Lægestuderende har opfundet symaskine til sår: Universitet træner eleverne i at tænke innovativt

Symaskinen kan både sy sår sammen hurtigere og minimere risikoen for stikuheld.

Der er godt nyt på vej til folk med nåleskræk og travle læger på sygehusene.

To medicinstuderende fra Aarhus har fundet på en lille håndholdt symaskine, der skal gøre det nemmere og hurtigere at sy sting på patienter og samtidig gøre risikoen for sygdomme mindre.

Christine Aarenstrup Daugaard har sammen med Mads Esmann fået idéen, der opstod under deres praktik på sygehusene.

- Vi så, at der går rigtigt lang tid, når lægerne skal lukke sår. Og vi skulle også selv lære at sy sårene sammen – og det kan være lidt besværligt at lære de helt særlige knuder, man skal slå. Så vi tænkte, at det må gøres nemmere og også ret meget hurtigere.

Aarhus Universitet træner bevidst de studerende på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i at tænke kreativt og ud af boksen, fortæller prodekan Lise Wogensen.

- Vi forsøger jo gennem nogle valgfag at træne dem i at tænke innovativt og være entreprenører, og vi har også nogle talentforløb, vi tilbyder på tværs af fakultetet, hvor de kan træne og blive udfordret i innovative kompetencer, siger hun.

Det er en vigtig opgave for universitet at bidrage til, at studerende kan udvikle kreative løsninger på problemer, de møder på deres arbejde, mener prodekanen.

- Der er jo på universitetet en forpligtelse til at dele ud af vores viden og bidrage til vækst i samfundet, og derfor skal vi have vores studerende og kommende kandidater til at kunne tænke ud af boksen og identificere problemer, siger hun.

Fandt på symaskine efter at have fulgt innovationskursus

Netop det har Christine Aarenstrup Daugaard gjort. Hun følger et kursus i innovation på lægestudiet, og det satte gang i tankerne.

- Så vi kom på idéen med en lille håndholdt engangssymaskine, som man bare skal sætte på såret og trykke på en knap. Så er der et færdigt og lukket sting. Der er ti sting i den, så man kan lukke et sår stille og roligt et sting ad gangen.

Det skulle gerne hjælpe i en travl hverdag på sygehuset.

- Vi tænker, at det kan gå op til ti gange hurtigere for en læge eller en sygeplejerske at lukke et sår.

De to studerende har fået lavet en model og arbejder på en prototype.

- Det kan gå meget hurtigere, så vi kan spare lægeløn, og lægerne kan få lov til at bruge deres tid på noget vigtigere, forklarer Christine Aarenstrup Daugaard.

- Det er nemt, så vi ikke skal bruge en masse tid på oplæring. Og vi kan give opgaven videre til andre, så flere sygeplejersker måske kan få lov til at sy sår sammen.

Minimerer risiko for stikuheld

For sundhedspersonalet er den lille symaskine også en stor fordel for deres arbejdsmiljø, fortæller den medicinstuderende opfinder.

- Nålen sidder inde i maskinen, så man kommer ikke som læge selv i kontakt med den, så man kan ikke komme til at stikke sig.

Stikuheld er ellers en meget reel risiko for læger og sygeplejersker, fortæller hun.

- Det sker, at man kommer til at stikke sig selv. Jeg har selv stukket mig. Og nålen har jo været igennem patienten, så den har blod på sig, og det kan overføre ret alvorlige sygdomme som for eksempel hepatitis og hiv.

Men symaskinen til sår kommer ikke ud på hospitalerne foreløbig.

- Der kommer til at gå et par år, før vi kan sætte de første sting på mennesker. Medicinsk udstyr skal have en frygtelig masse godkendelser for at kunne komme på markedet, og det tager simpelthen tid.

Vores kæledyr kan få gavn af symaskinen før os selv

Prototypen er stadig ved at blive udviklet, så den kan blive klar til jul, forklarer Christine Aarenstrup Daugaard, der lige nu skriver bacheloropgaven om sårsymaskinen.

Til gengæld kan kæledyrene måske få gavn af symaskinen, før mennesker kan.

- Vi har et mellemtrin. For hunde, katte og kaniner - vores kæledyr derhjemme - har samme hudtykkelse som os, og man bruger de samme nåle til dem. De lovmæssige godkendelser er ikke lige så skrappe til dyr, så vi kan nok lukke deres sår lidt før, siger hun.

Facebook
Twitter