Mistanke om sælpest på Anholt

Fundet af 45 døde sæler over 10 dage har skabt frygt for, at sælpesten er tilbage. Fire dyr er sendt til obduktion.

Mange døde sæler på Anholt har skabt frygt for sælpest. (© DR)

Naturstyrelsens opsynsmand på Anholt har fundet 45 døde sæler de seneste 10 dage. Det er så mange, at myndighederne nu frygter, at sælpesten er vendt tilbage efter 12 år.Der var store udbrud af sælpest i 1998 og 2002. Det betød en halvering af Nordeuropas bestand af spættede sæler med op til 30.000 døde dyr.Fire af de døde sæler er sendt fra Anholt til obduktion på Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet i København.Sårbar tid for sælungerneJonas Teilmann, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet har forsket i sælbestanden ved Anholt gennem mange år. Han mener, at 45 døde sæler er mange.

-  En form for epidemi er det jo, spørgsmålet er, om det er den voldsomme PDV - også kaldet sælpest. Der findes også mange andre virus, der kan slå ihjel. Specielt på denne årstid, hvor ungerne er ved at blive vænnet fra, ligger de tæt sammen på stranden, og så er de sårbare, siger Jonas Teilmann. Begge tidligere udbrud af sælpest er begyndt på Anholt. Forskerne ved, at arktiske sæler er raske smittebærere af den virus, der forårsager sælpest. Men via satellitovervågning af de spættede sæler er det fastslået, at de ikke kommer så langt mod nord, at der er kontakt til de arktiske sæler.Gråsælerne skal udstyres med satellit- Vores teori går nu på, at det er gråsælerne, der er bindeleddet, der bærer smitten med sig, siger Jonas Teilmann.

Til september vil forskerne derfor forsøge, at få satellit-udstyr sat på gråsælerne ved Anholt, for at få teorien bekræftet.Der ventes svar på obduktionen torsdag. Er der tale om et udbrud af sælpest, er det interessant for forskerne.- Vi har beredskabet klar. Det betyder, at vi får muligheden for at se epidemi i udbrud. Vi kan se, hvem bliver smittet, hvordan smitten spreder sig, hvilke dyr der dør, og hvilke der overlever. Det er vi langt bedre forberedt på. Vores genetiske og molekylære metoder er blevet så avancerede,  at vi er meget bedre rustet til at give svar på sælpestens gåder, siger seniorforsker Jonas Teilmann.   

Facebook
Twitter