Lys og blomster: Prins Henriks død bringer nationen sammen om et tabu

Vi mangler ritualer, når nogen dør, men prins Henriks død er med til at styrke samtalen, mener Det Nationale Sorgcenter.

Der bliver lagt mange buketter ved kongehusets slotte - som her ved Marselisborg - for at mindes prins Henrik. (Foto: Simon Heegaard Larsen © Dr Østjylland)

Selvom langt de færreste kendte prins Henrik personligt, så vækker hans død kollektive følelser af sorg og tristhed.

Tusindvis af danskere lægger buketter ved de kongelige slotte og skriver kondolencer til kongefamilien efter prins Henriks død. Prinsens død giver os allesammen en belejlig mulighed for åbent og offentligt at tale om noget, der er svært for rigtig mange af os: Nemlig døden og den sorg, der følger.

Det mener Preben Engelbrekt, der er psykoterapeut og direktør i Det Nationale Sorgcenter, der arbejder med forskning og formidling om sorg.

- Man kan godt kalde det en medieskabt, kollektiv sorg, hvor I som medier faktisk er med til at give os ritualer til at sørge. Det at lægge blomster, skrive sedler og tænde lys ved kongehusets fire slotte er jo ritualer, som sørgende i høj grad savner, siger Preben Engelbrekt.

Samlingen om fælles ritualer ved et dødsfald i kongefamilien er en god ting, mener han.

- Vi mangler den slags ritualer. Det, som mange – forstå mig ret – almindelige efterladte oplever, er, at det er så svært at dele deres sorg med andre. Langt de fleste efterladte efterspørger flere anledninger til at kunne mindes og tale om den, de har mistet, siger han.

- Der er Danmark ret fattigt. Vi er rigtigt gode lige omkring dødsfaldet, hvor vi faktisk har nogen ritualer – men så ebber det også ud.

Alle mennesker oplever perioder med sorg, men det er svært at håndtere og tale om, fordi vi så kommer i kontakt med vores egen dødelighed, mener Preben Engelbrekt.

- Man kan ikke tale med et menneske, der har mistet, uden at blive mindet om, at vi selv kan risikere at miste. At vi faktisk kan dø fra vores børn. Vi lever jo længere og længere og har efterhånden vænnet os til at sige, ”hvis jeg dør” i stedet for,”når jeg dør”.

Og det har konsekvenser for de efterladte, når vi fortrænger tanken om døden.

- Så bliver du en af dem, der går over på det andet fortov, når du møder et menneske, der har mistet. Vi kan se i undersøgelser fra Det Nationale Sorgcenter, at seks ud af 10 efterladte fortæller, at deres omgangskreds simpelthen undgår dem, siger Preben Engelbrekt.

Centerets medarbejdere rejser rundt sammen med Etisk Råd for at hjælpe folk til at tale mere åbent om sorg.

- I de samtalesaloner ligger der kort på bordene, der skal få deltagerne til at tale om, hvad de selv kommer til at dø af. Har man planlagt, hvad der skal ske? Skal man bisættes eller begraves? Har man talt med sine nærmeste? Det Nationale Sorgcenter håber, at det kan give os et mere naturligt forhold til døden.

- Det eneste, vi kan regne med her i livet, er at, at vi skal dø.

Facebook
Twitter