Misbrug og psykiske problemer prægede Lines hverdag: Ny indsats fik hende tilbage i job

Hjælp til job, helbred og uddannelse på en gang øger chancen for at få udsatte borgere i arbejde, viser ny rapport.

- Det er fantastisk! Livet er værd at leve igen.

Sådan fortæller Line Birk om sit nye liv i Silkeborg. I årevis var hendes indkomst kontanthjælp, og kampen med psykiske problemer og et alkoholmisbrug dominerede hendes liv.

- Det var én lang depression uden mening i livet, fortæller hun.

Line Birk er en af de udsatte borgere, der er blevet hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet og ud af sine problemer gennem en samlet indsats. Nu har hun faste opgaver og et fuldtidsjob på Silkeborg Stigefabrik.

- Jeg havde forberedt mig på, at hvis jeg fik noget arbejde nogensinde igen, ville det være deltidsarbejde, siger hun.

Samlet indsats er fire gange så effektfuld

Ifølge en ny rapport fra Væksthusets Forskningscenter øges sandsynligheden fire gange så meget for at få udsatte borgere, som Line Birk, i arbejde, hvis man laver én samlet indsats frem for at forsøge at løse ét problem ad gangen.

Forskningscentret har fulgt 4.000 udsatte borgere, og resultaterne af rapporten viser, at borgene bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis de ingen hjælp får, og at det heller ikke har nogen særlig stor effekt at sætte ind over for én ting ad gangen – den udbredte såkaldte trappestigemetode.

Laver man til gengæld en kombineret indsats, er det mere end fire gange så virkningsfuldt.

Det fortæller Charlotte Hansen, der er projekt- og forskningschef.

- Det er afgørende, at man får en beskæftigelsesindsats, men den kan faktisk ikke stå alene. Effekterne begynder først at komme, når vi begynder at koble det med eksempelvis helbredsindsats, en opkvalificeringsindsats eller en social indsats, forklarer hun.

Inden Line Birk flyttede til Silkeborg forsøgte hendes gamle kommune at få styr på hendes alkoholmisbrug, før hun kunne komme i psykisk behandling, og først efter det kunne hun komme i jobpraktik. Det oplevede hun ikke den store effekt af.

Til gengæld er hun på godt et år kommet ud af sit misbrug, har været i behandling for sine psykiske problemer, fået et fuldtidsarbejde, en ny bolig og en ny kæreste.

- Til at starte med var det lidt overvældende at skulle op om morgenen og afsted til faste møder, når man ikke har gjort det i lang tid. Men jeg synes faktisk, det var godt, for der skete noget, siger hun.

Millionbesparelse på at lave samlede indsatser

I Silkeborg har man i fire år brugt den kombinerede indsats over for udsatte borgere. Erfaringerne ligger helt i tråd med Væksthusets Forskningscenters rapport; efter fire år er der 30 procent færre borgere på kontant- og uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune.

Det fortæller Jørgen Skovhus Haunstrup, der er beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune.

- Vi kan se, at det er meningsfuldt at være en del af en arbejdsplads, og det, at man er i den kontekst, er en god øvebane og et godt sted at være, mens man arbejder med at få styr på sine sociale udfordringer eller sundhedsproblemstillinger, eller hvad man bokser med, siger han.

Kommunen har valgt at ansætte flere sagsbehandlere, som kan have parallelle indsatser kørende over for den enkelte borger på én gang. Desuden har sagsbehandlerne omkring 40 sager ad gangen i stedet for op mod 120.

- Så kan man tale meget hyppigere og samtale med borgeren og møde dem hjemme i stedet for heroppe. Man har tid til at tage en dialog med borgeren og lægen eller misbrugsvejleder og få lavet en fælles plan, der hænger sammen for borgeren, så det ikke bliver fragmenterede og isolerede forløb, vi sætter i gang, siger han.

Med indsatsen har kommunen sparet 15 millioner kroner om året.

- Der er en økonomisk gevinst i den, men jeg vil stadig holde fast ved, at den menneskelige gevinst er den største, siger han.

Line Birk er i hvert fald godt tilfreds med, hvordan hendes liv ser ud i dag i forhold til tidligere.

- Jeg havde aldrig turde håbe på det, men jeg er glad for det, siger hun.

Det viser rapporten:

  • Får man ingen indsats, går udviklingen i retning mod arbejdsmarkedet tilbage. 23 procent af de udsatte borgere har ikke deltaget i en indsats de seneste tre måneder. Det betyder, at man bevæger man sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.

  • 50 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere modtager en ”enkeltstående” indsats. Enkeltstående indsatser (virksomhedsrettet indsats, opkvalificeringsindsats, social indsats eller helbredsindsats) har ingen effekt -bortset fra at en enkeltstående virksomhedsindsats har en meget lille positiv effekt.

  • Næsten ¾ af borgerne (de 23 procent, hvor der ingen indsats er, og de 50 procent med enkeltstående indsatser) kommer ikke tættere på at få et job.

  • Først når man begynder at kombinere de forskellige indsatser, begynder effekterne at komme. Effekterne kommer særligt, når det er den virksomhedsrettede indsats, der kombineres med andre indsatser. Det sidstnævnte sker dog kun i 18 procent af tilfældene.

  • En indsatskombination, hvor man arbejder med en jobrettet, en opkvalificerings- og en helbredsrettet indsats er mere end fire gange så virkningsfuld som alle andre indsatser.Kilde: Væksthusets Forskningscenter

Facebook
Twitter