havnen, og også længere ind i Aarhus-by, siger han.

Havnedirektør: Vi kan ikke forsvare så stor en investering

Selv om anløbslisten over årets krydstogtskibe viser, at de ville kunne koble til landstrøm i seks ud af de i alt 32 gange, de besøger Aarhus, mener direktøren for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, at det vil være en økonomisk ruin at etablere landstrøm til krydstogtskibene.

- Med de relativt få skibe, om det så er et eller seks skibe, der kan modtage strøm, er der simpelthen ikke omsætning nok til at forsvare så stor en investering, siger han.

Ifølge en analyse fra Det Økologiske Råd kan 90 procent af alle krydstogtskibe ombygges til landstrøm. Men havnedirektøren i Aarhus er ikke optimistisk.

- Hvis vi i Aarhus etablerede landsstrøm og krævede det af skibene, ville svaret formentlig være, at de ville lade være med at komme til Aarhus.

Det er da også dyrt, hvis hver enkelt havn står alene om at anlægge landstrømsanlæg, lyder det fra Det Økologiske Råd og seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen. Derfor må man gå fælles gang, mener han.

- Det er snarere en koordineringsudfordring end en teknisk udfordring, siger han.

Han ønsker sig, at politikerne og folkene bag de store nordeuropæiske krydstogtshavne satte sig sammen og lavede en aftale.

Nabohavn i Norge har Europas største landstrømsanlæg

Det kan nemlig godt lade sig gøre for havne at anlægge et landstrømsanlæg.

Den norske havn i Kristiansand har eksempelvis gjort det. Det er Europas største til en pris på 30 millioner, og her er ejendomschef Trond Sikveland meget tilfreds med investeringen.

- Det fungerer helt fantastisk, siger han.

Han vurderer, at det nye anlæg vil levere strøm omkring 12 af de cirka 60 gange, byen får besøg af krydstogtsturister.

Aarhus og Kristiansand ligger på samme krydstogtsrute og får derfor en del af de samme krydstogtsskibe i havn, og selvom havnedirektøren for Aarhus Havn ikke tror på, at skibene er parate til at bygge om til at modtage strømmen, er det ikke indtrykket i Kristiansand.

Her forudser Trond Sikveland, at mange flere rederier vil lægge om i meget nær fremtid.

- I løbet af de næste to-tre år vil der være betydeligt flere skibe, som bliver bygget om til at modtage landstrøm, siger han.

Formanden for Aarhus Havns bestyrelse, borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), ønsker for nuværende ikke at forholde sig til diskussionen om landstrøm.

Facebook
Twitter