Med hårdt arbejde kan landsbyer få vækst

Folk flytter stadig fra land til by, men med hårdt arbejde kan landsbyer også få vækst.

Nogle har boet i landsbyen Hørning længe, andre er lige flyttet til. Og Rod i barnevognen har aldrig boet andre steder. (Foto: Christoffer Heide)

- Vi flyttede hertil, fordi vi kunne få en billig grund, og fordi vi havde hørt om landsbyens sammenhold.

Det siger Anders Jeppesen Schrøder og Nadja Munk Calgaro Andersen, der flyttede til landsbyen Hørning sydøst for Randers i oktober sidste år. Og de er ikke de eneste tilflyttere. De seneste otte år har der været en befolkningsvækst på næsten 30 procent i den lille by, der hverken rummer skole, butikker eller håndværksvirksomheder, til gengæld er der et helt nyt beboerhus.

Det unge par har gjort deres til befolkningstilvæksten. Familien rummer nu også spædbarnet Rod.

Hørning er en af de landsbyer, der går imod den generelle tendens med, at danskerne flytter fra land til by. Der er landsbyer, der træder i karakter som vindere. Det fortæller landsbyforsker Jørgen Møller fra Aalborg Universitet.

Multihuse er en klar trend

Vinderlandsbyerne ligger godt for at pendle til arbejde, der skal være børnepasning i nærheden. Et godt samarbejde med kommunen tæller på plussiden, og så skal der knokles for at lave sammenhold. Et fælles mødested for landsbyens beboere er en del af opskriften på overlevelse.

- En af de klare trends nu er, at man bygger en slags multihuse, hvor man samler idrætsfaciliteter og beboerhuse i ét. Det bliver et samlingssted, hvor man kan komme med mange forskellige gøremål. Der kan børn og voksne komme hele året rundt, og det er de glade for, siger Jørgen Møller.

Taberlandsbyerne er dem med mange forfaldne huse, mens de fleste landsbyer er placeret på en knivsæg ifølge Jørgen Møller.

- Beboerne skal i gang med at gøre noget for at bevare deres egen by. Det er hårdt arbejde at bo på landet, siger han.

Hos ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen ser partner Tom Madsen også klare forskelle på landsbyerne.

Ingen vil bo i dødssejler-byer

- Det afhænger af de mennesker, der bor i landsbyerne, om byen klarer sig godt. Det er, hvad de gør den til, der tæller. Ressourcestærke mennesker, der formår at skabe aktivitet, fællesskab og fælles identitet, kan virkelig gøre en forskel, siger han.

Tom Madsen oplever også, at et samlingssted kan være en afgørende faktor.

- Det behøver ikke være et stort, forkromet projekt. Jeg har netop solgt et hus i en meget lille by, hvor det gjorde udslaget, at der var en lille plet jord med et par borde og bænke, hvor man kunne ordne verdenssituationen, siger han.

Landbyerne behøver ikke ligne et glansbillede, men der skal ikke være rod, gamle, rustne biler og forfaldne huse.

- Det er noget, der er farligt for en by, hvis der er den slags dødssejlere. Der er ingen, der ønsker at bo nabo til noget, der ligner løgn. Det lyder hårdt, men sådan er det bare, siger ejendomsmægleren.