Lenette blev bortført fra sit hjem og voldtaget: Venter stadig på erstatning et år efter

Erstatningsnævnet fik sidste år tilført mere mandskab til at få behandlet erstatningssager, men Lenette Andersen venter stadig.

Erstatningsnævnet behandler erstatningssager for ofre, der har været udsat for en forbrydelse og har fået skader som følge deraf. (Foto: Signe Heiredal © Dr)

Hvis man bliver udsat for vold, voldtægt eller en anden alvorlig forbrydelse, kan man få erstatning.

Men selvom Erstatningsnævnet sidste år fik tilført ekstra mandskab til at behandle sagerne og udbetale erstatningerne, så venter mange ofre stadig længe på deres penge.

Det ved 30-årige Lenette Andersen alt om.

Hun gennemlevede for et år siden sit værste mareridt, da det bankede på døren. Hun åbnede døren og blev bortført af en mand, som i fem dage voldtog hende og udsatte hende for forskellige former for grov vold, der resulterede i, at hun blandt andet brækkede ryggen tre steder.

Gerningsmanden fik tre års fængsel, og Lenette Andersen blev tilkendt en erstatning på 87.400 kroner for svie, smerte og tort. Men pengene har hun ti måneder senere stadig ikke set skyggen af.

- Jeg kan ikke gøre en dyt nu, for jeg er på kontanthjælp, og det løber knap nok rundt. Jeg kan ikke forstå, når dommeren sagde, som hun sagde, at jeg ikke kan få udbetalt pengene, siger hun.

Bange for at blive opsøgt af gerningsmand igen

Hun er bange for at blive opsøgt af gerningsmanden på sin bopæl igen, når han kommer ud af fængslet - og derfor ville erstatningspengene kunne bruges til at flytte et nyt sted hen.

- Jeg åbner aldrig op for persiennerne og har våben liggende rundt omkring, eksempelvis en hammer, fortæller hun.

Derudover ville pengene kunne bruges på behandlinger ved fysioterapeuter og psykologhjælp samt nye møbler, der er bedre til hendes opererede ryg.

- Jeg er blevet stivet af i ryggen, og jeg kan ikke bevæge mig på samme måde mere og går rundt med rollator. Det skal møblerne passe til, forklarer hun.

Det er helt urimeligt at være nødsaget til at leve sådan, mener hendes advokat Tove Juhl Jørgensen fra advokatfirmaet Grotkjær og Elmstrøm i Aarhus, som er bistandsadvokat for Lenette Andersen.

- Det er bare om at få erstatningen udbetalt. Hun har brug for pengene til psykologhjælp og til at kunne komme væk fra sin lejlighed. Hun er simpelthen så bange for, at gerningsmanden kan komme efter hende, når han kommer ud, for han ved, hvor hun bor, siger hun.

Justitsminister: "Helt utilfredsstillende"

Efter at Erstatningsnævnet, der står for at udbetale erstatningen til ofre som Lenette Andersen, fik tilført flere ressourcer til at få sagsbehandlingstiden til at falde, er bunken med uafsluttede sager skrumpet fra cirka 2.000 til 1.400 sager.

Men det går for langsomt, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der i et svar til Folketingets Retsudvalg 7. februar skriver:

"Sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet er desværre fortsat helt utilfredsstillende. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 285 dage."

Sekretariatschef i Erstatningsnævnet Louise Ingerslev Andersen er opmærksom på, at ventetiden for ofre stadig er lang, men påpeger, at det går den rigtige vej med at få behandlet de ældste sager.

Der er nemlig kommet flere ansatte i nævnet, samtidig med at kammeradvokaten i 2018 har hjulpet med at behandle sager.

- At have nedbragt antallet af ubehandlede sager med 600 er et ret godt ryk. Det betyder ikke, at vi er i mål. Men ikke desto mindre viser det en udvikling, som gør, at vi tror på, at fremtiden også bliver bedre på det punkt, siger hun.

Louise Ingerslev Andersen kan ikke kommentere på Lenette Andersens sag. Men hun siger, at nævnet som udgangspunkt behandler de ældste sager først.

Der er dog mulighed for at få sin sag hurtigere gennem systemet, hvis man er ved at gå fra hus og hjem, og man er nødt til at sætte sit hus på tvangsauktion.

Men man kan ikke hastebehandle en sag, blot fordi man hellere vil flytte et nyt sted hen, som det er tilfældet i Lenette Andersens sag.

- Vi kan ikke generelt sige, at behov for at købe en anden bolig, eller at fraflytning sådan umiddelbart kan berettige til en opprioritering af sager, siger sekretariatschefen.

Lenette Andersen kan senere på måneden endelig flytte i en ny bolig - et hemmeligt sted - med økonomisk hjælp fra kommunen.

Men hun ville ønske, at hun havde haft penge til at flytte for et år siden.

- Så ville jeg have haft ro i sindet og kunne være kommet videre, siger hun.

Hvornår kan du søge erstatning?

Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning, at:

  • skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

  • der er tale om personskade

  • forbrydelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer. Kravet om anmeldelse til politiet inden for 72 timer gælder dog ikke i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn begået efter den 1. april 2016

  • man har fremsat krav om erstatning over for skadevolderen, hvis sagen har været i retten

  • man har fremsat krav over for Erstatningsnævnet senest to år, efter forbrydelsen er begået, to år efter endelig dom i sagen er afsagt eller to år efter politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen

  • man kan få erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes.

  • man kan også få erstatning, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi gerningsmanden er under 15 år eller utilregnelig (f.eks. sindssyg).

Kilde: Erstatningsnævnet

Facebook
Twitter