Landsby frygter at blive indhegnet, når Frederik vil høste sol i stedet for korn

Mange landmænd har fået øjnene op for, at de kan tjene flere penge ved at bruge jorden anderledes.

Frederik Nicolajsen ses her på en af de marker, der kan blive omlagt til solceller i fremtiden. (Foto: Mikkel Weje Nielsen)

På Kejsegaarden ved Grenaa har familien Nicolajsen i fire generationer dyrket jorden med afgrøder, der kan spises af enten dyr eller mennesker. Men inden længe kan generationers tradition blive brudt, når Frederik Nicolajsen overtager gården og de 300 hektar jord sammen med sin hustru.

Det unge par har nemlig planer om at lade solcellepaneler blomstre frem på omkring to tredjedele af jorden, fortæller Frederik Nicolajsen.

- Som en ny generation, der tænker på grøn energi, kan vi lige så godt sætte solceller op, som vi kan dyrke jorden. Vi har et ansvar for at bidrage til den omstilling, som vores regering og samfund ønsker, siger han.

I første omgang har familien Nicolajsen fået en godkendelse af Norddjurs Kommune til at igangsætte planlægningen med blandt andet en VVM-redegørelse, inden kommunen vil tage stilling godkendelsen af et endeligt projekt på størrelse med 270 fodboldbaner.

Ødelægger udsigten

Men det er langt fra alle, der stråler ved tanken om et nyt solcelleanlæg på 200 hektar.

For selvom det er godt for miljøet med vedvarende energi, så frygter beboerne i landsbyen Ålsrode, at det får ødelæggende konsekvenser, hvis anlægget bliver en realitet.

Landsbyen med omkring 300 husstande putter sig i Kejsegårdens marker, og 251 indbyggere har skrevet under på, at de ikke ønsker, at udsigten i fremtiden byder på solcellepaneller i stedet for åbne vidder.

Det fortæller Hans Henning Tersbøl, der er underskriver og pensioneret gymnasielærer.

- De kommer til at ligge på tre sider af landsbyen. Så alle får ødelagt deres udsigt ud over terrænet, forudsiger han.

Efter planen skal solcelleparken ligge her. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)
Efter planen skal solcelleparken ligge her. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

Argumentet kan Frederik Nicolajsen sagtens forstå, men han mener ikke, at det kommer til at skabe store gener, så snart anlægget er bygget. Der skal nemlig skabes et rekreativt område på 200 meter fra landsbyens huse og ud til solcelleparken, forklarer han.

- Vores solcelleanlæg vil blive omgivet af skov og beplantning. Så det vil falde i et med landskabet, siger han og uddyber:

- Med de store arealer, der er taget ud til rekreativt område omkring byen, så tror jeg, at det på sigt vil give en positiv udvikling.

Kejsegaarden blev bygget i 1892 og har tilhørt familien Nicolajsen i fire generationer. (Foto: Mikkel Weje Nielsen)

Landmænd skal tvinges væk

Det tror Hans Henning Tersbøl til gengæld ikke på. Han vil derfor have Folketinget på banen, så han kan undgå at blive nabo til en af landets største solcelleparker.

- Folketinget må tage sig sammen og lave en lov, der kan tvinge landmændene til at opføre sig ordentligt, siger han.

Men tvang er ikke løsningen, mener Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i Landbrug og Fødevarer.

- Landmanden skal have lov at bestemme hvilken aktivitet han har på sin jord, og hvor han vil sætte solceller op, siger han og fortsætter:

- Men vi så meget gerne, at der var et incitament gennem mindre beskatning, der gjorde, at landmændene søgte ned mod arealer, de ikke længere ville dyrke.

I øjeblikket er der ikke grund til, at landmændene af sig selv skulle vælge afsidesliggende arealer, vurderer Torben Wiborg, der er chefkonsulent hos rådgivningsfirmaet Velas.

- Når et firma gerne vil lave farme til solceller, så bliver der tit kigget efter et større sammenhængende areal, hvor der er kort afstand til en transformerstation. De arealer ligger typisk på højere og bedre jorde.

Pengene er flere

I de to kommuner på Djursland er der i år kommet 16 ansøgninger til at bygge solcelleanlæg.

Ifølge Torben Wiborg kan det være en yderst god forretning at sole sig til penge frem for at knokle i marken med plov, tromle og mejetærsker.

- For den enkelte landmand vil overskuddet være tre eller fire gange større, hvis jorden lejes ud til solceller frem for at blive dyrket, slår han fast.

På kortet nedenfor kan du se fordelingen af solceller i Danmark i 2018.

Facebook
Twitter