Lynhurtige rovfugle bliver jægerens hjælper: I morgen er falkejagt lovlig

Falkonerer er begejstrede for at kunne bruge deres fugle på jagt. Dyreforeninger er stadig skeptiske.

Fra i morgen kan et jagtvåben have skarpe kløer, krumt næb og fjerede vinger.

1. september bliver jagtloven nemlig ændret, så det bliver tilladt for særligt uddannede jægere at gå på falkejagt, hvor specialtrænede rovfugle indfanger fasaner, ænder og harer.

Flemming Sanggård fra Silkeborg Ørnereservat er en af de trænede falkonerer, og han glæder sig til en jagtform, som han mener udnytter rovdyrets naturlige instinkter.

- I det øjeblik påtegningen til jagttegnet kommer i e-boksen, så er vi at finde derude i naturen for at bruge fuglen til det, den er skabt til, siger Flemming Sanggård.

Det kræver både et jagttegn og en godkendt falkonerprøve, før at man må jage med rovfugle af falke- og høgefamilien. Og ifølge Flemming Sanggaard dør byttet hurtigt, når høgen slår ned på det.

- Vi er hurtigt over fuglen for at sikre, at vildtet bliver aflivet med det samme. Men ofte når det er et stort bytte, så gør høgen alt, hvad den kan for lynhurtigt at slå det ihjel, så den ikke selv kommer til skade. Den tager lige fat i hoved og ryg, og så trykker den. Så slukker lyset med det samme, fortæller han.

(Foto: Jesper Ottosen © Dr Østjylland)

Ikke alle er lige begejstrede

Men det er ikke alle, der er lige så begejstrede for jagtformen.

Både Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pattedyrforening og Dansk Ornitologisk Forening var imod lovændringen. Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, er bekymret for, at det betyder flere fugle i fangenskab.

- Det at holde rovfugle er et indgreb mod fuglens natur. Derfor mener vi, at en udvikling mod at flere holder rovfugle for at gå på jagt er et helt forkert skridt at tage i et samfund som det danske, siger Egon Østergaard.

Men det mener Flemming Sanggård ikke bliver et problem.

- Det, at vi må gå på jagt med dem, ændrer jo ikke på, at man godt må opdrætte dem i dag. Alle danskere må købe alle de rovfugle, de vil, opdrætte og sælge dem. Så det med jagten får ingen indflydelse, mener Flemming Sanggård.

Falkonerernes fugle har en dna-profil registreret i Naturstyrelsen, så det kan dokumenteres, at det er opdrættede fugle, og ikke dyr, der er indfanget i naturen.

Flemming Sanggård mener faktisk, rovfugle egner sig bedre til opdræt i fangenskab end mange andre dyr.

- Rovfugle er noget af det allermest velegnede at have i fangenskab, for man kan uden problemer fodre fuglen, så den ikke gider at flyve. Rovfugle flyver ikke mere end nødvendigt, men det er ikke sunde fugle, så jeg forlanger selvfølgelig, at de skal flyve for det hver dag. Til gengæld får de alt det, de skal have at spise.

Har endnu ikke modtaget nyt jagttegn

Tilbage på træningsbanen skal Flemming Sanggård og høgen Friig af den amerikanske race Harris hawk dele byttet, efter fuglen på få sekunder har indfanget den kunstige hare, der bliver trukket hen over jorden.

- Nu skal jeg lave en byttehandel med den. Den får et stykke dejligt kød af mig, og så får jeg haren. Nogle dage fanger vi flere harer, og andre gange fanger vi ingenting. Men hver eneste gang den bare forsøger at tage byttet, får den en belønning af mig. Og inde i dens lille hoved, så er det en jagtsuccés, forklarer han.

Men trods begejstringen over, at loven bliver ændret, så er en ting, der ærgrer Flemming Sanggård.

Selvom falkonererne både har jagttegn og bestået falkonerprøven, så har de endnu ikke modtaget det nye jagttegn med påtegning, som giver dem grønt lys til rovfuglejagt.

- Det er jo lang tid siden, at bekendtgørelsen blev sendt i høring. Så vi håber selvfølgelig på, at de arbejder på højtryk derinde, så vi hurtigst muligt får den.

Miljøstyrelsen: Vi kan ikke behandle ansøgninger, før reglerne er trådt i kraft

Det er ikke godt nok, mener formanden for miljø- og fødevareudvalget Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

- Det er jeg lidt ærgerlig over. Vi er i forvejen tre måneder forsinket, og det var der gode grunde til. Men så skulle man også mene, at bureaukratiet var klar til at kunne håndtere en påtegning, siger Pia Adelsteen, der nu vil stille miljøminister Jakob Ellemann-Jensen spørgsmål om sagen.

Hos Miljøstyrelsen forklarer kontorchef Anne-Marie Rasmussen, at forklaringen skal findes i, at man ikke må begynde at lave påtegningerne, før bekendtgørelsen er trådt i kraft.

- I almindelig er det jo sådan, at vi kan ikke begynde at administrere hverken efter de her regler eller hvilke som helst andre regler, før de er trådt i kraft. I det her tilfælde betyder det, at vi kan ikke begynde at udstede påtegninger på jagttegn, før reglerne er trådt i kraft, siger hun.

Derfor går Miljøstyrelsen i gang med at behandle ansøgningerne på mandag.

- Det tager ikke mange dage at behandle de her 11 ansøgninger. Vi gør det hurtigst muligt, og vi går i gang, når vi kommer på arbejde i næste uge, siger hun.

Den nye ordning skal evalueres efter fire år, hvor Miljø- og Fødevareministeriet skal vurdere, om reglernes skal videreføres.

Facebook
Twitter