Lov forhindrer overvågning af demente og hjerneskadede: Men vi vil gerne kunne hjælpe dem

Ifølge Serviceloven skal borgere kunne give habilt samtykke, før man må bruge sensorer og kameraer.

Sensorer og kameraer er på vej ind i ældreplejen.

Blandt andet på rehabiliteringscenteret Vikærgården i Aarhus, hvor seks af værelserne har sensorer i gulvene, som kan bruges til at overvåge beboernes adfærd og eksempelvis registrere, hvis en beboer falder.

Men ergoterapeut og ekspert i velfærdsteknologi Monica Ekström kan ikke bruge den teknologi til ret mange af Vikærgårdens beboere, fordi de er demente eller har en hjerneskade - og derfor ikke kan forstå, hvad de siger ja til.

- Vi kan ikke bruge det, hvis borgere ikke kan give et habilt samtykke. Borgere skal vide, hvad de siger ja til, siger Monica Ekström.

Serviceloven forbyder nemlig systemer, som konstant overvåger den enkelte i eller uden for boligen, hvis man ikke har givet lov til det.

Det ærgrer ergoterapeuten.

- Det er jo en teknologi for deres eget bedste. Vi er jo ikke interesserede i at vide, hvor meget de bevæger sig omkring, hvis de kan det. Men vi vil gerne kunne hjælpe dem, hvis de falder, eller hvis det viser sig, at de stiger ud af sengen og ikke kan gå sikkert omkring, siger hun.

Lokalcenter ville gerne bruge nattero-kameraer

På Lokalcenter Trøjborg står forstander Marianne Nasseri i samme situation. Hun vil gerne sætte flere nattero-kameraer op hos beboerne, som man kan tænde for og holde øje med beboerne, i stedet for at gå ind og kigge til dem og risikere at vække dem.

Men mange er så demente, at de ikke kan give lov.

- Vi ville i virkeligheden kunne tilbyde dem ro og i flere timer i træk, så deres døgnrytme var meget bedre. Beboerne har brug for at sove. Det har vi alle, og det har demente mennesker også, siger Marianne Nasseri.

Også i private boliger risikerer man at løbe ind i problemer, hvis man ønsker at udnytte velfærdsteknologien.

Sannes mand er dement: Kan ikke få bevilget kamera

I Hasselager bor Sanne Falkenberg sammen med sin mand Steen Andersen, som lider af vaskulær demens.

Hun har et arbejde, som hun gerne vil passe, og derfor var hun glad for at deltage i et forsøg med sensorer i hjemmet. Hver gang, der ikke var bevægelse i rummet i et kvarter eller en halv time, røg der en sms afsted.

- Så behøvede jeg ikke blive så bekymret, siger hun.

Med et overvågningskamera ville hun selv kunne tjekke, om der er grund til at tage hjem fra arbejde.

Men Steen Andersens demens har gjort ham så handicappet, at han ikke længere kan sige ja til det. Derfor har Sanne Falkenberg ikke sådan et hængende.

- Andre kender nok det med at have et sygt barn derhjemme, og når man tager på arbejde, går man og tænker på det og har det hele tiden i baghovedet, siger hun.

Kommuner beder Folketinget om hjælp

Nu har Aarhus, Silkeborg, Syddjurs, Viborg og Hedensted kommuner bedt Folketinget om hjælp, så det bliver nemmere at bruge overvågning i ældreplejen.

Og det er seniorkonsulent Anja Bihl-Nielsen fra Ældresagen positiv overfor, så længe det ikke erstatter de ”varme hænder” i hjemmeplejen.

Hun giver som eksempel, at det i flere år har det været lovligt at udstyre demente med en GPS-brik, så man kan finde dem igen, hvis de forlader et plejehjem. Til gavn for alle.

- Det er meget muligt, at der kan være andre teknologier, som på andre måder som GPS vil kunne anvendes for at sikre et værdigt liv for personer med demens, siger hun.

I Alzheimerforeningen er formanden Birgitte Vølund skeptisk. Hun er positiv overfor sensorer i gulvet, men hun er mere i tvivl i forhold til spørgsmålet om at videoovervåge demente om natten.

- Så er jeg straks mere betænkelig, for så er vi inde i den private sfære, hvor det er et etisk spørgsmål om, om ikke mennesker med demens ikke også har ret til et privatliv som alle andre, og ikke skal udsættes for sådan en visuel overvågning, siger hun.

Ikke stemning for lovændring i Sundheds- og ældreudvalg

I Folketingets sundheds- og ældreudvag er der ikke den store stemning for at ændre på reglerne.

- Jeg synes, reglerne er rigtige, som de er lige nu. De er besværlige, det anerkender jeg, men det er også et vigtigt område, lyder det fra SF´s østjyske folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen.

Dansk Folkepartis ældreordfører Jeppe Jakobsen deler den mening.

- Bare fordi man er blevet dement, er man jo ikke kriminel og skal ikke spærres inde og overvåges, siger han.

De to ordførere er også bange for, at kommunerne vil spare personale, hvis de får mulighed for i højere grad at bruge moderne teknologi.

- Det aller, allervigtigste til at hjælpe borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, er altså personale. Det kan personale, som kan aflæse den dementes behov, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Facebook
Twitter