Lærerstuderende møder ind til 12 undervisningstimer om ugen: ’Det bliver mindre attraktivt’

Den socialdemokratiske regering ønsker at stoppe besparelserne, men kan ikke love noget konkret

Læreruddannelsen varer fire år og kombinerer både faglige og pædagogiske vidensområder. Der er tre praktikperioder i løbet af uddannelsen. (Foto: claus fisker © Scanpix)

I disse dage strømmer nye studerende ind på de danske læreruddannelser, men det er en skrabet version af uddannelsen, de møder.

Der er nemlig blevet sparet markant på uddannelsen de seneste år, forklarer Stefan Hermann, der er formand for Professionshøjskolernes rektorkollegium.

- Det skaber egentlig lige så stille og roligt en dårligere uddannelse. Det gør, at uddannelsen har færre kræfter til at udvikle sig, og det betyder, at læreruddannelsen bliver mindre attraktiv at søge ind på, siger han.

Besparelserne har blandt andet betydet, at der i 2018 i gennemsnit var cirka 4.500 kroner mindre per studenterårsværk sammenlignet med 2015.

Derfor har de studerende nu kun 12 undervisningstimer om ugen, mens der for ti år siden var det dobbelte. Desuden får de langt mindre vejledning end tidligere.

Det er en skam, siger Lina Romanini, der læser til lærer på uddannelsens tredje år.

- Rigtig meget undervisning bliver en gennemgang af det, vi læser, selv om underviserne gerne ville gøre det anderledes, siger hun.

Lina Romanini går på læreruddannelsen i Aarhus. Hun mærker helt konkret besparelserne, da hun kun har 12 timer undervisningstimer om ugen. (© dr)

Hun mener, at man ikke får en relation til underviseren, da der er mindre personlig kontakt.

Ved en stor opgave i pædagogik havde hendes underviser 45 minutters vejledning per studerende, og derefter var der ingen mulighed for sparring.

- Jeg forestiller mig bare ikke, at jeg bliver en lige så dygtig lærer, og det er helt vildt ærgerligt for de børn, jeg skal ud og undervise. Det er også ærgerligt for mig, fordi jeg kommer til at føle mig presset, men især for børnene, der bliver prøveklude de første par år, siger hun.

Fra kontakt på gangen til indbakken

Underviserne på uddannelsen skal i dag uddanne 60 procent flere lærerer end for ti år siden, viser tal for VIA University College.

Henning Westphael er lektor i matematik og tillidsrepræsentant for underviserne på læreruddannelsen.

For ti år siden underviste han 2,5 hold per semester, i dag har han over fire hold.

- Der er mindre tid til stop på gangene og flere hold, jeg skal nå. Når jeg har flere studerende at forholde mig til, er der også flere, der har brug for ekstra kontakt eller støtte. Det er i dag blevet til, at de får besked om at sende en mail, så svarer jeg på den om aftenen, siger han.

Det gør ondt, fordi han kan huske dengang, han kunne gøre det bedre.

- Der er ikke så meget flødeskum. Det kan der ikke være med besparelserne. Vi effektiviserede allerde i 2009, og da besparelserne (omprioriteringsbidraget, red.) kom, havde vi allerede skåret fedtet fra.

Uddannelsesdekan Elsebeth Jensen på læreruddannelsen i blandt andet Aarhus, Silkeborg og Randers mener, at det ikke er forsvarligt at spare mere.

- Det har været en evigt tilbagevendende udfordring hvert eneste år, at vi skal spare. Alt hvad der er nice-to-have er for længst skåret væk. Det kan godt gå over en to-årig periode, men over længere tid begynder man at føle en vis slidthed, siger hun.

De seneste år har alle uddannelser været underlagt den forrige regerings besparelser på to procent.

Udover at der er skåret på antallet er undervisningstimer generelt, er de frivillige forløb som for eksempel seksualundervisning og færdselslære også blevet barberet ned.

De frivillige forløb varer nu to til tre dage i stedet for tre uger, som tidligere var normalen, og desuden skal de studerende nogle steder betale et mindre beløb for at deltage.

- Så kommer politikerne og siger, at vi skal gøre det bedre, og det vil vi også rigtig gerne, men vi kan jo ikke trylle, siger Elsebeth Jensen.

Hun mener derfor, at grænsen er nået.

- Nu må man fra politisk hold stoppe besparelserne og finde nogle flere penge. Hvis man gerne vil have, at læreruddannelsen er en af de bedste i verden, jamen så koster det også lidt at få den til at blive det, siger hun.

Uddannelsesdekan Elsebeth Jensen på læreruddannelsen mener, at det ikke er forsvarligt at spare mere. (© dr)

Regering kan ikke love penge

Også pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen har skullet spare gennem en længere periode.

Kasper Sand Kjær, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, forklarer, at regeringen ønsker at stoppe besparelserne. Han kan dog ikke love noget konkret i forhold til at investere i uddannelser igen.

- Der må ikke være nogen tvivl om, at den socialdemokratiske regering og det røde flertal rigtig gerne vil investere i uddannelse. Det har vi en fælles ambition om. Hvor meget vi kan gøre, er vi ved at finde ud af nu, siger han.

Facebook
Twitter