Lises mand skulle vente et år på demens-udredning: Kunne ikke komme igennem til overbelastet patientkontor

Region Syddanmark lader patienter selv booke privathospital efter strejke. Midtjylland insisterer på, at patientkontor skal henvise.

Der skulle gå mere end et år efter en scanning efter en mistanke om demens, før Poul Erik Bæk kunne komme til samtale om resultatet. Og der var næsten umuligt at få kontakt til rådgiverne på Region Midtjyllands patientkontor, fortæller hustruen Lise Bæk. (Foto: Gitte Hansen - DR Østjylland)

Lise Bæks mand Poul Erik har måske demens.

Han fik scannet sin hjerne den 20. september, og Lise Bæk var egentligt helt lettet, da hun fik brev om, at de var indkaldt til samtale om resultatet i starten af oktober.

- Fedt, det er da hurtigt, tænkte jeg først. Men så så jeg, at der med store røde typer stod: ”OBS! Tiden er i 2022”, forklarer Lise Bæk.

- Jeg tænkte, at det kan da ikke passe. Så må den scanning, der er foretaget nu, være mere eller mindre værdiløs. En hjerne, der måske er ramt af demens, ser vel helt anderledes ud, når der er gået et år.

Men i Danmark har vi ret til at blive udredt og komme i behandling inden for 30 dage, hvis vi er syge. Og kan det offentlige ikke klare det, kan man henvises til et privathospital eller privat klinik.

- Fedt, det er da hurtigt, tænkte Lise Bæk først, da hun så at hendes mand skulle til samtale om mistanken om demens i oktober. - Men så så jeg, at der med store røde typer stod: ”OBS! Tiden er i 2022”. Så blev det en kamp for Lise Bæk at komme igennem til patientkontoret for at få rådgivning. (Foto: Gitte Hansen - DR Østjylland)

Men for at det kommer til at ske, skal patienter som Poul Erik Bæk fra Silkeborg i kontakt med Region Midtjyllands Patientkontor, og dét kontor har travlt. Så travlt, at det er meget svært at komme igennem på telefonen.

Ikke plads til flere i telefonkøen

”Patientkontoret er i øjeblikket massivt overbelastet, og der kan ikke være flere i telefonkøen”, melder telefonsvareren oftest, når man forsøger.

Og Lise Bæk har forsøgt. Og forsøgt. Og forsøgt.

- Jeg har ikke helt tal på det, men mellem 25 og 50 gange prøvede jeg at ringe.

Lise Bæk sendte også en mail, men autosvaret lød, at der ville gå mellem fire og fem uger, inden hun kunne forvente svar.

Men så forleden dag…

- Efter jeg havde ringet utallige gange en formiddag, var der til min store forbavselse pludselig forbindelse. Godt nok som nummer 28 i køen. Og man kunne lægge sit nummer, så de kunne ringe tilbage, men det turde jeg ikke. Nu bliver jeg hængende, om det så skal tage resten af dagen, tænkte jeg.

'Vi kan ikke følge med'

Lise Bæk kom igennem og fik løfte om, at hendes mand kan komme i demensudredning i et privat tilbud, men hun har ikke noget på skrift endnu.

- Man har jo en lille usikkerhedsfølelse i maven. Nu glemmer han os vel ikke, når der er så travlt...?

Og der er virkelig travlt på patientkontoret i Region Midtjylland, bekræfter lederen af kontoret, Marianne Bengtson.

- Der er rigtigt mange, der henvender sig til os i øjeblikket, og vi gør alt, hvad vi kan. Men vi kan ikke følge med, siger hun.

Sidste uge besvarede patientkontoret 850 telefonopkald, oplyser Marianne Bengtson. Mens der i øjeblikket er cirka 2.500 skriftlige henvendelser, der venter på at blive besvaret.

- Men man skal være opmærksom på, at i sådan en bunke ligger der også en del rykkere, siger hun.

Det kunne måske ligge lige for at ansætte flere i den pressede situation, der både skyldes corona og sygeplejerskestrejke, men det er svært at mande op på patientvejleder-opgaven, forklarer Marianne Bengtson.

- Det er en vanskelig opgave at håndtere, og det tager minimum et halvt år at lære en patientvejleder op. Man skal vide en masse om sundhedsfaglige problemstillinger og samtidig være virkelig god til sundhedsret, fordi man vejleder patienterne om deres rettigheder, siger hun.

Direkte kontakt til privathospital

Men spørger man brancheforeningen Sundhed Danmark, der har en række privathospitaler og private klinikker som medlemmer, er der en løsning forude.

- Under sygeplejerskestrejken lavede vi en aftale med Region Syddanmark og Region Midtjylland, der var udtaget til strejke, om, at udredningspatienterne kunne henvende sig direkte til privathospitaler og gøre brug af deres patientrettighed. Det er en aftale, man sagtens kunne tage i brug igen i den travle periode efter strejken, siger direktør Mette Nord.

Det er sket i Region Syddanmark, hvor aftalen om udredning hos private er forlænget til 1. december. Det sker uden, at regionen kan vide præcist, hvad det ender med at koste, forklarer kontorchef Mads Haugaard fra Region Syddanmark.

- Der har vi for udredningspatienterne valgt at sætte pengekassen ud på fortovet, så at sige, og give patienterne mulighed for selv at finde et tilbud i det private.

Alligevel forudser regionen ikke flere udgifter.

- Vi er ikke så bekymrede for at give patienterne mulighed for selv at visitere sig til det private. Hvis de skulle igennem vores visitation i regionen, så ville resultatet for langt, langt de fleste patienter have været det samme. Nemlig, at vi skulle tilbyde dem behandling på et privathospital.

Det har taget lidt af presset fra det, der svarer til patientkontoret i Syddanmark, og det er sådan en aftale Sundhed Danmark gerne vil lave med Region Midtjylland.

Forpligtet til at give råd

Men det er ikke løsningen, lyder det fra lederen af Region Midtjyllands patientkontor Marianne Bengtson.

- Vi mener, at det er mere rigtigt at give patienterne den vejledning, de har ret til, når de er i dialog med patientkontoret om forskellige muligheder. Vi gjorde det kun i en kort periode, da vi var lukket helt ned under strejken, siger hun.

Og det er formanden for regionsrådet i Midtjylland, Anders Kühnau (S), helt enig i.

- Det var nærmest en nødretsbestemmelse, vi brugte, fordi der stort set ingen medarbejdere var på patientkontoret. Men vi er faktisk forpligtet af lovgivningen til at give patienterne vejledning og rådgivning, inden vi sender dem videre. Simpelthen for at være sikre på, at de bliver sendt det rigtige sted hen, siger han.

- Derfor kan jeg ikke finde noget grundlag for en praksis, der faktisk er på kant med lovgivningen.

Men det er vel også en slags nødret for Lise Bæk, hvis mand måske har demens, når de får en tid om et år?

- At få en tid om et år er rigtigt beklageligt, men vi er presset helt i bund. Ikke bare i Region Midtjylland, men i hele landet. Vi er presset af meget store ventelistepukler, og det er der flere årsager til, blandt andet corona og konflikt. Der er rigtigt mange patienter, der må vente på udredning og behandling. Det er vi rigtigt kede af, men vi gør det så godt, vi kan, siger Anders Kühnau.

Venstre vil se på Syds model

Venstres gruppeformand i det midtjyske regionsråd, Carsten Kissmeyer, er derimod klar til at se på Syddanmarks eksempel.

- Det synes jeg, at vi bør kigge meget grundigt på. Hvis der er en kapacitet i den private sektor, der kan hjælpe patienter i vanskeligheder, og vi dermed kan overholde patientrettighederne i rimeligt omfang, så er det en mulighed, vi bør tage i brug, siger han.

Men der er blevet sat ekstra ressourcer af til patientkontoret, også i det seneste budgetforlig, og der er blevet effektiviseret voldsomt på arbejdsgangene. Samtidig arbejdes der på en digital adgang, der også skal lette presset, understreger Anders Kühnau.

- Jeg håber, at vi snart kommer igennem puklerne af ventende patienter, men det er svært, fordi vi også har et personale, der har arbejdet rigtigt meget i lang tid, blandt andet på grund af coronavirussen, siger han.

- I den situation, vi er i, hvor Poul Erik måske er ramt af demens, er man i forvejen lidt slået ud. Så er det hårdt, at man skal kæmpe for det. På den måde er der ikke så meget hjælp at hente, siger Lise Bæk. (Foto: Gitte Hansen - DR Østjylland)

Hårdt forløb for Lise og Poul Erik

Selvom det måske ender med, at Poul Erik Bæk får det rette tilbud, uden at de 30 dages rettighed er voldsomt overskredet, så har det været et hårdt forløb for ægteparret fra Silkeborg.

- I den situation, vi er i, hvor Poul Erik måske er ramt af demens, er man i forvejen lidt slået ud. Så er det hårdt, at man skal kæmpe for det. På den måde er der ikke så meget hjælp at hente, siger Lise Bæk.

Facebook
Twitter