Mathias' karakterer sprang i vejret under corona: 'Det eneste jeg havde, var at lave mine lektier'

Trods bekymring for skolenedlukninger, så er der elever, der har haft gavn at lære hjemmefra, viser ny rapport fra Egmontfonden

Vera Ages Larsen og Vera Louise Madvig fra 9.B på Ingrid Jespersen Gymnasieskole på Østerbro i København har også deltaget i Egmontfondens undersøgelse. Hør her deres erfaringer med at gå i skole hjemmefra.

Før coronakrisen var skolen ikke sjov. Men det er den nu.

Sådan har det været for en del 8. klasseselever rundt om i landet.

For trods mange bekymrede røster over coronakrisens nedlukning af skolerne, så er der også elever, der har genfundet glæden ved at lave brøker og lære grammatik, mens de har modtaget undervisning hjemmefra.

Det viser en ny rapport, som Rambøll har lavet for Egmontfonden.

En af de elever er 14-årige Mathias Nybro Laursen fra Randers.

- Før corona-lockdown var jeg rimelig skoletræt og ligeglad med skolen, som de fleste teenagere nok er, siger han.

Ikke andet at lave

Men hjemmeundervisningen fik Mathias Nybro Laursen, der er konkurrencesvømmer og går på eliteidrætsskole i Randers, til at fokusere mere på skolearbejdet.

- Så fik jeg lige pludselig lyst til at lave lektier og gå op i min skole. Jeg havde ikke rigtigt andet at give mig til. Ingen træning, ingenting faktisk. Det eneste jeg havde, var at lave mine lektier, siger han.

Det kan mærkes på Mathias’ karakterer.

- Ja, de er faktisk blevet fordoblet, siger han.

Hans mor, Mai-Britt Nybro Laursen, kan også fornemme, at der er sket noget, mens Mathias sad hjemme med sine lektier.

- Det synes jeg faktisk, vi kan mærke, for Mathias vidste ikke, hvad han skulle efter folkeskolen. Men det er han begyndt at snakke meget om nu, siger hun.

De pæne karakter og glæden ved skolearbejdet gør nemlig, at Mathias Nybro Laursen nu tør drømme om en gymnasieplads.

- Jeg har fået en anden form for motivation, så jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil på gymnasiet efter folkeskolen. Jeg troede før, at jeg skulle på erhvervsuddannelse, fordi jeg ikke vidste, at jeg kunne lave noget bogligt, siger han.

Kedeligt og svært for nogle

På Vittenbergskolen i Ribe er Maja Green til gengæld glad for, at hjemsendelsen er overstået.

- Jeg synes, at det har været kedeligt. For man skulle planlægge sin egen dag, og det har været megasvært at komme i kontakt med lærerne, når der ikke har været virtuel undervisning. Men det har også været lidt rart, for så glæder man sig til at komme tilbage i skole, siger hun.

Hendes klassekammerat Vibe Mathiesen er enig.

- Jeg har savnet mine venner, og det har været svært at komme op for at lave lektier. Det har været svært at få det hele med, så man har tit glemt noget, siger hun.

Vigtigt at undersøge 8. klasse

500 elever fra ottende klasse og 650 forældre har deltaget i Egmonts undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på interviews med de nuværende niende klasseselever og deres forældre.

Det er helt bevidst, at det lige netop er den gruppe, man har undersøgt, siger direktør for Egmontfonden, Henriette Christiansen.

- De befinder sig i en vigtig overgang mellem at være barn og ung. Og så står de på tærsklen til at afslutte grundskolen. Derfor har vi med rapporten villet have deres perspektiv.

Med undersøgelsen ønsker Egmontfonden at få indblik i de unge menneskers tanker og behov under nedlukningen - uden det skal handle om, at det er synd for dem, siger Henriette Christiansen.

- Vi skal ikke have ondt af dem, men vi skal kunne leve os ind i de afsavn, som de må have under krisen. Og hjælpe dem til selvstændighed, fællesskab og faglig udvikling indenfor de rammer, vi nu engang kan give.

Glad for nuancer

Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er glad for de data, rapporten giver.

- Det trængte vi virkeligt til, for vi har været ude med den store bekymringspensel og snakket om, at nu ville ungdommen gå i stå. Men der er grund til at tøve lidt, peger rapporten fra Egmont og Rambøll på, siger hun.

- Det er et enormt broget billede, hvor der både er meget positive fortællinger om unge, der siger, at de har fået et bedre liv end før corona, og så en faktisk lige så stor gruppe, der føler, at de har fået det sværere.

Noemi Katznelson mener, at rapporten minder os om ikke at gå så hurtigt ud med advarsler, bål og brand.

- Der er brug for at kigge på den enkelte unge og droppe de automatiske reaktioner. Vi er som lærere og forældre nødt til at se på, hvordan den enkelte unge har det og møde dem der. For det generelle billede er for broget til, at vi kan sige, at det er lige præcis dén gruppe, vi skal have fokus på, siger hun.

Kritisk lys på unges hverdag

At en del elever faktisk mener, at de fik det bedre, når de ikke skulle i skole, skal også tages alvorligt, mener Noemi Katznelson.

- Vi skal bruge det her til at kaste lys tilbage på det hverdagsliv, som børn og unge har i dag. Måske er der noget, der godt kunne justeres der. Måske kan vi faktisk lære noget, siger hun.

- Og så skal vi også huske, at der er nogen, der har haft det svært. Der er en sjettedel, der ikke føler, at de har lært nok. Og en tredjedel er bekymret for, om de kan klare afgangsprøverne i niende klasse. Der er en bekymring derude, og der skal vi have fat i den enkelte unge og sige "hov, du mangler lidt i matematik. Det skal vi lige have fat på". Eller "ved du hvad – alt ser rigtigt fint ud".

'Dejligt at se gutterne'

Tilbage i Randers er der alligevel noget, Mathias Nybro Laursen glædede sig til ved at vende tilbage til dagligdagen på skolen.

- Jeg savnede da gutterne nede i klassen og den fysiske undervisning, hvor man kunne snakke over læreren. Ikke over en ipad, men fysisk.