Mere fart på togene på Djursland

Grenaabanen er en af de langsomste i landet, men nu kommer der penge til at gøre noget ved det.

Grenå banen skal sætte farten op (Foto: Rasmus Scharling Toft © DR Østjylland)

Der skal mere fart på togene på Grenaabanen.

Hastigheden skal op på skinnerne mellem Ryomgård og Grenaa. Hastigheden er i dag en af landets langsomste. Den skal op på 100 kilometer i timen.

Det har regeringen, enhedslisten og Dansk Folkeparti i dag lavet en aftale om.

Mads Nikolajsen, der er formand for Østjyllands Letbanesamarbejde siger:

- Det er et kæmpeskridt fremad for den kollektive trafik på Djursland, fordi det bliver en hurtigere forbindelse, og fordi det også åbner for yderligere udbygning. Hvis der også kommer gennemkørende afgange mellem Hornslet og Aarhus, kan man komme rigtig hurtigt mellem Grenaa og Aarhus og til landlinierne, siger han.

Det får også betydning for at føre letbanen ned til Grenaa Havn, mener han.

- Det er en god ting, så kan man binde by og havn sammen. Opgraderingen af Grenaabanen er af afgørende betydning for, at det også kan ske.

 

Facebook
Twitter