Lock-out giver aktivitet på sportside

Under lockouten er langt flere end normalt interesserede i holdsport. Det oplever en aarhusiansk hjemmeside.

Holdsport.dk oplever en voldsom interesse under lockouten. Arkivfoto.

Når børnene ikke kan bruge sit krudt i skolegården, må de bruge det andre steder - for eksempel i sportshallen.

Det mærker indehaverne af den aarhusianske hjemmeside holdsport.dk.

På hjemmesiden kan brugere logge ind og oprette et hold til for eksempel fodbold eller håndbold, mens andre så kan tilmelde sig en gang eller en træningskamp.

Siden påske har hjemmesiden haft cirka 5.000 flere unikke besøg om dagen end normalt, fortæller stifter af hjemmesiden Frank Bjergø.

"Lock-out"-hold

- Pludselig er der mere eller mindre intermistiske hold, der bliver oprettet uden relation til almindelige klubber. Hold der eksempelvis hedder "Skolevejen" eller "Lock-out-holdet", siger Frank Bjergø.

Hjemmesiden har normalt flest besøg om aftenen. Men siden lock-out'en trådte i kraft, sker tilmeldingerne i højere grad om dagen.

- Besøgene og tilmeldingerne sker for tiden mere om formiddagen. Så det tyder på, at der sidder nogen derhjemme og koordinere det. Tidspunktet har i hvert fald rykket sig, fortæller Frank Bjergø.

Facebook
Twitter