Lotte mistede sin søn i 20. uge: I dag besøger hun ham ved en børnefællesgrav

Flere steder i landet indretter kirkegårde særlige gravpladser for fostre og dødfødte.

Det er ti år siden, at Lotte Lønborg måtte begrave sin søn. Hun besøger ham fortsat på den særligt indrettede fællesgravplads. (Foto: Gitte Hansen © Dr Østjylland)

Der er børn, der aldrig når at få et liv.

Før livet begynder, ender de som sene aborter eller dødfødte børn. Engang røg fostrene ud med hospitalsaffaldet, men i dag indretter flere kirkegårde særlige gravpladser til de små, der aldrig nåede at få et personnummer.

Aarhusianske Lotte Lønborg mistede sin søn, da hun var i 20. uge efter et dramatisk forløb på sygehuset. Nu ligger han i børnefællesgraven på Vestre Kirkegaard i Aarhus.

- Det første lange stykke tid havde jeg det, som om han gik bag mig, og at jeg altid lignede én, der var i 20. uge, som om han ikke havde givet slip. Der gik et helt år, før jeg gik ved en psykolog, der tog mig med herop og fik mig til at sige farvel, fortæller Lotte Lønborg.

Lotte Lønborg og manden havde allerede en datter, men Lillebror, som de kalder ham, har altid været i tankerne.

Derfor er hun glad for, at hun og manden fik et kort tilsendt, der viser, hvor på plænen på Vestre Kirkegaard Lillebror ligger begravet.

- Når jeg gik igennem kirkegården, gik jeg altid og vinkede til ham. Det var en måde at have ham på - uden at have ham. Det værste for mig var, når det regnede, for så følte jeg, han lå og frøs deroppe, siger hun.

Hør Lotte Lønborgs historie her:

Hospitalspræst: En god løsning

Landets fire største byer har allerede særlige afsnit på de kommunale kirkegårde, hvor ufødte børn og afdøde børn bliver begravet, men også flere andre kirkegårde har nu et lignende tilbud.

I Østjylland er der inden for de senere år anlagt børnegravpladser i Randers, Silkeborg og Horsens.

Det er en god idé med særlige gravpladser til børn, der aldrig nåede at få et liv, mener hospitalspræst Helle Rørbæk Hørby fra Aarhus Universitetshospital.

Hun mener, at mange sørgende forældre har brug for et sted at mødes og mindes.

- De vil gerne have et sted, der viser, at barnet har haft en betydning og ikke var ”ingenting”; men at det var noget, nemlig deres barn, der var på vej, siger hun.

Hun mener, at børnefællesgrave er en bedre løsning for forældrene end et egentligt gravsted med sten og hæk omkring.

- Det er en mere stilfærdig markering end et egentligt gravsted.

I Silkeborg kremerede man førhen fostrene samlet

I Silkeborg blev der anlagt en børnefællesgrav på Vestre Kirkegård i 2014.

Kirkegårdsleder Jens Dejgaard Jensen fortæller, at man inden da to gange om året samlede fostrene af meget for tidligt fødte og sene aborter og kremerede dem og satte en urne ned.

Nu sker det individuelt i stedet. På de fem år, børnefællesgraven har eksisteret, har der været fem begravelser.

- Her er det den enkelte familie, der vælger, om de vil have deres for tidligt fødte begravet et sted, hvor de kan komme og besøge det.

Det er ti år siden, Lotte Lønborg mistede den søn, hun aldrig fik lov til at kende. Men hun er glad for, at hun valgte at lade ham begrave et kendt sted.

- Det er meget fint at vide, at han er et sted, og det er fint at have et sted at gå hen, siger hun.

Facebook
Twitter