Lene genoplivede sin mand: 'Jeg havde kun fokus på én ting: Det skulle ikke slutte her'

Ti år gammelt førstehjælpskursus blev livsvigtigt, da Lenes mand faldt om.

Lene Nørgaard fra Randers, nomineret til Årets Førstehjælper, fortæller om at hjælpe sin mand, der fik hjertestop.

Det endte som en kamp for livet i garagen.

Men det var begyndt som en smuk fredag aften i maj sidste år, hvor Lene og Henrik Nørgaard glædede sig til at holde fri i deres hjem ved Assentoft nær Randers.

- Vi havde ikke de store planer og så frem til en weekend med fødderne oppe. Og det var jo dejligt vejr der i maj måned, fortæller Lene Nørgaard.

Men den fine fredagsstemning tog en drejning efter aftensmaden, hvor Henrik Nørgaard pludseligt fik det skidt. Lene Nørgaard fortalte i telefonen vagtlægen om symptomerne, mens hun hjalp sin mand ud i garagen, så de kunne køre til sygehuset.

- Henrik hænger lidt over bildøren, fordi han har så mange smerter. Og mens jeg taler med lægen, så knækker benene sammen under ham. Jeg griber ham, og så glider han ned på gulvet. Og så ligger han der. Livløs.

Heldigvis dukkede noget op i Lene Nørgaards hoved, som hun havde lært for længe siden.

- For nok ti år siden var jeg på førstehjælpskursus. Så jeg reagerede bare helt instinktivt og følte, at der kørte en indre film med det, jeg havde lært, så jeg gik bare i gang. Helt efter bogen, tror jeg faktisk.

- Jeg tænkte bare, at jeg måtte gøre, hvad jeg kunne. For jeg vidste jo, at den første tid er den allervigtigste, når man falder om med hjertestop, som Henrik gjorde.

(© Dr Østjylland)
(© Dr Østjylland)

Det var tydeligt at se på hendes mand, at det var alvor.

- Han var forkrampet i ansigtet og blåviolet i hovedet, da jeg gik i gang. Det blev bedre, men der var jo ikke livstegn på det tidspunkt.

Lene Nørgaard gav hjertemassage og kunstigt åndedræt i cirka 15 minutter, mens vagtlægen var på medhør på telefonen, før ambulancen kom frem.

- Altså i det kvarter tænkte jeg ikke ret meget over tid og sted. Der havde jeg kun fokus på én ting: Det skulle ikke slutte her. Det var godt nok for tidligt, hvis jeg skulle miste min mand, siger Lene Nørgaard.

- Det var, som om verden udenom gik i stå. Og jeg skulle bare gøre, hvad jeg kunne for at redde min mand, indtil de professionelle kunne tage over.

Og selvom der var gået ti år, siden hun sidst havde øvet sig i førstehjælp, var Lene Nørgaard aldrig i tvivl om, at hun skulle kaste sig ud i det, da det blev nødvendigt.

- Det sundhedsfaglige personale har sagt, at jeg har gjort det eneste rigtige. Og at det helt klart er årsagen til, at Henrik er kommet ud på den anden side, fortæller hun.

- De siger også, at det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget. For de første minutter er så vigtige.

Henrik Nørgaard kan ikke selv bidrage med mange detaljer fra den dag, hans liv blev reddet.

- Jeg kan kun fortælle, hvad jeg har fået at vide, for jeg kan ikke huske noget fra dagen, siger han.

Faktisk kom Henrik Nørgaard først til sig selv længe efter sit hjertestop.

- Efter seks dage blev jeg vækket, og jeg vidste ikke, hvor jeg var. Det var en meget ubehagelig fornemmelse.

I live takket være hustrus indsats

Henrik Nørgaard tilbragte flere uger på Aarhus Universitetshospital i Skejby for at komme lidt til sig selv. Siden har han gået til genoptræning på Hammel Neurocenter.

Men hvis man ikke ved det, så kan man ikke se på Henrik Nørgaard, at han var tæt på at dø for mindre end et år siden.

- Efter omstændighederne har jeg det godt, siger han og glæder sig over, at han kan stå op om morgenen og køre børnene i skole.

Men Henrik Nørgaard er fortsat sygemeldt, for hjertestoppet har stadig følger. Korttidshukommelsen er ikke så god mere, og fysikken er ikke, hvad den har været.

- Jeg har nogle ting, jeg bokser med, men det er småting, i forhold til at jeg faktisk kan det, jeg kan i dag, siger han.

Henrik Nørgaard er i live takket være sin hustrus førstehjælpsteknik, men faktisk havde han netop selv været på kursus, da der blev brug for førstehjælp derhjemme.

- Jeg havde været på udvidet førstehjælpskursus med mit firma, hvor vi også lærte at bruge hjertestarter. Det var jeg meget stolt af, da jeg kom hjem med mit bevis, så vi havde talt om, at nu kunne jeg det.

Nu blev det altså ham selv, der fik brug for førstehjælpsteknikken, og Henrik Nørgaard er imponeret over, at hans hustru kunne huske det hele, da det gjaldt.

- Jeg synes bare, at det er fantastisk, at hun kunne efter ti år. Jeg havde da glemt noget af det, da jeg var på kursus, siger Henrik Nørgaard.

Nomineret til Årets Førstehjælper

Familien Nørgaards liv har ændret sig siden den aften i maj.

- Vi er kommet tættere på hinanden som familie, synes jeg. Det giver sig selv, for jeg har ikke kunnet begynde på arbejde endnu, så jeg kan bare være sammen med mine børn og min kone.

- Jeg har ikke travlt med at komme på hamsterhjulet igen. Jeg har fået en chance til, så nu skal livet nydes, siger Henrik Nørgaard.

Også Lene Nørgaard mener, at livet har fundet et andet perspektiv.

- Man ved aldrig, hvornår lynet slår ned. Vi skal huske at nyde livet – også de små ting. Og vi skal især lade være med at bekymre os over de små ting. Der er mange ting, vi siger 'pyt' til i dag, som vi måske ikke gjorde før.

- Vi sætter pris på, at vi har hinanden og vores familie og venner. Det betyder sådan set alt.

Lene Nørgaard er blevet nomineret af Røde Kors til prisen som Årets Førstehjælper.

Om hun får prisen bliver offentliggjort 4. april.

Facebook
Twitter